Johan 1. af Aragonien

Johan 1. af Aragonien
Johan portrætteret somm jæger
Konge af Aragonien, Valencia, Mallorca, Sardinien og Corsica Greve af Barcelona
Regerede	6. januar 1387 – 19. maj 1396
Forgænger	Peter 4.
Regent	Johan 1.
Efterfølger	Martin 1.
Ægtefælle	Martha af Armagnac Violant af Bar
Børn	Johanne, grevinde af Foix Yolande, hertuginde af Anjou
Hus	Huset Aragonien
Far	Peter 4. af Aragonien
Mor	Leonora af Sicilien
Født	27. december 1350 Perpignan
Død	19. maj 1396 Foixà
Hvilested	Poblet klosteret
Religion	Romersk-katolsk

Johan 1. (27. december 1350 – 19. maj 1396), af eftertiden kaldet Jægeren (aragonsk: Chuan lo Cazataire, catalansk: Joan el Caçador, spansk: Juan el Cazador) eller Elskeren af Elegance (catalansk: l'Amador de la Gentilesa, spansk: el Amador de la Gentileza), men i sin levetid den Forladte (el Descurat), var konge af Aragonien, Valencia, Mallorca, Sardinien og Corsica samt greve af Barcelona fra 1387 til sin død i 1396.

Biografi

Johan var den ældste søn af Peter 4. og hans tredje kone, Leonora, som var datter af Peter 2. af Sicilien. Han blev født i Perpignan, i grevskabet Roussillon, som dengang hørte til Aragonien. Han var en karakterfast mand, som havde smag for poesi. Han var frankofil og giftede sig anden gang med Violant af Bar mod sin fars ønske. Peter 4. ønskede, at sønnen skulle gifte sig med en prinsesse fra Sicilien. Hans sidste ægteskab var lykkeligt og hans kone deltog ofte i regeringsarbejdet, da kongen ofte var syg.

Da han først havde sat sig på tronen, forlod Johan sin fars relativt anglofile politik og lavede en alliance med Frankrig. Han fortsatte Aragoniens støtte til paven i Avignon, Clemens 7., i det vestlige skisma. Johan lavede også en alliance med Kastilien og bekræftede i 1388 en traktat med Navarra, som fastlagde grænsen mellem de to kongeriger.

I 1389-90, bekæmpede Aragonien tropper fra greven af Armagnac, Johan 3., som fra Empordà til Gerona. Invasionen blev nedkæmpet i 1390 af aragonske tropper under kommando af kongens bror (og efterfølger) Martin.

I perioden 1388-90 mistede Johan gradvist sine besiddelser i Grækenland, Hertugdømmet Athen og Neopatras.

I 1391 bekendtgjorde Johan lovgivning om jøder i forskellige byer i Aragonien. Ligeledes måtte han i 1391 håndtere et oprør i Sicilien, hvor befolkningen havde udnævnt Ludvig af Durazzo som konge.

Johan var protektor for kulturen i Barcelona og i 1393 grundlagde han litteraturakademiet jocs florals i Barcelona med inspiration fra et tilsvarende i Toulouse.

Aragonien havde forsøgt at underlægge Sardinien siden Jakob 2. og gradvist havde aragonerne erobret det meste af øen. I 1380'erne var det endnu uafhængige fyrstedømme Arborea hovedsæde for et oprør og aragonerne blev i løbet af kort tid drevet tilbage af Leonora af Bas-Serra og mistede næsten hele øen. Aragonien prøvede i Johans regeringstid uden held at generobre det tabte.

Johans styre var karakteriseret at en katastrofal administration af kronens finanser.

Jakob døde på jagt i skovene nær Foixà, ved et fald fra sin hest ligesom hans navnebror og fætter Johan 1. af Kastilien. Han efterlod ingen sønner og blev efterfulgt af sin yngre bror Martin. To døtre overlevede til de blev voksne.

Ægteskaber og børn

Af Johans første ægteskab 24. juni 1373 med Martha af Armagnac (18. februar 1347 - 23. oktober 1378), datter af grev Jean 1. af Armagnac:

• Jakob af Aragonien (Valencia, 24. juni 1374 - Valencia, 22. august 1374)
• Johanne af Aragonien (Daroca, oktober 1375 - Valencia, september 1407), som giftede sig med Mathieu, greve af Foix, 4. juni 1392 i Barcelona. Sammen gjorde de krav på den aragonske trone efter hendes fars død. Matthieu af Foix invaderede aragonske områder, men blev drevet tilbage af den nye kong Martin. Johanne døde kort efter, barnløs.
• Johan af Aragonien (Barcelona, 23. juli 1376 - 24./31. juli 1376)
• Alfons af Aragonien (9. september 1377 - 1377)
• Leonora af Aragonien (Zaragoza, 13. juli 1378 - Zaragoza, 1378)

Af hans andet ægteskab 2. februar 1380 med Yolande af Bar (ca. 1365 - 3. juli 1431), datter af Robert 1., hertug af Bar og Marie af Valois:

• Jakob af Aragonien (22. marts 1382 - 1. september 1388), hertug af Girona og greve af Cervera
• Yolande af Aragonien (Zaragoza 1384 - Saumur 14. november 1442), gift 2. december 1400 med Ludvig 2. af Napoli.
• Ferdinand af Aragonien (18. marts 1389 - Monzón, oktober 1389), hertug af Girona og greve af Cervera
• Antonia af Aragonien (1391 - 1392)
• Leonora af Aragonien (2. januar 1393 - juli 1393)
• Peter af Aragonien (13. januar 1394 - januar 1394), hertug af Girona og greve af Cervera
• Johanne af Aragonien (12. januar - 4. august 1396)

Stamtavle

16. Peter 3. af Aragonien

8. Jakob 2. af Aragonien

17. Constance af Sicilien

4. Alfons 4. af Aragonien

18. Karl 2. af Napoli

9. Blanca af Anjou

19. Maria af Ungarn

2. Peter 4. af Aragonien

10. Gombald d'Entença

5. Teresa d'Entença

22. Sancho, baron af Antilon

11. Constance af Antilon

23. Leonora af Urgel

1. Johan 1. af Aragonien

24. Peter 3. af Aragonien =16

12. Frederik 3. af Sicilien

25. Constance af Sicilien =17

6. Peter 2. af Sicilien

26. Karl 2. af Napoli =18

13. Leonora af Anjou

27. Maria af Ungarn =19

3. Leonora af Sicilien

28. Meinhard, hertug af Kärnten

14. Otto 3. af Kärnten

29. Elisabeth af Bayern

7. Elisabeth af Kärnten

30. Henrik 5., hertug af Legnica

15. Euphemia af Legnica

31. Elisabeth af Kalisz

Eksterne henvisninger

• Goldstone, Nancy (2013). The Maid and the Queen: The Secret History of Joan of Arc. Phoenix Paperbacks, London.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Johan 1. af Aragonien

Johan 1. Huset Barcelona Født: 27. december 1350 Død: 19. maj 1396
Titler som regent
Foregående: Peter 4.	Konge af Aragonien 1387–1396	Efterfølgende: Martin 1.
	Konge af Valencia 1387–1396
	Konge af Mallorca 1387–1396
	Konge af Sardinien og Corsica 1387–1396
	Greve af Barcelona 1387–1396