Jimmy Butler
Jimmy Butler | ||||
---|---|---|---|---|
Personlige data | ||||
Fulde navn | Jimmy Butler III | |||
Kælenavne | Jimmy Buckets, Playoff Jimmy | |||
Fødselsdato | 14. september 1989 (35 år) | |||
Fødested | Houston, Texas, USA | |||
Statsborger | USA | |||
Klub information | ||||
Højde | 2,01 m | |||
Positioner | Small Forward | |||
Nuværendeklub | Miami Heat | |||
Trøjenummer | 22 | |||
College | ||||
Tyler JC (2007–2008) Marquette (2008–2011) | ||||
NBA draft | ||||
| ||||
Seniorhold 1) | ||||
| ||||
Noter: 1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Wikidata: | ||||
Jimmy Butler III (født 14. september 1989) er en amerikansk professionel basketballspiller, som spiller for NBA-holdet Miami Heat. Han har været på All-Star holdet seks gange i hans karriere.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Chicago Bulls
[redigér | rediger kildetekst]Butler blev draftet af Chicago Bulls med det 30. valg i 2011 draften.[1] Hans spilletid var begrænset i starten, men han imponerede her, og begyndte langsomt at etablere sig på holdet. Hans helt store gennembrud kom i 2013-14 sæsonen, hvor han blev etableret som starter på Bulls mandskabet.[2]
2014-15 sæsonen blev endnu bedre for Butler, og han kom for første gang på All-Star holdet i sæsonen.[3] Sæsonen blev hans første hvor han scorede 20+ point per kamp, og han blev kåret som Most Improved Player for sæsonen.[4]
Butler scorede den 14. januar 2016, 53 point i en kamp imod Philadelphia 76ers, og blev hermed den første Bulls spiller til at score 50+ point i en kamp siden 2004.[5]
Minnesota Timberwolves
[redigér | rediger kildetekst]Butler blev den 22. juni 2017 traded til Minnesota Timberwolves i bytte for Zach LaVine, Kris Dunn og Lauri Markkanen.[6] Han spillede en god sæson, og kom igen på All-Star holdet, men utilfredshed med holdets retning resulterede i, at han anmodet om at blive handlet væk. Efter dette ikke blev opfyldt, resulterede det i en nu meget kendt træningssession den 10. oktober 2018, hvor at Butler sammen med reservespillerene tæskede holdets startere imens han råbte: 'I kan ikke vinde uden mig!" gentagende gange.[7] Denne voksende konflikt resulterede i, at Butler endeligt blev traded i november 2018.[8]
Philadelphia 76ers
[redigér | rediger kildetekst]Butler blev den 12. november 2018 traded til Philadelphia 76ers.[8] Han spillede en enkelt sæson i Philadelphia, hvor at de blev elimineret i den anden runde af slutspillet, da Kawhi Leonard ramte et skud i det sidste sekund af kampen.[9]
Miami Heat
[redigér | rediger kildetekst]Butler skiftede i juli 2019 til Miami Heat, som del af en sign-and-trade mellem klubberne.[10] Han ledte i sæsonen Heat dybt i slutspillet, hvilke resulterede i store overraskelser imod Milwaukee Bucks og Boston Celtics. Disse historisk gode optrædener fra Butler resulterede i, at han blev givet kælenavnet 'Playoff Jimmy'. Heat nåede hele vejen til finalen, hvor de dog tabte til Los Angeles Lakers. Butler blev her kun den anden spiller nogensinde til at føre sit hold på alle fem statistiske områder, da han var spilleren med flest point, assist, rebound, blokerede skud og stjålet bolde.[11]
I 2021-22 sæsonen ledte Butler igen Heat hele vejen til semifinalerne, hvor at de igen mødte Boston. Trods endnu en fantastisk serie fra Butler, så tabte Heat dog her.
I 2022-23 slutspillet overraskede Heat ved at slå Bucks i den første runde, og blev hermed kun det sjette hold nogensinde til at slutte på ottendepladsen i sæsonen, og så eliminere førstepladsen i slutspillet. Dette inkluderede en historisk 56 point kamp fra Butler i den tredje kamp i serien.[12] Butler og Heat opfulgte dette med sejre over 76ers og imod Celtics, og hermed vendte de tilbage til finalen for anden gang i Butlers tid med klubben.[13]
Landsholdskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Butler var med på det amerikanske landshold til OL 2016 i Rio de Janeiro. Her var amerikanerne store favoritter, idet holdet ikke havde tabt en kamp i ti år og dobbelt forsvarende OL-mester. Holdet vandt da også sin indledende pulje, selv om det blev til tætte kampe mod både Serbien og Frankrig. I knockoutfasen blev det først en sikker sejr over Argentina, derpå en mere tæt sejr over Spanien, inden finalen blev et nyt møde med Serbien. Men i modsætning til i indledende runde vandt amerikanerne meget overbevisende med 95-66, så facit blev guld til USA, sølv til Serbien og bronze til Spanien.[14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Friedell, Nick. (23. juni 2011) "Bulls get Nikola Mirotic, Jimmy Butler" ESPN. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Jimmy Butler Stats" Basketball Reference. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Butler named Eastern Conference All-Star reserve" Chicago Bulls. 29. januar 2015. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Jimmy Butler named Kia NBA Most Improved Player" Chicago Bulls. 7. maj 2015. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Bulls 115-111 76ers (Jan 14, 2016)" ESPN. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Timberwolves Acquire Three-Time NBA All-Star and 2016-17 All-NBA Third Team Selection Jimmy Butler" Minnesota Timberwolves. 22. juni 2017. Hentet 31. maj 2023.
- ^ Eudy, Will. "Remembering Jimmy Butler’s infamous Timberwolves moment" Dunking With Wolves. Hentet 31. maj 2023.
- ^ a b "It's done: Jimmy Butler trade to Philadelphia completed" ESPN. 12. november 2018. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Leonard hits bouncer at buzzer, Raptors beat 76ers in Game 7" ESPN. 12. maj 2019. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "HEAT Acquire Butler And Leonard" Miami Heat. 6. juli 2019. Hentet 31. maj 2023.
- ^ Urbina, Frank. (10. oktober 2020) "Jimmy Butler is leading his team in every major statistical category. That's only happened once in Finals history" Hoopshype. Hentet 31. maj 2023.
- ^ Megargee, Steve. (27. april 2023) "Heat rally again to win in OT, eliminate top-seeded Bucks" AP. Hentet 31. maj 2023.
- ^ "Jimmy Butler, Caleb Martin lead Heat past Celtics in Game 7" NBA.com. 30. maj 2023. Hentet 31. maj 2023.
- ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 21. juli 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Jimmy Butlers opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Jimmy Butlers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Jimmy Butlers profil på Olympedia (engelsk)
- Jimmy Butlers profil hos Basketball-Reference (engelsk)
- Jimmy Butlers profil hos fiba.com (engelsk)
- Jimmy Butlers profil hos eurobasket.com (engelsk)
- Jimmy Butlers profil hos RealGM (engelsk)
- Jimmy Butlers profil hos proballers.com (engelsk)