Spring til indhold

Jim Hagemann Snabe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jim Hagemann Snabe (født 27. oktober 1965 i Egedal) er en dansk erhvervsleder med international karriere, især indenfor den tyske IT-gigant SAP. Han er i februar 2017 blevet indstillet til at overtage posten som bestyrelsesformand for Siemens med virkning fra 2018. [1] Snabe er desuden blevet indstillet til i marts 2017 at afløse Michael Pram Rasmussen som formand for bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk. [2] Snabe er også medlem af bestyrelsen i World Economic Forum[3].

Jim Hagemann Snabe (2013)

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Snabe er uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus 1984-1990 og har siden gjort karriere indenfor SAP, afbrudt af to år hos IBM Danmark (1994-96)[4].

SAP[redigér | rediger kildetekst]

Efter tre år som administrerende direktør for det svenske SAP-datterselskab, blev Snabe øverste leder for SAPs nordiske afdelinger[5], indtil han i Februar 2010, sammen med Bill McDermott, blev udnævnt til global chef for hele SAP-koncernen[6]. Posten fratrådte han i 2014, hvor han blev særlig rådgiver for selskabet og indtrådte samtidig i dets bestyrelse[5].

Øvrige Tillidshverv[redigér | rediger kildetekst]

I april 2016 tiltrådte Snabe bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk, hvoraf han blev formand i marts 2017[7].

Han er i øjeblikket også medlem af bestyrelsen for Allianz SE[1][8] og af bestyrelsesrådet på World Economic Forum[9].

Han er desuden adjungeret professor ved CBS.

I 2017 skrev Snabe bogen "Dreams and Details: Genopfind din virksomhed og dit lederskab fra en styrkeposition" sammen med Mikael Trolle[10][11]. På baggrund af deres ledelseserfaring forsøgte Snabe og Trolle at italesatte en ny ledelsesmodel, der forener inspiration, ambitioner, innovation med målet om økonomisk succes i den moderne verden[12][13]. Modellen bygger på Snabes tro på, at virksomheder skal genopfinde sig selv for at kombinere overskud med ansvarlighed og bæredygtighed[3]. I november 2018 grundlagde Snabe og Trolle Dreams and Details Academy[13].

14. december 2022 annoncerede den svenske batteriproducent Northvolt at Snabe indtræder som bestyrelsesformand.[14]

Publikationer[redigér | rediger kildetekst]

  • Jim Hagemann Snabe et al (2009). Business process management:The SAP Roadmap. Bonn, Galileo Press / SAP Press, 2009
  • Snabe, Jim Hagemann and Trolle, Mikael (2019). Dreams and details: Genopfind din virksomhed og dit lederskab fra en styrkeposition. [Valby]: Spintype. ISBN 978-87-7192-053-6. OCLC 1111587499.
  • Thinggaard, Lars and Snabe, Jim Hagemann (2020). Tech for Life: Putting trust back in technology. Spintype. ISBN 9788771920659

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Berlingske Business 1/2 2017 Så er det officielt: Dansker skal stå i spidsen for en af Europas største virksomheder (hentet 2017-02-01)
  2. ^ DR-nyheder 8/2 2017: Erhvervskomet i Mærsk: Man bliver ikke slankere af at veje sig tit (hentet 2017-02-08)
  3. ^ a b Mærsks bestyrelsesformand med opsigtsvækkende melding: »Vi skal genopfinde kapitalismen«
  4. ^ SAP-Chef Snabe: Jim kann die Wirtschaft mit der Politik verbinden | ZEIT ONLINE
  5. ^ a b SAP: Snabe zieht sich aus Vorstand zurück
  6. ^ Handelsblatt
  7. ^ https://www.dr.dk/nyheder/penge/erhvervskomet-i-maersk-man-bliver-ikke-slankere-af-veje-sig-tit
  8. ^ Medie: Jim Hagemann Snabe rygtes som ny formand i Siemens
  9. ^ https://www.weforum.org/press/2014/04/jim-hagemann-snabe-to-join-foundation-board-world-economic-forum/
  10. ^ Detaljerne om drømmen
  11. ^ Genopfind dig selv i en uforudsigelig tid
  12. ^ Genopfind din virksomhed, mens det stadig går godt
  13. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. januar 2020. Hentet 27. maj 2020.
  14. ^ https://northvolt.com/news/
DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi