Spring til indhold

Jette Linaa

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jette Linaa
Født1965
Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet
BeskæftigelseArkæolog
ArbejdsstedMoesgaard Museum, Aarhus Universitet

Jette Linaa er en dansk arkæolog, der er bedst kendt for sin ekspertise i keramik fra middelalderen og nyere tid samt sit arbejde med indvandring, fattigdom og fællesskaber i samme tidsperioder.[1][2][3][4] Hun beskrives som en af de få danske forskere, der systematisk arbejder med den materielle kultur fra nyere historisk tid, med særligt fokus på keramikken.[5][6]

Linaa fungerer som konsulent i keramik fra middelalderen og nyere tid for en række arkæologiske museer og universiteter og omtales som en ekspert i keramik i interviews.[3] Samtidig er hun adjungeret lektor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet og museumsinspektør ved Moesgaard Museum.[1][3][4]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Jette Linaa tog sin studentereksamen fra Struer Statsgymnasium i 1984 og begyndte derefter at læse arkæologi på Aarhus Universitet.[1] Hun opnåede sin bachelor i arkæologi i 1986 med en bacheloropgave om Bernt Notkes Altertavle i Aarhus Domkirke.[2][4] I 1995 afsluttede Linaa sin kandidatgrad i arkæologi med et speciale om ”Keramik fra Torvet i Horsens – typologi, proveniensbestemmelse og datering”.[2][7]

Efter endt uddannelse blev Linaa ansat som arkæolog ved Moesgaard Museum i 1995. Samme år påtog hun sig sit første konsulentjob som keramikspecialist ved en arkæologisk udgravning, og hun har fortsat med denne konsulentvirksomhed for en lang række museer og forskningsprojekter siden da.[4][2]

Mellem 2000 og 2004 arbejdede Linaa som arkæolog og fundspecialist ved både Moesgaard Museum og Viborg Museum. I 2004 blev hun ansat som projektleder og ekstern lektor på Center for Maritime og Regionale Studier ved Syddansk Universitet.[2][4]

Fra 2006 til 2010 var Linaa lektor i Miljøarkæologi på Roskilde Universitet.[8][2] Siden 2010 har hun været ansat på Moesgaard Museum.[2][4][3] Fra 2010 til 2016 havde hun titlen som seniorforsker,[9][2] hvorefter hun blev museumsinspektør med ansvar for vikingetid, middelalder og nyere tid fra 2016.[2][1]

I 2020 blev Linaa udnævnt til adjungeret lektor på Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet.[2][10]

I dansk og international arkæologi er Linaa kendt som en internationalt orienteret forsker, der bruger det arkæologiske materiale, primært keramikken, i studier af globale netværk, migration, fattigdom og fællesskaber i middelalderen og nyere tid.[3][5][2]

Linaa har modtaget en række forskningsbevillinger, herunder en Yngre Forskerleder-bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd til projektet Kyst, Kultur og Identitet (2006-2010),[2] en bevilling fra Vækstforum Sjælland til projektet “Aamosen; Kultur og Naturhistorie” (2007-2010),[11] et Kollektiv Forskningsprojekt 2-bevilling fra Det Frie Forskningsråd til projektet “Urban Diaspora” (2014-2018) samt tre separate bevillinger fra Kulturministeriets Forskningsudvalg i 2012, 2018 og 2021.[12][2][10] I anerkendelse heraf er Linaa udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som medlem af Udvalget til Styrkelse af Forskerkompetencer på Museer.[13]

Linaa har både ledet og deltaget i store nationale og internationale forskningsprojekter og har været gæsteforsker på CHE History of Emotions (Sydney, Perth, Melbourne) i 2000.[14][2][3] Hun er desuden medlem af en række danske og internationale Advisory Boards, herunder Hansemuseum Lübeck og Museerne Helsingør.[2][4]

Linaa har organiseret og ledt en række workshops og konferencer i Danmark og udlandet, primært i regi af Aarhus Universitet og European Association of Archaeologists.[2][4] Hun har været hovedvejleder for flere ph.d-studerende og har ledt og deltaget i bedømmelse af ph.d.-afhandlinger i Danmark, Sverige og Island.[2][4] Samtidig har hun undervist i specialistkurser i keramik for museumsansatte i regi af Organisationen Danske Museer.[15]

Desuden har Linaa arbejdet med museumsformidling som faglig kurator på Moesgaard Museums middelalderudstilling, der åbnede i 2016, og har formidlet vikingetid på Samsø for Moesgaard Museum.[16][3][17]

Udvalgte forskningsprojekter

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har gennem sin karriere deltaget i adskillige nationale og internationale forskningsprojekter og har ofte bidraget som ekspert inden for keramikken.[18][19][3] Hun har hidtil publiceret 84 artikler og monografier på både dansk og engelsk, baseret på sine projekter.[4][2]

Her er et udvalg af hendes forskningsprojekter:

Mobilising Dutch East India Company collections for new global stories

[redigér | rediger kildetekst]

I ARC Linkage-projektet Mobilising Dutch East India Company collections for new global stories (LP210300960) fungerer Linaa som Partner Investigator under ledelse af professor Alistair Paterson fra University of Western Australia (2022-2028).[20]

Projektet involverer 32 deltagere og syv ph.d.-studerende fra institutioner som Curtin University, ECU, Flinders University, ACU, Deakin University, Leiden University, University Amsterdam, Christian-Albrechts University of Kiel, Gadjah Mada University samt museer som Western Australian Museum, Australian National Maritime Museum, State Library of NSW, Kerry Stokes Collection, Cultural Heritage Agency of The Netherlands, og internationale institutioner som Embassy of the Kingdom of the Netherlands in Australia, National Archives of the Netherlands, Rijksmuseum Holland, British Museum, Iziko Museums of South Africa, Moesgaard Museum og The Vasa Museum. Linaas rolle i projektet er at undersøge spredningen af genstande og keramik gennem VOC-netværk i Danmark og Norden.[21][2]

Urban fattigdom

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har forsket og forsker i emnet urban fattigdom.[2] Hun har forfattet artikler om urban fattigdom med udgangspunkt i udgravninger omkring fiskergade i Aarhus (FHM 4201 Clemensborg).[22]

Udgravningerne afdækkede seks bygrunde og et stort genstandsmateriale, og ved hjælp af skriftlige kilder afdækkes de fattiges livsvilkår fra ca. 1450, hvor kvarteret anlægges, til 1850.[23] Projektet er finansieret af en bevilling fra Kulturministeriets Forskningspulje (Urban Poverty – 2018-2020). Linaa har også forsket i urban fattigdom blandt byernes svageste grupper: Soldater, tjenestefolk og sømænd. På baggrund af kirkebøger og skifteprotokoller afdækker Linaa sociale relationer og netværk blandt byernes svageste og mest magtesløse grupper.[24][25]

Migration og indvandring i Urban Diaspora

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har også forsket i migration i regi af forskningsprojektet ”Urban Diaspora”.[26] Projektet, der var ledet af Linaa, er finansieret af en Kollektiv Forskningsprojekt 2-bevilling fra Det Frie Forskningsråd (2014-2018).[3] Det tværvidenskabelige forskningsprojekt var anlagt som et historisk-arkæologisk-naturvidenskabeligt projekt, hvor data fra analyser af fund fra udgravninger blev sammenlignet med genstandsanalyser og biofactanalyser fra tre byer suppleret med netværksanalyser og prosografiske analyser.[10][27] De udvalgte cases var Helsingør, Aalborg og svenske Nya Lödöse, der er én af forløberne for Göteborg. I projektet deltog Nordjyske Museer, Museum Nordsjælland, Statens Historiska Museer, Stockholm, Bohusläns Museum, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Göteborgs Universitet.[28][29][30][31][32][33][34][35][36][37][38]

Aarhus og omegn i vikingetiden

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har forsket i Aarhus og omegn i vikingetiden og middelalderen med afsæt i forskningsprojekterne ”Urban Consumption” (2012-14) og ”Fra Aros til Aarhus” (2022-24), bevilget af Kulturministeriets Forskningspulje.[3][2][4] Urban Consumption er en afsøgelse af udviklingen af byens levevis med afsæt i analyser af byens arkæologiske fund og udgravninger og skriftlige kilder fra perioden ca. 800-1800. Undersøgelsen blev publiceret i 2016.[39] Undersøgelserne af omegnens vikingetid inkluderer en specialundersøgelse af Samsøs bebyggelse.[40] Undersøgelsen, der omfatter undersøgelser af detektorfund, kortmateriale, stednavne og arkæologiske udgravninger, blev publiceret i 2020.[2][41]

Urban Consumption

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har desuden forsket i Aarhus og omegn i middelalderen og nyere tid med afsæt i forskningsprojektet ”Urban Consumption” (2012-14) bevilget af Kulturministeriets Forskningspulje.[42] Urban Consumption er en afsøgelse af udviklingen af byens levevis med afsæt i analyser af byens arkæologiske fund og udgravninger og skriftlige kilder fra perioden 800-1800. Undersøgelsen resulterede i påvisning af store land/by-forskelle samt store forskelle i konsumption imellem centrale byområder og byernes udkant. En urban levevis, karakteriseret ved et importeret genstandsmateriale, blev således kun delt af et fåtal af byernes indbyggere.[19]

Keramik generelt og i forskellige miljøer

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har forsket i keramik i forskellige miljøer siden 1995, ofte som led i eller med afsæt i konsulentopgaver for eksterne parter.[43][2][5][3] Blandt resultaterne er ph.d.-afhandlingen “Keramik, Kultur og Kontakter” fra 2006,[44] der er en komparativ undersøgelse af forbruget af keramik i Jylland mellem ca. 1350 og 1650. Til denne gruppe hører også analyser af keramikken i renæssancens glashytter, to undersøgelser af keramik på borge, og en undersøgelse af det adelige måltid. Undersøgelserne af det adelige måltid har resulteret i flere nye artikler om middelalder- og renæssancekeramik.[45][46][47][48][49][50][51][52][53]

Medlem af

[redigér | rediger kildetekst]
  • Udvalget til styrkelse af forskerkompetencer på museer, Slots og Kulturstyrelsen[54]
  • International Advisory Board, Europäisches Hansemuseum, Lübeck[55]
  • Advisory Board, Museerne Helsingør
  • Advisory Board, Hus och sociala praktiker i svenska städer 1600-1850, Uppsala Universitet[56]
  • Medieval Pottery Research Group[57]
  • Society of Post-medieval Archaeology[58]
  • Baltic and Nordic Medieval Pottery Research Group[59]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Linaa har indtil videre publiceret 84 artikler og monografier på dansk og engelsk med afsæt i sine projekter. En fuldstændig liste over disse kan ses på Linaas Pure-profil.[60] Her vises blot et udvalg:

  • Jette Linaa & Frauke Witte (2023). "Materialer og ressourcer i Danmark og nærmeste områder". I: B.M. Knudsen, L.S. Madsen, F. Witte (udg.), Potter, krukker og fade. Lokalt fremstillet lertøj i Danmark og Hertugdømmerne 1650-1800. Haderslev 2023, S. 23-29. ISBN 978-87-93473-35-5
  • Jette Linaa (2022). “The Fate of Rural migrants in Early Modern Urban Centres: Soldiers, Servants and Sailors”. Journal of Migration History 8,3, S. 220-240. ISSN: 2351-9924.
  • Jette Linaa (2021). Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 9342 351 0
  • Jette Linaa (2019). “Danish is as Danish does: Negotiating Ethnic Identities in Early Modern Elsinore, Denmark”. International Journal of Historical Archaeology, 24, S. 284-317. DOI: [2]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d Sofie Ejdrup Larsen (2017). "[Tag på en rejse med middelaldermennesket](Link til artikel)". JyllandsPosten.
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w Linaas profil på Pure
  3. ^ a b c d e f g h i j k Morten Beiter (2016). Naboens diskrete charme. Weekendavisen.
  4. ^ a b c d e f g h i j k Linaas profil på OrcID
  5. ^ a b c Lene Høst-Madsen (2016). Nyere historisk arkæologi i fortid og fremtid. Gefjon, 1, s. 102-129. ISBN 9788771840889.
  6. ^ Link til Linaas egen hjemmeside
  7. ^ Jette Linaa (2006). Keramik, kultur og kontakter. Køkken- og bordtøjets brug og betydning i Jylland 1350-1650. Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 87-88415-41-4.
  8. ^ Arne Kronborg (2007). RUC i museumssamarbejde. JyllandPosten, Navne.
  9. ^ Bjørg Tulnius (2017). På dasset råder Djævelen og alle hans gerninger. Kristeligt Dagblad.
  10. ^ a b c Maria Barse (2021) ”Historiske danske byer er bygget på indvandrersamfund” Videnskab.dk
  11. ^ Lene Berthelsen (2006). ”RUC vil forske i naturparken”. Sjællandske, Sorø.
  12. ^ Sten Kjærsgaard (2021). ”Helsingør-bydelen der forsvandt”. Helsingør Dagblad.
  13. ^ Om Udvalg til fordeling af Pulje til styrkelse af forskerkompetencer
  14. ^ Lene Høst-Madsen (2016). Nyere historisk arkæologi i fortid og fremtid. Gefjon, 1, s. 102-129. ISBN 9788771840889.
  15. ^ Organisationen Danske Museers Årsberetning 2021, S. 24-27
  16. ^ Bjørg Tulnius (2017). På dasset råder Djævelen og alle hans gerninger. Kristeligt Dagblad.
  17. ^ Pressemeddelelse om Fortidsmindedag ved Kanhavekanalen, 27-03-2023. Fortidsmindedag på Samsø - arkæologisk vandring igennem Kanhavekanalen | Moesgaard Museum [1] Arkiveret 11. juli 2013 hos Wayback Machine
  18. ^ Jette Linaa (2006). Keramik, kultur og kontakter. Køkken- og bordtøjets brug og betydning i Jylland 1350-1650. Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 87-88415-41-4.
  19. ^ a b Pure om Jette Linaas forskningsprojekter
  20. ^ Om projektet
  21. ^ Om Mobilising Dutch East India Company collections for new global studies
  22. ^ Jette Linaa (2002). Keramikrapport over FHM 4201 Clemensborg, udført for Moesgaard Museum.
  23. ^ Om projektet Perils of Poverty
  24. ^ Sofie Ejdrup Larsen (2017) ”Tag på en rejse med middelaldermennesket” JyllandsPosten
  25. ^ Jette Linaa (2024 in print) “Beggars, miserable, impoverished and poor.' Poverty and plenty in the docklands in Aarhus in the seventeenth and eighteenth century. I: G. Lucas & J. Nordin (red.) “Poverty and Plenty in the North”. Bloomsbury Press, London, (in press).
  26. ^ Maria Barse (2021). ”Historiske danske byer er bygget på indvandrersamfund” Videnskab.dk
  27. ^ Sten Kjærsgaard (2021). ”Helsingør-bydelen der forsvandt”. Helsingør Dagblad.
  28. ^ Jette Linaa (2024 in print) “Beggars, miserable, impoverished and poor.' Poverty and plenty in the docklands in Aarhus in the seventeenth and eighteenth century. I: G. Lucas & J. Nordin (red.) “Poverty and Plenty in the North”. Bloomsbury Press, London, (in press).
  29. ^ Jette Linaa (2022). “The Fate of Rural migrants in Early Modern Urban Centres: Soldiers, Servants and Sailors”. I: Journal of Migration History 8,3, S, 220-240. ISSN: 2351-9924. [Link til artikel](Link)
  30. ^ Jette Linaa (2021). “Introduction”. I: Jette Linaa (red.) Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus 2021, S. 9-25. ISBN 978 87 9342 351 0
  31. ^ Jette Linaa (2021) “Pottery in Elsinore and Aalborg” I: J. Linaa (red.) Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus 2021, S. 331-377. ISBN 978 87 9342 351 0
  32. ^ Jette Linaa (2021) “The making of diaspora communities. Networks of origin, credit, religion, marriage and spiritual kinship among migrants and Danes in Elsinore 1550-1660" : J. Linaa (red.) Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus 2021, S. 151-190. ISBN 978 87 9342 351 0
  33. ^ Jette Linaa (2021) “The materiality of longing and belonging: Diaspora communities reflected in probate inventories”. I: J. Linaa (red.) Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus 2021, S. 191-238). ISBN 978 87 9342 351 0
  34. ^ L. Appel & J. Linaa (2021). “The Townscape of Elsinore”. I: J. Linaa (red.) Urban Diaspora: The Rise and Fall of Diaspora Communities in Early Modern Denmark and Sweden. Aarhus 2021, S. 119-150. ISBN 978 87 9342 351 0
  35. ^ Jette Linaa (2019). “Danish is as Danish does: Negotiating Ethnic Identities in Early Modern Elsinore, Denmark”. International Journal of Historical Archaeology, 24, S. 284-317. [DOI: https://doi.org/10.1007/s10761-019-00510-1](Link)
  36. ^ Jette Linaa (2020) “Days of wrath, days of friendship: the materiality of anger and love in early modern Denmark”. I: D. Hacke, C. Jarzebowski & H. Ziegler (red.) Matters of engagement: Emotions, Identity and Cultural Contact in the Premodern World. London: Routledge, S. 172-194. ISBN 9781138594678. [Link: Matters of Engagement: Emotions, Identity, and Cultural Contact in the (routledge.com)](Link)
  37. ^ J. Ørnbjerg, Peter Mose Jensen, C. Vrængmose Jensen & Jette Linaa (2016) “Biskoppernes latrin: En tværfaglig undersøgelse af et 1700-tals latrin fra Aalborg”. Kulturstudier 2, S. 41-76 36. SSN 1904-5352. [Link til artikel](Link)
  38. ^ Jesper Bøgh (2016). ”Bispetoilet føjer ny viden til danmarkshistorien”. Folketidende.
  39. ^ Jette Linaa, Welmoed Out, Jakob Kveiborg, Marie Kanstrup & Peter Mose Jensen (2024 in print). “A Burned Down Pit House at Bispetorv, Aarhus – local or international networks?”. Journal of Archaeological and Anthropological Science 2025.
  40. ^ Mogens Skaaning Høegsberg, Dorthe Haahr Kristensen, Lars Krants Larsen, Jette Linaa & Michael Vinter (2020) Bebyggelse på Samsø i vikingetid og middelalder. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 93423 46 6
  41. ^ Jette Linaa (2024 in print). “Viking Age Aros and its international networks”. Danish Journal of Archaeology, 2025
  42. ^ Jette Linaa (2016). Urban consumption: tracing urbanity in the archaeological record of Aarhus c. AD 800-1800. Højbjerg. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 93423 06 0
  43. ^ (2011) ”Porten ned til Østfyns middelalder” Lokalavisen Nyborg.
  44. ^ Jette Linaa (2006). Keramik, kultur og kontakter. Køkken- og bordtøjets brug og betydning i Jylland 1350-1650. Jysk Arkæologisk Selskab. ISBN 87-88415-41-4.
  45. ^ Jette Linaa (2014). “Keramik på borge”. I: I. Hellvik (red.) Mad i krig og krise. Dansk madhistorie Bind 4. S. 416. ISBN 978-87-89429-37-3
  46. ^ Jette Linaa (2015) “Keramikken”. I: J. Nielsen (red.) Glargårde. Dansk glasfremstilling i renæssancen. Højbjerg. S. 179-190. ISBN 978-87-92687-20-3
  47. ^ Jette Linaa (2015) “Consumption. Meals, Miracles, and Material Culture in the Late Middle Ages”. I: H-H. L. Jørgensen, H. Laugerud, & L. K. Skinnebach (red) The Saturated Sensorium : Principles of Perception and Mediation in the Middle Ages. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 7124 313 0.
  48. ^ Jette Linaa., L. M. S. Jensen, Peter Mose Jensen & Susanne Østergaard (2015) “Det middelalderlige fyrstemåltid fra Marsk Stig til Valdemar Atterdag cirka 1300-1350”. I: I. Adriansen, B. Andersen, M. Aaberg Andersen & B. Møller Knudsen (red.) Fyrstelige måltider. Herregårdshistorie 13. Randers. S. 15-32 18 s. ISBN 978-87-995787-2-6
  49. ^ (2016) ”Danes match 300-year-old poop with bishop who made it”. CBC Radio. Link til interview
  50. ^ Jette Linaa & Frauke Witte (2023). "Materialer og ressourcer i Danmark og nærmeste områder". I: B.M. Knudsen, L.S. Madsen, F. Witte (udg.), Potter, krukker og fade. Lokalt fremstillet lertøj i Danmark og Hertugdømmerne 1650-1800. Haderslev 2023, S. 23-29. ISBN 978-87-93473-35-5
  51. ^ Jette Linaa (2023) “Lertøj fra middelalderen”. I: B.M. Knudsen, L.S. Madsen, F. Witte (udg.) Potter, krukker og fade. Lokalt fremstillet lertøj i Danmark og Hertugdømmerne 1650-1800. Haderslev 2023, S. 30-45. ISBN 978-87-93473-35-5
  52. ^ Jette Linaa (2023) “Lertøj fra renæssancen” I: B.M. Knudsen, L.S. Madsen, F. Witte (udg.), Potter, krukker og fade. Lokalt fremstillet lertøj i Danmark og Hertugdømmerne 1650-1800. Haderslev 2023, S. 46-59. ISBN 978-87-93473-35-5
  53. ^ Jette Linaa (2023). “Lertøj fra Aarhus” I: B.M. Knudsen, L.S. Madsen, F. Witte (udg.), Potter, krukker og fade. Lokalt fremstillet lertøj i Danmark og Hertugdømmerne 1650-1800. Haderslev 2023, S. 146-155. ISBN 978-87-93473-35-5
  54. ^ Om Udvalg til fordeling af Pulje til styrkelse af forskerkompetencer: Link
  55. ^ Europäisches Hansemuseum - Erste Adresse für die Geschichte der Hanse Europäisches Hansemuseum
  56. ^ Forskningsprojekt - Uppsala universitet (uu.se)
  57. ^ Om Medieval Pottery Research Group: Link
  58. ^ Om Society for Post-Medieval Archaeology: Link
  59. ^ Om Baltic and North Atlantic Pottery Research Group: Link
  60. ^ Liste over samtlige publikationer: Link

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jette_Linaa&oldid=11839026"