Jes Sanddal Lindholt
Jes Sanddal Lindholt (født 17. juli 1963)[1] er en dansk speciallæge i karkirurgi, dr.med., ph.d. og professor ved Forskningsenheden for Hjerte-, lunge- og karkirurgi under Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Han er desuden er leder af Det Kardiovaskulære Excellence Center (CAVAC) i Region Syddanmark.
Jes Sanddal Lindholt blev student fra Randers Statsskole i 1982 og var i 1986-1990 medejer af spillestedet Café von Hatten og medarrangør af festivalen Randers Rock 1989-2000.[2]. Han blev cand.med. fra Aarhus Universitet i 1990. Herfra blev han også ph.d. (1998) og dr.med. (2010) på en afhandling om udposninger på hovedpulsåren (abdominalt aortaaneurisme).[3]
Han har blandt andet arbejdet som associeret professor og overlæge i karkirurgi ved Viborg Sygehus 2004-2011, som professor og adjungeret professor i vaskulær epidemiologi ved Aarhus Universitet inden han i 2012 kom til Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital som professor.[3]
Ved siden af sit virke er han medlem af Forskningsrådet på Odense Universitetshospital, medlem af Hjerteforeningens forskningsudvalg og medlem af Sundhedsstyrelsens rådgivende organ om nationale screeningsprogrammer.[3]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ CV - SDU.dk
- ^ "Engelsk CV - sdu.dk" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. april 2024. Hentet 3. april 2024.
- ^ a b c Capio.dk - Jes Sanddal Lindholt