Spring til indhold

Jasper Stadum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jasper Stadum
Født19. april 1976 (48 år)
Skagen, Danmark
BopælSkanderborg
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedJournalisthøjskolen
Medlem afDansk Journalistforbund Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, kommunikationsrådgiver
ArbejdsgiverTV 2 Sporten (2006–2019)
Cadpeople (2019–)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jasper Stadum (født 19. april 1976 i Skagen) er en dansk journalist, der fra december 2006 til februar 2019 var ansat hos TV 2 Sporten, hvor han primært arbejdede med cykelsport. Han er i dag ansat hos kommunikationsbureuet Cadpeople.

Fra 1983 til 1992 gik Jasper Stadum i folkeskole på den nu nedlagte Kappelborgskolen i Skagen. Derefter begyndte han på Frederikshavn Gymnasium og HF, hvor han i 1996 dimitterede som matematisk student. I 1997 blev han optaget på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han i 2001 blev uddannet journalist.[1]

Efter endt uddannelse arbejdede Stadum frem til 2004 som freelance journalist for TV2 Østjylland og DR Sporten, samtidig med at han var web-editor hos TV2 Nord.[1]

I 2004 blev arbejdspladsen TV 2 Danmarks hovedsæde i Odense, hvor han blev webredaktør på charlie.tv2.dk, samt redaktionel leder af Sputnik.dk. I december 2006 blev han tilknyttet TV 2’s sportsredaktion,[1] hvor han siden 2007 blandt andet har været i Frankrig hvert år under Tour de France, som udsendt reporter fra start- og målområderne.[2]

Stadum blev i januar 2013 valgt til tillidsrepræsentant for kollegaerne som er medlem af Dansk Journalistforbund.[1]

I februar 2019 meddelte Jasper Stadum at han havde opsagt sin stilling hos TV 2, for at tiltræde hos kommunikationsbureuet Cadpeople i Aarhus, hvor arbejdsområdet blev digital læring.[3]

Jasper Stadum er bosat i Skanderborg med hustru og børn. Ægteskabet blev indgået 17. august 2013 i Skagen.[4]

I august 2009 blev han frivillig på Smukfest, hvor han siden 2016 har været formand for en bar, med ansvaret for 85 andre af festivalens frivillige.[1]

  1. ^ a b c d e "Profil på LinkedIn". LinkedIn. Hentet 21. september 2017.
  2. ^ Johannesen, Jesper (19. marts 2012). "Team TV2 Sporten klar til Race24". Feltet.dk. Hentet 21. september 2017.
  3. ^ Winther Johansen, Christian (13. februar 2019). "TV 2-profil siger op: 'Det er en del af min identitet, jeg siger farvel til'". B.T. Hentet 13. februar 2019.
  4. ^ Stadum, Jasper (2013). "Bryllup d. 17 august 2013, Hjorts Hotel, Skagen". bryllupdj.dk. Arkiveret fra originalen 22. september 2017. Hentet 21. september 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]