Spring til indhold

Jan Swammerdam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jan Swammerdam
Født12. februar 1637 Rediger på Wikidata
Amsterdam, Holland Rediger på Wikidata
Død17. februar 1680 (43 år) Rediger på Wikidata
Amsterdam, Holland Rediger på Wikidata
DødsårsagMalaria Rediger på Wikidata
NationalitetNederlandene Nederlandsk
BopælHolland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversiteit Leiden Rediger på Wikidata
Elev afJohannes Hornius Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAnatom, naturvidenskabsmand, entomolog, læge, biavler, biolog Rediger på Wikidata
FagområdeEntomologi Rediger på Wikidata
ArbejdsstedAmsterdam (1652-1680) Rediger på Wikidata
Påvirket afAntoinette Bourignon Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jan Swammerdam (12. februar 1637 i Amsterdam – smst. 17. februar 1680) var en hollandsk anatom og naturforsker.

Swammerdam var søn af en apoteker og skulde efter sin Faders Ønske uddanne sig til Læge. Han kom derfor 1661 til Leiden, hvor han i sin Jævnaldrende Danskeren Niels Stensen fandt en Ven, sammen med hvem han ivrigt drev de anatomiske Studier.

Hans ualmindelige Anlæg for Dissektion viste sig snart, og han vakte sine Læreres Beundring ved sine fine Præparater, til hvis Fremstilling han havde udtænkt mange Kunstgreb. Fra Leiden tog han til Frankrig, hvor han ligeledes ivrigt dissekerede og vandt sig trofaste Venner.

Efter sin hjemkomst til Amsterdam blev han 1667 Doktor paa en Afh. om Aandedrættet, men han søgte alligevel ikke at skaffe sig Praksis; trods Faderens Formaninger fortsatte han ufortrødent de anatomiske Studier og udgav 1669 sit Værk: Historia Insectorum generalis.

Imidlertid var hans Sundhed blevet undergravet ved hans rastløse Arbejde; Mangel på forståelse hos Faderen gjorde ikke hans Sind lettere; endelig var han kommet under stærk åndelig påvirkning af Sværmersken Antoinette Bourignon, hvem han 1675 besøgte i Slesvig.

Miraculum naturae sive uteri muliebris fabrica

For hendes skyld foretog han en Rejse til Kbhvn, og til Tider betragtede han hele sit Liv som syndigt og forfejlet; hans sidste Leveaar forløb derfor meget trist. På den menneskelige Anatomis Omraade har han udg. Miraculum naturæ sive uteri muliebris fabrica (1672).

Hans hovedværk er dog Biblia naturæ, der først 1737—38 udgaves af Boerhaave, og i hvilket er samlet en Række fortræffelige anatomiske Skildringer af talrige Insekter og disses Udviklingsstadier, af Frøen og dens Larver samt af forskellige Snegle.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.