Spring til indhold

Jón Johnsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jón Johnsen
Personlig information
Født24. februar 1806 Rediger på Wikidata
Árnessýsla, Island Rediger på Wikidata
Død7. juli 1881 (75 år) Rediger på Wikidata
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

John Johnsen (Jón Jónsson, født 24. februar 1806 på gården Drumboddsstaðir i ÁrnessysselIsland, død 7. juli 1881 i Aalborg) var en islandsk-dansk jurist og politiker.[1]

Johnsen var søn af sysselmand J. Johnsen. Han tog studentereksamen i 1826 som privatist og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1830. Fra 1836 til 1873 var han assessor og justitssekretær i den islandske overret i Reykjavik, og i 1848 blev han byfoged og rådmand i Aalborg foruden birkedommer i Aalborg Birk og herredsfoged i en del af Fleskum Herred. Han blev boende i Aalborg efter sin afsked i 1873.

Johnsen var konstitueret amtsmand på Island 1840-1841 og 1844-1845 og medlem af Altinget 1845-1849. Han var en af fem kongevalgte medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-1849 for Island, og den eneste af dem som talte i rigsforsamlingen.[2]

Han udgav i 1840 i bogen Hugvekja um thínglýsingar, jarðakaup, veðsetningar og peningabrúkun á Íslandi om tinglysning og ejendomslovning og i 1847 jarðatal á Íslandi med en fortegnelse over alle islandske gårde med statiske oplysninger.[1][2]

Johnsen blev udnævnt til justitsråd i 1850 og etatsråd i 1873.[2]

  1. ^ a b B.Th. Melsted (1922), "Jónsson, Jón", Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave), vol. 13, s. 348
  2. ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 272