Spring til indhold

Izgnanie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Izgnanie
Overblik
OriginaltitelИзгнание
Izgnanie
Anden titelThe Banishment
GenreDramafilm Rediger på Wikidata
Instrueret afAndrej Zvjagintsev Rediger på Wikidata
Manuskript afArtjom Melkumjan,
Andrej Zvjagintsev,
Oleg Negin Rediger på Wikidata
MedvirkendeKonstantin Lavronenko,
Maria Bonnevie Rediger på Wikidata
FotograferingMikhail Kritsjman Rediger på Wikidata
Musik afArvo Pärt Rediger på Wikidata
Produceret afDmitrij Lesnevskij Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato2007,
18. maj 2007 Rediger på Wikidata
Længde157 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandRusland Rediger på Wikidata
SprogRussisk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Izgnanie (russisk: Изгнание, da. Forvisningen, også kendt under den engelske titel The Banishment) er en russisk psykologisk dramafilm fra 2007 instrueret af Andrej Zvjagintsev[1][2] og med Konstantin Lavronenko og Maria Bonnevie i hovedrollerne. Filmen er løst baseret på romanen The Laughing Matter af den amerikansk-armenske forfatter William Saroyan.[3]

Filmen er Zvjagintsevs anden spillefilm efter The Return (2003). Filmen havde premiere i 2007 på Filmfestivalen i Cannes, hvor den var nomineret til Guldpalmen. Konstantin Lavronenko vandt på festivalen prisen for Bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen.[4]

Filmen havde premiere i Rusland den 2. oktober 2007, hvor den modtog blandede anmeldelser fra kritikerne.

Handling

[redigér | rediger kildetekst]
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

I filmens åbningsscene kommer Mark til Alex’ hus for at få hjælp til at fjerne en kugle fra sin arm. Mark er bekymret for farerne ved at gå på hospitalet på grund af sine kriminelle forbindelser og at politiet vil få besked, hvis han får behandling på et offentligt hospital. Mark kommer sig, og i de følgende dage tager Alex sin kone Vera og deres to børn med på en tur til hans barndomshjem på landet. Freden på landet bliver brudt, da Vera fortæller Alex, at hun er gravid, men at barnet ikke er hans. Kløften mellem parret vokser, men de forsøger at opretholde facaden i nærværelse af deres børn og de gamle venner, der besøger dem.

Alex er usikker på, hvad han skal gøre, og søger råd hos sin bror Mark. På vej til at møde Mark ved togstationen afslører Alex’ søn Kir, at Alex’ unge ven Robert var i deres hus en dag, mens Alex var væk på arbejde. Alex konkluderer, at Robert er barnets far. Vera føler sig fremmedgjort fra sin mand og frygter, at Kir vil følge i Alex og Marks kriminelle fodspor.

Til sidst tvinger Alex Vera til at få en abort i håb om, at de vil kunne genopbygge deres forhold og redde deres ægteskab, når det ufødte barn er af vejen. Mens deres børn er hos en ven, får han Mark til at bruge sine kriminelle forbindelser til at finde en læge, der kan udføre aborten i deres eget hus. Efter aborten begår Vera selvmord med en overdosis smertestillende medicin. Alex og Mark skynder sig med begravelsesformaliteterne, da sladderen spreder sig hurtigt på landet. Efter at være vendt hjem fra begravelsesforretningen får Mark et alvorligt hjerteanfald. Mod lægens råd deltager han i Veras begravelse, men dør, før han og hans bror når hjem.

Alex vender alene tilbage til byen og går til Roberts hus med intentionen om at dræbe ham. Alex falder i søvn i sin bil uden for huset og bliver vækket af Robert, som inviterer ham ind. Da han tager pistolen fra handskerummet, opdager han en konvolut med resultaterne af Veras graviditetstest og et brev skrevet af Vera på bagsiden. Filmen skifter til et flashback af den tid, hvor Robert kom til Alex’ hjem, mens han var væk. Det afsløres, at Vera dagen før forsøgte at begå selvmord ved at overdosis på piller, men blev reddet af Robert. Dagen efter finder Vera ud af, at hun er gravid og betror sig til Robert, og afslører, at hun aldrig havde en affære, og at barnet faktisk var Alex’, selvom hun siger, at det føltes som om det ikke var hans, da de næsten aldrig taler sammen. Hun udtrykte bekymring over at få endnu et barn i dette forhold uden kommunikation.

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Medvirkende

[redigér | rediger kildetekst]

Produktion

[redigér | rediger kildetekst]

Filmens manuskript blev præsenteret for instruktøren Zvjagintsev af Artyom Melkumian, en armensk ven af ​​ham, der arbejdede som tv-kameramand og som havde brugt 10 år på at tilpasse William Saroyans roman The Laughing Matter til et filmmanuskript.[5] Manuskript havde en masse dialog, men da Zvjagintsev forsøgt at teste det med skuespillere, "var det en katastrofe", og han skar kraftigt ned på dialogen.[6] Zvjagintsev forsøgte at undgå casting af Konstantin Lavronenko, som spillede en hovedrolle i sin forrige film, The Return, men udtalte i et interview: "I sidste ende kunne jeg ikke finde nogen anden, der kunne være hans ligemand."[7] Til filmens kvindelige hovedrolle blev valgt den norsk-svenske skuespillerinde Maria Bonnevie.

Filmen blev indspillet over 103 optagedage i fire forskellige lande – Frankrig, Belgien, Moldova og Rusland. Udendørs scener i byer blev optaget i historiske industribyer i Belgien og det nordlige Frankrig: Charleroi,[8] Roubaix[9] og Tourcoing.[10] Huset, banegården, kirken, kirkegården og træbroen ved siden af ​​huset blev opført til brug for filmen i nærheden af ​​Cahul i Moldova.[5][8] Zvyagintsev fjernede bevidst kulturelle referencer til filmens tid og sted. Der blev lagt særlig vægt på arkitektur, skilte og køretøjer. Finske pengesedler blev ændret for at få dem til at se mere abstrakte ud, og et fransk skilt blev digitalt fjernet i postproduktionen.[7]

Modtagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Modtagelse hos kritikerne

[redigér | rediger kildetekst]

Filmkritikerne gav filmen blandede anmeldeser. Baseret på 20 anmeldelser samlet af websitet Rotten Tomatoes har filmen en "approval rating" fra kritikere på 65% med en gennemsnitlig vurdering på 5,1/10. Websites konsensus om filmen lyder: "Smukt filmet, men alt i alt skuffende, tung luntende indsats fra den potentielt store Andrej Zvjagintsev".[11] På Metacritic har filmen en gennemsnitlig score på 59 ud af 100 baseret på 8 anmeldelser, hvilket angiver "blandede, eller gennemsnitlige anmeldelser".[12]

The Daily Telegraph kaldte filmen "et mytisk mesterværk", der bekræfter Zvjagintsev som en instruktør i verdensklasse.[13] Filmkritikeren Patrick Z. McGavin skrev, at "filmen kræver ekstraordinær tålmodighed, og dem, der kan overgive sig til filmens tunge fortælling og flygtige rytme vil opleve en særlig oplevelse."[14] McGavin anførte dog, at filmens narrativ var "frustreringe" og "lider af strukturelle problemer",[14], en kritik som også filmmagasinet Sight & Sound fremførte.[15] The Guardian kritiserede filmen for at efterlade publikum med for mange uforløste spørgsmål og skrev "der er en fremragende film et eller andet sted inde i denne brogede masse af idéer, der kunne være formet mere præcist i redigeringen."[16]

Information beskrev filmen som skuffelse på Cannesfestivalen efter The Return og beskrev filmen som "flot fotograferet, men (et) meget kedeligt ægteskabsdrama".[17]

Filmen er ofte blevet sammenlignet med instruktøren Andrej Tarkovskijs film,[3][18][19] og med visuelle referener til film af Ingmar Bergman, Robert Bresson og Michelangelo Antonioni.[8][20]

Konstantin Lavronenko vandt ved Cannesfestivalen prisen for bedste mandlige hovedrolle for sin optræden i filmen.[4][15]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Смотри в оба: какие фильмы выбрать в период самоизоляции
  2. ^ Изгнание (2007)
  3. ^ a b Weissberg, Jay (18. maj 2007). "The Banishment review". Variety. Arkiveret fra originalen 10. juni 2008. Hentet 3. maj 2009.
  4. ^ a b "Festival de Cannes: The Banishment". festival-cannes.com. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2012. Hentet 18. december 2009.
  5. ^ a b Zvyagintsev, Andrey (director); Bonnevie, Maria (actor) (maj 2007). Cannes Film Festival press conference. Cannes Film Festival.
  6. ^ Davies, Rebecca (15. august 2008). "Andrei Zvyagintsev interview". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 20. november 2009. Hentet 4. maj 2009.
  7. ^ a b Artificial Eye (14. juli 2008). "The Banishment press release". Pressemeddelelse.
  8. ^ a b c Beumers, Birgit (2007). "Andrei Zviagintsev: The Banishment (Izgnanie, 2007)". KinoKultura. Arkiveret fra originalen 6. august 2009. Hentet 3. maj 2009.
  9. ^ Агаронян, Армине (juli 2009). Андрей Звягинцев покорил Ереван [Andrey Zvyagintsev won Yerevan] (russisk). Moscow, RU: Международная еврейская газета (МЕГ) – International Jewish Newspaper (IJN). Arkiveret fra originalen 20. marts 2019. Hentet 12. juli 2015. …и кто-то посоветовал, городок Рубе на севере Франции. Это оказалось именно тем, что мы искали…
  10. ^ "Le bannissement (2007) Filming Locations". Seattle (Washington), USA: IMDb.com, Inc. 6. februar 2008. Hentet 12. juli 2015.
  11. ^ "The Banishment (2007)". Rotten Tomatoes. Hentet 3. maj 2009.
  12. ^ https://www.metacritic.com/movie/the-banishment/ "The Banishment
  13. ^ Gritten, David (22. maj 2007). "Russian returns with a mythic masterpiece". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 20. december 2009. Hentet 4. maj 2009.
  14. ^ a b McGavin, Patrick Z. (2008). "Banishment, The". EmanuelLevy.com. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 3. maj 2009.
  15. ^ a b Graffy, Julian (27. juni 2007). "Film of the Month: The Banishment". Sight & Sound. Arkiveret fra originalen 6. maj 2009. Hentet 3. maj 2009.
  16. ^ Bradshaw, Peter (15. august 2008). "Film review: The Banishment". The Guardian. Arkiveret fra originalen 28. september 2008. Hentet 3 maj 2009.
  17. ^ Gangsterwestern og kærlighedsmusical, Christian Monggard i information, 21. maj 2007
  18. ^ Dwyer, Michael (5. september 2008). "The Banishment/Izgnanie". The Irish Times. Arkiveret fra originalen 6. november 2012. Hentet 3. maj 2009.
  19. ^ Young, Neil (12. september 2008). "The Banishment review". Neil Young's Film Lounge. Arkiveret fra originalen 20. november 2008. Hentet 3. maj 2009.
  20. ^ Parkinson, David. "The Banishment review". Empire. Arkiveret fra originalen 22. januar 2012. Hentet 3. maj 2009.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Izgnanie&oldid=11850492"