Italia in Miniatura
Italia in Miniatura er en forlystelses- og miniaturepark fra 1970 i Viserba i Rimini, Italien.
Generelt
[redigér | rediger kildetekst]Et udendørsområde i parken er udformet som den italienske støvle med 273 modeller af kendte italienske og internationale seværdigheder i størrelsesforholdene 1:25 og 1:50, heriblandt Rigsdagsbygningen i Berlin, Eiffeltårnet i Paris og Peterspladsen og Colosseum i Rom. Området bliver omkredset af en monorail ved navn Arcobaleno (regnbue), der kører med 12 km/t i op til 6 meters højde.[1] I selve parken er 10.000 planter og bonsaitræer integreret i landskabet, hvortil kommer 2.500 m³ vand og 17 modeltog.[2][3]
I et delområde på 12.000 m² finder man Venice med en model af Canal Grande i Venedig med 119 bygninger i størrelsesforholdet 1:5, som både kan sejle mellem. Endepunktet for sejladsen er Markuspladsen med en 20 meter høj model af Markustårnet.[4] I Cannonacqua, en kopi af Castel Sismondo i Rimini, kan man genskabe de middelalderlige kampe om borgen mellem adelsfamilierne Montefeltro og Malatesta med vandkanoner.[5] Desuden rummer parken vandrutsjebanen Canoe, papegøjeparken Pappamondo og Luna Park della scienza med fysiske eksperimenter for børn. I projektet YouMini bliver de besøgende fotoscannet og genskabt i størrelsesforholdet 1:33.[6]
Parken har åbent dagligt fra marts til september og bestemte dage resten af året. Den ligger ved Strada Statale 16 Adriatica, ca. 5 km nord for Riminis centrum.[7]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Italia in Miniatura blev skabt af Ivo Rambaldi. Ideen fik han efter at have besøgt den schweiziske miniaturepark Swissminiatur i Melide. Efter tre års forberedelse og byggeri til en pris af 300 mio. lire blev parken åbnet 4. juli 1970. Dengang rådede man over 20.000 m² med 50 modeller, men der er blevet udvidet kontinuerligt siden. Den første færdige model var Basilica di Sant'Apollinare in Classe i nærheden af Ravenna, Rambaldis hjemby.[2] Venice blev åbet i 1992 efter ni års byggetid.[4] Modellerne fremstilles af resin (harpiks) fra firmaset General Display i San Mauro Pascoli, der også arbejder for andre temaparker.[8] Italia in Miniatura er medlem af International Association of Miniature Parks.
Udvalgte modeller
[redigér | rediger kildetekst]Italien
[redigér | rediger kildetekst]
|
|
Europa
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Monorail". Arkiveret fra originalen 1. september 2012. Hentet 10. november 2015.
- ^ a b "The Theme Park". Arkiveret fra originalen 20. september 2011. Hentet 10. november 2015.
- ^ "Fakta om parken". Arkiveret fra originalen 5. januar 2014. Hentet 10. november 2015.
- ^ a b "Venice in miniature". Arkiveret fra originalen 1. september 2012. Hentet 10. november 2015.
- ^ "Connonacqua". Arkiveret fra originalen 1. september 2012. Hentet 10. november 2015.
- ^ "YouMini". Arkiveret fra originalen 1. september 2012. Hentet 10. november 2015.
- ^ "How to get there". Arkiveret fra originalen 1. september 2012. Hentet 10. november 2015.
- ^ "Information om General Display". Arkiveret fra originalen 30. april 2010. Hentet 10. november 2015.