Istvan Lang
| Istvan Lang | |
|---|---|
| Født | 1. marts 1933  Budapest, Ungarn |
| Død | 23. oktober 2023 (90 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Franz Liszt-akadamiet (1950-1958) |
| Medlem af | Det europæiske akademi for videnskab og kunst |
| Beskæftigelse | Musikolog, dirigent, komponist |
| Fagområde | Komposition |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Meritious Artist of Hungary (1985), Béla Bartók - Ditta Pásztory Pris (1994), Ferenc Erkel-prisen (1968, 1975) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Istvan Lang (født 1. marts 1933 i Budapest, Ungarn, død 23. oktober 2023[1]) var en ungarsk komponist.
Lang studerede komposition på Franz Liszt Musik Akademi (1950-1958) hos János Viski og senere hos Ferenc Szabó. Han skrev syv symfonier, orkesterværker, kammermusik, scenemusik, Elektronisk musik, vokalmusik etc. Langs kompositionsstil var inspireret af Pierre Boulez og Arnold Schönberg.
Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]
- Symfoni nr. 1 (1965) (tilbagetrukket) - for orkester
- Symfoni nr. 2 (1972-74) - for orkester
- Symfoni nr. 3 (1981-82) - for orkester
- Symfoni nr. 4 (1983) - for orkester
- Symfoni nr. 5 (1991-92) - for sopran og orkester
- Symfoni nr. 6 (1991-92) - for orkester
- Symfoni nr. 7 (1995-96) - for sopran, alt, klaver og orkester
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ ELHUNYT LÁNG ISTVÁN ZENESZERZŐ (ungarsk), lfze.hu, 24. oktober 2023, hentet 24. oktober 2023
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire |  |