Spring til indhold

Israels premierministre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Israels premierminister er leder af den israelske regering og indehaver af det vigtigste politiske embede i Israel, da Israels præsident ikke har reel politisk magt. Premierministeren residerer i Jerusalem. Den nuværende premierminister er Yair Lapid fra Yesh Atid-partiet, som er den 14. indehaver af stillingen (eksklusiv stedfotrædere).

Efter hvert parlamentsvalg nominerer præsidenten en premierminister efter at have spurgt partilederne, hvem de støtter. Fra 1996 til 2001 blev premierministeren valgt ved direkte afstemning i Knesset.

På hebraisk bliver stillingen kaldt Rosh HaMemshala (ראש הממשלה, bogstaveligt leder for regeringen), et udtryk som også gælder for udenlandske regeringsledere. Indtil kort efter årtusindskiftet var det almindeligt at oversætte titlen til ministerpræsident, hvilket stadig bruges af enkelte skribenter.

Israels 15 premierministre

[redigér | rediger kildetekst]
Israels første premierminister David Ben-Gurion.

13 har været premierminister. Fem af dem har tjent i to særskilte embedsperioder.

Navn Indsat Afgik Parti
1. David Ben-Gurion 14. maj 1948 7. december 1953 Mapai
2. Moshe Sharett 7. december 1953 2. november 1955 Mapai
David Ben-Gurion 2. november 1955 21. juni 1963 Mapai
3. Levi Eshkol 21. juni 1963 26. februar 1969 Mapai[1]
3b. Yigal Allon (fungerende) 26. februar 1969 17. marts 1969 Mapai[1]
4. Golda Meir 17. marts 1969 3. juni 1974 Arbejderpartiet
5. Yitzhak Rabin 3. juni 1974 22. april 1977 Arbejderpartiet
Shimon Peres (fungerende) 22. april 1977 21. juni 1977 Arbejderpartiet
6. Menachem Begin 21. juni 1977 10. oktober 1983 Likud
7. Yitzhak Shamir 10. oktober 1983 14. september 1984 Likud
8. Shimon Peres[2] 14. september 1984 20. oktober 1986 Arbejderpartiet
Yitzhak Shamir[2] 20. oktober 1986 13. juli 1992 Likud
Yitzhak Rabin 13. juli 1992 4. november 1995[3] Arbejderpartiet
Shimon Peres 4. november 1995 18. juni 1996 Arbejderpartiet
9. Benjamin Netanyahu 18. juni 1996 6. juli 1999 Likud
10. Ehud Barak 6. juli 1999 7. marts 2001 Arbejderpartiet
11. Ariel Sharon[4] 7. marts 2001 4. januar 2006 Likud / Kadima
12. Ehud Olmert[5] 4. januar 2006 31. marts 2009 Kadima
Benjamin Netanyahu 31. marts 2009 13. juni 2021 Likud
13. Naftali Bennett 13. juni 2021 1. juli 2022 Yamina
14. Yair Lapid 1. juli 2022 29. december 2022 Yesh Atid
Benjamin Netanyahu 29. december 2022 Siddende Likud
  1. ^ a b I 1968 fusionerede Mapai med flere andre partier og dannede det israelske Arbejderparti)
  2. ^ a b Efter valget i 1984 opnåede Likud og Arbejderpartiet en koalitionsaftale, hvor positionen som premierminister skulle byttes midtvejs i valgperioden. Shimon Peres fra Arbejderpartiet var premierminister de første to år, hvorefter Yitzhak Shamir overtog. Efter valget i 1988 kunne Likud tage magten uden støtte fra Arbejderpartiet, og Yitzhak Shamir blev igen premierminister.
  3. ^ Myrdet mens han var premierminister.
  4. ^ 21. november 2005 forlod Sharon Likud, sammen med flere regeringsmedlemmer og medlemmer af Knesset, på grund af uenighed om tilbagetrækningen fra Gazastriben og forhandlinger om den endelige status til Vestbredden. Sharon dannede et nyt parti, Kadima, som stillede op til valg i marts 2006. Indtil da fortsatte Sharon som premierminister uden parlamentarisk majoritetsstøtte, efter at Arbejderpartiet havde forladt koalitionen.
  5. ^ Som følge af at Sharon fik en alvorlig hjerneblødning og blev lagt i narkose, blev Ehud Olmert indsat som fungerende premierminister. Den 14. april 2006 blev han formelt premierminister.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]