Indigo (farvestof)
Udseende
Sammenskrivningsforslag Artiklerne Indigo, Indigo (farvestof) er foreslået sammenskrevet. (Siden maj 2018) Diskutér forslaget |
Indigo | |
---|---|
Generelt | |
Andre navne | 2,2'-Bis(2,3-dihydro-3-oxoindolyliden) Indigotin |
Molekylformel | C16H10N2O2 |
Molarmasse | 262,27 g/mol |
Fremtræden | Mørkeblåt krystallinsk pulver |
CAS-nummer | |
SMILES | c1ccc2c(c1)C(=O)/C(=C\3/C(=O)c4ccccc4N3)/N2 |
InChI | 1/C16H10N2O2/c19-15-9-5-1-3-7-11(9)17-13(15)14-16(20)10-6-2-4-8-12(10)18-14/h1-8,17-18H/b14-13+ |
Kemiske egenskaber | |
Massefylde | 1,199 g/cm3 |
Opløselighed i vand | 990 µg/L (ved 25 °C) |
Smeltepunkt | 390–392 °C (663-665 K) |
Kogepunkt | Dekomponerer |
Sikkerhed | |
EU klassifikation | 207-586-9 |
R-sætninger | R36/37/38 |
S-sætninger | S26-S36 |
Beslægtede stoffer | |
Relaterede forbindelser | Indoxyl Purpur Indican Indophenin |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Indigo er en organisk forbindelse med en karakteristisk blå farve (se indigo). Historisk er farvestoffet indigo blevet udvundet fra indigoplanter, en proces der var økonomisk vigtig, idet blå farvestoffer tidligere var sjældne. I dag foregår en stor del af verdens produktion af indigo ved kemisk syntese. Indigo kan fremstilles kemisk ved oxidation af indoxyl.[1]
Indigos blå farve forbindes ofte med cowboybukser.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Joule, John A., og Mills, Keith. Heterocyclic Chemistry, 5th Edition, p. 398. Wiley-Blackwell, 2010, ISBN 978-1-4051-3300-5. (engelsk)