Idom Å
Idom Å er en 16 km lang å der løber på den nordvestlige del af Skovbjerg Bakkeø. Den har sit udspring nordvest for Vind Kirke og Vind Hede i Herning Kommune, og løber overvejende mod vest, og ud i Storåen vest for Holstebro, lidt øst for landsbyen Bur i Holstebro Kommune. Åen er omgivet af udyrkede enge, moser og rigkær, og ligger mellem plantager og heder; Vest for den midterste del af åens løb ligger den store Idom Hede, på hvis bakker der er flere grupper af oldtidshøje. Idom Å er en del af Natura 2000-område nr. 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede[1]. I 1985 blev 423 ha, efter 7 års forhandlinger, opkøb og fjernelse af det ene af de to dambrug, fredet, for at sikre åen som et ureguleret vandløb, og i 1990 gennemførte det daværende Ringkøbing Amt udrettelse af nogle af de slyngninger i åens øvre løb, som tidligere var rettet ud. [2].
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Om Natura 2000-området Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine på naturstyrelsen.dk
- ^ Om fredningen på fredninger.dk
Denne artikel om lokaliteten Idom Å kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |