Spring til indhold

Spansk skovsnegl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ibirisk skovsnegl)
Spansk skovsnegl
Spansk skovsnegl
Spansk skovsnegl
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeMollusca (Bløddyr)
KlasseGastropoda (Snegle)
OrdenStylommatophora
(Landlungesnegle)
FamilieArionidae
SlægtArion (Skovsnegl)
ArtA. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Arion vulgaris
Moquin-Tandon, 1855
Synonymer
Arion lusitanicus auct. non-Mabille
Hjælp til læsning af taksobokse

Den spanske skovsnegl (Arion vulgaris, syn. Arion lusitanicus[1][2]), også kaldet iberisk skovsnegl eller dræbersnegl, er en snegleart. Den spanske skovsnegl regnes for et skadedyr især i det nordlige Europa, fordi den i fugtige somre kan formere sig i stort tal. Den kan forveksles med sort skovsnegl, kældersnegl (der har vandrette striber) og rød skovsnegl, der typisk er større og orange-rødlig, medens spansk skovsnegl oftest er brunrødlig.

På trods af, at man ikke ved hvor den spanske skovsnegl stammer fra, er den misvisende blevet kaldt spansk skovsnegl og iberisk skovsnegl, fordi man har troet at den stammede fra Den Iberiske Halvø.

Udseende og levevis

[redigér | rediger kildetekst]

Den spanske skovsnegl er slankere end sine Arion-artsfæller og kan nå en længde på 15 centimeter, men er oftest under 10 cm. Sneglens 'fodsål' set fra siden og nedefra synes "syet" fast på sneglens sider med "kastesting". Rød skovsnegl har en gul/orange slim, mens det hos den iberiske skovsnegl er mere klar.

Skovsneglen spiser levende planter, haveaffald og døde artsfæller – og bliver derfor også kaldt dræbersneglen. Tyskerne kalder den for "spansk vejsnegl", da den ofte bevæger sig langs veje. Selv om den som andre snegle trives bedst om natten, så foretrækker den åbent landskab. Den spanske skovsnegl kan huse sygdomsfremkaldende bakterier som fx salmonella og bør derfor håndteres med handsker.[3]

Dør en skovsnegl, tager det ikke lang tid, før flere andre skovsnegle kommer og begynder at æde af den.

Navnet "iberisk skovsnegl" er misvisende, da det med sikkerhed vides, at den ikke er fra Den Iberiske Halvø. Efter meget omhyggelige undersøgelser af skovsnegle i Portugal, hvor både kønsorganer og dna-profiler blev sammenlignet med andre snegle, kan man med sikkerhed sige, at der ikke er tale om samme art. Faktisk ved man ikke, hvor sneglen oprindeligt stammer fra, og man kender derfor ikke dens naturlige fjender.[4][5] Det menes dog, at sneglen i Nordeuropa har parret sig med lokale arter, og derved er blevet mere modstandsdygtig overfor kulde.[6]

Kronologisk oversigt over udbredelse af Arion vulgaris i Europa:

Naturlige fjender

[redigér | rediger kildetekst]
Sådan ser det ud, når en solsort har dræbt en spansk skovsnegl.

Der findes dyr, som nogle gange spiser arten, såsom pindsvin, grævlinger, vildsvin, rovsnegle, samt visse fugle – specielt tam moskusand, indiske løbeænder, Rhode Island Red chicken, krage[1][17] og solsorte.[18]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b naturhistoriskmuseum.dk: Iberisk skovsnegl Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Citat: "...Fjender Krage, pindsvin, grævling, rovsnegle, vildsvin m.m....navnet iberisk skovsnegl er lidt uheldigt. Dens latinske navn skulle så være Arion vulgaris og ikke Arion lusitanicus..."
  2. ^ Markus Pfenninger, Alexander Weigand, Miklós Bálint, Annette Klussmann-Kolb2, 2014, Misperceived invasion: the Lusitanian slug (Arion lusitanicus auct. non-Mabille or Arion vulgaris Moquin-Tandon 1855) is native to Central Europe, Evolutionary Applications 7(6), 702–713. Citat: "The species is currently correctly referred to as A. lusitanicus auct. Non-Mabille (e.g. Kappes et al. 2012), but also as Arion vulgaris Moquin-Tandon 1855 (e.g. Pianezzola et al. 2013) or is continuously called A. lusitanicus only (e.g. Soroka et al. 2009)."
  3. ^ havenyt.dk: Iberisk skovsnegl (dræbersnegl) Citat: "...Sneglen er ikke farlig i sig selv, men kan som fugleklatter og ådsler huse en række sygdomsfremkaldende bakterier, herunder salmonella. Ved al håndtering og bekæmpelse benyttes derfor handsker..."
  4. ^ Dræbersneglene er på banen igen – berlingske.dk (9. juni 2007), backup
  5. ^ Ingen ved hvor dræbersnegle kommer fra - BT (18. jul. 2007), backup
  6. ^ 19. jun 2008, ing.dk: Dræbersnegl + skovsnegl = supersnegl
  7. ^ Kerney M. (1999). Atlas of the land and freshwater molluscs of Britain and Ireland. pp. 1-264. Colchester. (Harley).
  8. ^ "Should West Norfolk brace for a slime wave". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 29. september 2014.
  9. ^ "Giant slugs invade Lincolnshire". Lincolnshire Echo. Hentet 29. september 2014.
  10. ^ a b c d e f g Skabelon:Fi Valovirta I. (2001). Tehokkaan leviämisen mestari Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine. (The Finnish article include a map of expansion.), accessed 27 September 2009.
  11. ^ Turner H., Kuiper J. G. J., Thew N., Bernasconi R., Rüetschi J., Wüthrich M. & Gosteli M. (1998). Fauna Helvetica 2. Atlas der Mollusken der Schweiz und Liechtensteins. pp. 1-527. Neuchâtel.
  12. ^ a b c d e f g h Păpureanu A.-M., Reise H. & Varga A. (2014). "First records of the invasive slug Arion lusitanicus auct. non Mabille (Gastropoda: Pulmonata: Arionidae) in Romania". Malacologica Bohemoslovaca 13: 6-11. PDF
  13. ^ a b c d e f g h i DAISIE European Invasive Alien Species Gateway. Arion vulgaris. Last updated 30 October 2006, accessed 27 September 2009.
  14. ^ Reischütz P. L. & Stojaspal F.J. (1971). "Bemerkenswerte Mollusken aus Ostösterreich" [Remarkable Mollusks from East Austria].Mitteilungen der zoologischen Gesellschaft Braunau 1/13: 339-344 (tysk)
  15. ^ Hatteland B. A., Roth S., Andersen A., Kaasa K., Støa B. & Solhøy T. (2013). "Distribution and spread of the invasive slug Arion vulgaris Moquin-Tandon in Norway". Fauna norvegica 32: 13-26. PDF.
  16. ^ Gural-Sverlova N. V. & Gural R. I. (2011). "Морфологические, анатомические и поведенческие особенности слизней из комплекса Arion lusitanicus (Arionidae) на западе Украины. [Morphological, anatomical and behavioural peculiarities of the slugs from the Arion lusitanicus complex in Western Ukraine]". Ruthenica 21(2): 97-111. PDF Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine. (russisk)
  17. ^ politiken.dk
  18. ^ 01.09.07, fpn.dk: Solsorte spiser dræbersnegle Arkiveret 4. september 2007 hos Wayback Machine Citat: "...De tog fat i sneglene med næbbet og kørte dem fra side til side over græsset for at trække og tørre slimet af dem, inden de satte dem til livs..."

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: