Spring til indhold

IMK Almene Fond

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
IMK Almene Fond
Eksterne henvisninger
CVR-nummer18164639 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/18164639 Rediger på Wikidata

IMK Almene Fond er opkaldt efter millionæren Ib Mogens Kristiansen og styres af Lars og Peter Kristiansen, der er i familie med Ib Mogens Kristiansen. Fonden skulle have næsten 150 millioner kroner og formand for fondens bestyrelse er Erhardt Gram[1].

Fonden giver "støtte til sygdomsbehandling og sygdomsbekæmpelse og således at bekæmpelse af kræftsygdomme og hjernesygdomme tilgodeses i særligt omfang efter bestyrelsens nærmere skøn". Således giver den støtte til almindelig lødig forskning. To gange har fonden dog støttet projekter hvor kontroversielle projektledere har været vidt omtalt i medierne — uforskyldt af fonden.

I 2005 kom det frem i medierne at IMK Almene Fond havde støttet Søren Ventegodt i en årerække med adskillige millioner kroner.[2] Ventegodt var da sat i forbindelse med udokumenterede behandlinger såsom "vaginal akupressur". Da det kom frem i medierne valgte fonden at indstille bevillingen til Ventegodt. Fonden var da Søren Ventegodts største indtægtskilde.[3]

I 2005 gav IMK Almene Fond en rekordstor bevilling til hjerneforskeren Milena Penkowa på 5,6 millioner kroner. Det var da den indtil største enkeltbevilling en forsker ved fakultetet havde modtaget fra en privat fond.[4] Fonden havde beskrevet i detaljer hvad bevillingen skulle bruges til nemlig indkøb af forsøgsdyr, dyre præparater og kemiske stoffer.[5] I 2010 forlangte fonden at Københavns Universitet betalte op mod halvdelen af beløbet tilbage da bevillingen ikke var brugt til de foreskrevne formål. Nyhedsmedier nævnte oprindeligt at udgifterne havde været til private formål såsom advokatregninger, tøj, rejser og middage,[6] men senere oplysninger nævnte at udgifterne var til løn, kontorhold, computere, rejseudgifter, repræsentation og advokatregninger.[5] Københavns Universitet betalte 2 millioner tilbage til fonden og en del af regningen på 276.380,75 kroner sendte universitet videre til Penkowa.[7] Penkowas del omfattede advokatregningerne.[5]

I 2005 gav IMK Almene Fond støtte i forbindelse med oprettelsen af privathospitalet Kildehøj, der behandler patient for bulimi.[8]

Ib Mogens Kristiansen er ikke videre kendt.

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=323281 (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ John Mynderup (29. november 2005). "Gav millioner til sex-lægen". Ekstra Bladet.
  3. ^ Signe Daubjerg (2. december 2005). "Pengestop til Dr. Klam". Ekstra Bladet.
  4. ^ "Privat fond giver 5,6 mio. kr. til forskning i hjernesygdomme". PanumPosten. Københavns Universitet. 15. juni 2005. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp)
  5. ^ a b c Hans Drachmann og Hans Davidsen-Nielsen (20. februar 2011). "Universitet betalte for rejser, middage og møbler". Arkiveret fra originalen 26. februar 2011. Hentet 20. februar 2011.
  6. ^ Ritzau (25. november 2010). "Forsker beskyldes for millionsnyd". dr.dk.
  7. ^ Anders Heissel (20. januar 2011). "Penkowa har betalt kvart million til KU". Dagens Medicine.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Louise Zabel (6. april 2005). "Private i kamp mod bulimi". politiken.dk.