Spring til indhold

Hyundai Santa Fe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hyundai Santa Fe
Produktion
ProducentHyundai Motor
KoncernHyundai Motor Group
ModelSanta Fe
Produktionsår1999
Karrosseri og platform
TypeSUV
Karrosseriformer5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Kronologi
ForgængerIngen

Hyundai Santa Fe er en SUV fra den sydkoreanske bilfabrikant Hyundai, fremstillet siden efteråret 1999. Bilen findes både med for- og firehjulstræk og var i Hyundai-koncernen ved sin introduktion størrelsesmæssigt placeret mellem Hyundai Tucson og den større offroader Terracan, i USA mellem Tucson og Veracruz (siden 2006) hhv. i Europa ix55 (siden 2008).


Santa Fe (type SM, 1999−2006)

[redigér | rediger kildetekst]
Hyundai Santa Fe I
Hyundai Santa Fe (1999−2004)
Produktion
Produktionsår19992006
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2002)[1]
BeslægtedeHyundai Sonata
Hyundai Trajet
Kia Magentis
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−3,5 liter (100−149 kW)
Diesel:
2,0 liter (83−107 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2620 mm
Længde4501 mm
Bredde1847 mm
Højde1676 mm

Med introduktionen af Hyundai Santa Fe i september 1999[2] forsøgte den sydkoreanske bilfabrikant for første gang at optræde i klassen for "sportslige universalbiler" (SUV). Dette gik dog ikke helt som forventet, muligvis på grund af det for den tid stadigvæk usædvanlige karrosseridesign. Helt anderledes gik det i USA, hvor efterspørgslen efter Hyundai Santa Fe var ekstremt stor, hvilket gjorde modellen til bestseller i Hyundais modelprogram og medførte lang leveringstid. I Rusland er Santa Fe siden 2005 blevet bygget af Taganrogski Awtomobilny Sawod.

Siden 2007 hedder modellen Santa Fe Classic. I Kina bygges første generation af Santa Fe fortsat og sælges under varemærket Beijing-Hyundai. Sideløbende med denne model sælges siden 2008 også en billigere version under navnet Hawtai Santa Fe[3]. En speciel sportsudgave fås under betegnelsen C9[4] med aggressiv styling og med effekt mellem 118 og 215 hk.

Som standard havde samtlige Santa Fe-versioner af første generation, med undtagelse af modellen med 2,7-liters V6-motor, forhjulstræk (2WD Two Wheel-Drive (tohjulstræk)). Mod merpris kunne alle andre motorvarianter fås med firehjulstræk (4WD).

Firehjulstrækket var frem til slutningen af 2005 et rent mekanisk styret system. En viskokobling fordelte alt efter spin drivkraften mellem for- og bagakslen. Standard var 60% til forakslen og 40% til bagakslen, ved spin max. 10% til forakslen og 90% til bagakslen. I stedet for den monterede viskokobling monteredes fra faceliftet i 2005 (på diesel VGT, fra 2006 på benzinmotorerne), et elektronisk styret system med elektromagnetisk aktiveret flerskivet kobling ("Interactive Torque Management"). Derved muliggjordes i kombination med antispinreguleringen (alt efter marked) en variabel kraftfordeling til hvert enkelt hjul. Ved kørsel på almindelig vej styrer systemet den samlede drivkraft til forhjulene. Derimod forsynes baghjulene med op til 50% af trækkraften ved spin på forakslen.

Antispinregulering kunne alt efter marked fås i kombination med forskellige motorer. ESP kunne ikke fås, men ABS var derimod standardudstyr i de fleste europæiske lande.

Terrænegenskaber

[redigér | rediger kildetekst]
  • Hældningsvinkel fortil/bagtil: 26°/28°
  • Rampevinkel: 21°
  • Min. frihøjde: 180 mm
  • Max. vanddybde: 500 mm

Som standard var europæiske modeller udelukkende udstyret med to frontairbags. Alt efter land, motor og udstyr varierede dette dog. Så f.eks. kunne modellen i Schweiz i lang tid kun fås med 2,7-liters V6-benzinmotor med firehjulstræk samt front- og sideairbags til fører og forsædepassager (i 2004 suppleret med 145 hk-dieselmotoren).

Hyundai Santa Fe opnåede i en kollisionstest gennemført af Euro NCAP i 2002 16 point ud af 18 mulige for sidekollisionssikkerhed i den testede version uden sideairbags. Ved frontalkollisionstest fik Santa Fe 9 ud af 16 mulige point, mens fodgængersikkerheden blev dårligt bedømmet med en stjerne ud af fire mulige[5]. Derved lå resultat over efterfølgeren (med nul stjerner).

I november 2004 gennemgik Santa Fe i rammerne af et facelift større og mindre forandringer. Så Santa Fe fik f.eks. et nyt firehjulstræksystem, en ny VTG-dieselmotor, modificerede kofangere, ny kølergrill med tværstriber samt detailmodifikationer i kabinen med bl.a. modificeret instrumentbræt.

Santa Fe-modellerne af første generation fandtes med følgende lakeringer:

Solid
Weiß
Metallic
Warm Silver
Metallic
Stone Grey
Metallic
Ocher Beige
Metallic
Gold
Metallic
Cooper Orange
Metallic
Oyster Blue
Metallic
Pine Green
Metallic
Dark Navy Blue
Metallic
Dark Red
Solid
Ebony Black
Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
2.0 4 16 1997 99 (135) / 5800 183 / 4600 12,2 174 1999 − 2006
2.4 4 16 2351 107 (145) / 5500 204 / 4000 11,4 173 1999 − 2006
2.7 6 24 2656 132 (180) / 6000 255 / 4000 11,6 182 1999 − 2006
3.5[I 1] 6 24 3497 149 (203)
Dieselmotorer
2.0 CRDi 4 16 1991 82 (112) / 4000 255 / 2000 13,7 167 2001 − 2006
2.0 CRDi VGT 4 16 1991 92 (125) / 4000 285 / 1950 13,0 171 2004 − 2006
2.0 CRDi VGT 4 16 1991 107 (145) / 4100 285 / 1950 12,3 178 2004 − 2006
  1. ^ Kun for Nordamerika

Santa Fe (type CM, 2006−2012)

[redigér | rediger kildetekst]
Hyundai Santa Fe II
Hyundai Santa Fe (2006−2009)
Produktion
Produktionsår20062012
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2006)[7]
BeslægtedeHyundai Sonata
Hyundai Veracruz
Hyundai Grandeur
Kia Magentis
Kia Carens
Kia Sorento
Pyeonghwa Ppeokkugi
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,4−3,3 liter (128−178 kW)
Diesel:
2,2 liter (110−145 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2700 mm
Længde4675 mm
Bredde1890 mm
Højde1795 mm

I april 2006 introduceredes en grundlæggende modificeret Santa Fe. Designet havde så godt som intet til fælles med forgængeren. Den nye model var vokset i alle dimensioner og havde mere plads i kabinen, så den for første gang nu mod merpris kunne fås med en tredje sæderække, som gjorde modellen til syv- i stedet for fempersoners.

Bagfra

Designet og frem for alt kvaliteten samt de benyttede materialer blev forbedret, for at bilen skulle henvende sig til en yngre købergruppe med et mere moderne design. Betydeligt forbedrede køreegenskaber og sportsligere motorer var for Hyundai udslagsgivende for at Santa Fe nu kunne kalde sig "Sportsroader".

Siden 2009 bygges modellen sammen med sin koreanske søstermodel Pyeonghwa Ppeokkugi i rammerne af det i august 2007 nedsatte joint venture ArvinMeritor-Hyundai i tjekkiske Nošovice. Pyeonghwa har indtil videre kun været markedsført i Korea, Kina og Tjekkiet. Begge modeller fås med de samme motorer og det samme interiør og adskiller sig kun fra hinanden gennem det benyttede logo og det på bagklappen monterede modelnavn.

Bilerne til det nordamerikanske marked er derimod siden marts 2006 blevet bygget hos Hyundai Motor Manufacturing Alabama i Montgomery, Alabama. På grund af fabrikkens begrænsede kapacitet var produktionen i september 2010 nødt til at flyttes til Kia Motors Manufacturing Georgia's fabrik i West Point.

I det sene efterår 2009 fik Santa Fe et facelift fortil og bagtil. Fra dette tidspunkt kunne modellen ikke længere fås med sekscylindret benzinmotor, men derimod kun firecylindrede motorer.

I slutningen af 2011 gennemførtes yderligere et facelift af Santa Fe, som kunne kendes på den sølvlakerede underkøringsbeskyttelse foran og bagpå samt en kromliste bagpå. Yderligere kendetegn var de sorte fatninger til tågeforlygterne og en sort tagræling[8].

På tagrælingen bortfaldt de to fastmonterede tværbærere, så Santa Fe i stedet fik en åben ræling ligesom de fleste personbiler. Dieselmotoren 2,2 CRDi havde nu 197 hk og et bedre drejningsmoment, og opfyldt nu Euro5-normen.

Den eneste udstyrsvariant som CM-modellen fandtes i var GLS. Den havde som standard bl.a. centrallåsesystem med fjernbetjening, el-ruder foran og bagi, alarmanlæg samt kørecomputer, forkromede dørhåndtag, tagræling og el-sidespejle.

I forhold til forgængeren var sikkerhedudstyret betydeligt udvidet. ESP og ABS samt gardin-, side- og frontairbags, elektronisk bremsekraftfordeling, aktive nakkestøtter foran og sidekollisionsbeskyttelse i dørene var standardudstyr. Senere kom en Premium-version med bl.a. læderkabine, navigation, bakkamera, fartpilot, xenonforlygter, lyssensor, dæktrykskontrolsystem m.v.

Ekstraudstyr:

  • F.eks. komfortpakke med el-justerbare lædersæder og sædevarme, fartpilot og tonede ruder samt metalindstigningslister og læderrat/-gearknop; på biler uden firehjulstræk desuden dobbelt klimaautomatik med luftkvalitetssensor
  • Elektrisk panoramaskydetag
  • Metal- eller mineraleffektlakering

Specialmodeller

[redigér | rediger kildetekst]

Den 23. maj 2007 introducerede Hyundai specialmodellen Vanilla White, for at øge de i forhold til den mindre Hyundai Tucson lave salgstal. Modellen kunne udefra kendes på sin hvide lakering, 20" alufælge samt underkøringsbeskyttelse foran og bagpå. Kabinen var udstyret med lædersæder, -rat og -gearknop, sædevarme foran, dørindstigningslister i metaloptik, mørktonede ruder bagi samt fartpilot. Den til 100 biler begrænsede version fandtes udelukkende med 2,2-liters dieselmotor og firehjulstræk.

Op til introduktionen af efterfølgeren, Santa Fe III, solgtes Santa Fe II (CM) fra september 2012 som Premium-model med automatgear og firehjulstræk.

Solid
Vanilla White
Metallic
Platinum Silver
Metallic
Satin Beige
Metallic
Natural Khaki
Metallic
Blue Titanium
Mineraleffekt
Blue Onyx
Metallic
Superior Red
Solid
Ebony Black

Modellen bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam som værende mindst 20 procent sikrere end middelbilen.[9]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
2.4 4 16 2359 128 (174) / 6000 226 / 3750 10,7 190 2009 − 2012
2.7 6 24 2656 139 (189) / 6000 248 / 4000 10,0 190 2006 − 2009
3.3 6 24 3342 178 (242) 304 / 3500
4.4 8 32 4378 235 (319) 390 / 3000
Dieselmotorer
2.2 CRDi 4 16 2188 110 (150) / 4000 335 / 1800 − 2500 11,3 180 2006 − 2008
2.2 CRDi 4 16 2188 114 (155) / 4000 343 / 1800 − 2500 2007 − 2009
2.2 CRDi 4 16 2188 145 (197) / 3800 422 / 1800 − 2500 9,5 190 2009 − 2012

Santa Fe (type DM, 2012−)

[redigér | rediger kildetekst]
Hyundai Santa Fe III
Hyundai Santa Fe (2012−)
Produktion
Produktionsår2012
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2012)[10]
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,4−3,3 liter (141−213 kW)
Diesel:
2,0−2,2 liter (110−145 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2700 mm
Længde4690 mm
Bredde1880 mm
Højde1680 mm

I september 2012 kom tredje generation af Hyundai Santa Fe på markedet.

Modsat tidlige planer om at modellen i Europa skulle have været omdøbt til Hyundai ix45, bibeholdtes også her navnet Santa Fe[11]. Modellen findes i USA i to forskellige længder, hvor den korte version sælges under navnet Santa Fe Sport[12].

I USA står følgende motorer til rådighed:

  • Benzin:
    • 2,4 (140 kW/190 hk)
    • 2,0 Turbo (194 kW/264 hk)
    • 3,3 V6 (213 kW/290 hk)
Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
2.4 4 16 2359 141 (192) / 6300 242 / 4250 10,0 190 9/2012 −
Dieselmotorer
2.0 CRDi 4 16 1995 110 (150) / 4000 383 / 1800 − 2500 11,0 187 9/2012 −
2.0 CRDi 4 16 1995 135 (184) / 4000 400 / 2000 − 2500 10,9 190 9/2012 −
2.2 CRDi 4 16 2199 145 (197) / 3800 421 / 1800 − 2500 9,4 190 9/2012 −
  1. ^ "Hyundai Santa Fe" (engelsk). Euro NCAP. 2002. Hentet 27. maj 2014.
  2. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. marts 2010. Hentet 18. marts 2013.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. april 2010. Hentet 18. marts 2013.
  5. ^ Kollisionstest Hyundai Santa Fe 2002 (hentet 18. marts 2013, på engelsk)
  6. ^ a b c Hyundai Santa Fe new models list - discover the best Hyundai Santa Fe model (hentet 18. marts 2013, på engelsk)
  7. ^ "Hyundai Santa Fe" (engelsk). Euro NCAP. 2006. Hentet 27. maj 2014.
  8. ^ Dezenter Feinschliff für Hyundai Santa Fe Arkiveret 21. juli 2012 hos Wayback Machine, autohaus.de (hentet 1. december 2011, på tysk)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (hentet 27. maj 2014, på svensk)
  10. ^ "Hyundai Santa Fe" (engelsk). Euro NCAP. 2012. Hentet 27. maj 2014.
  11. ^ Hyundai Santa Fe på New York Auto Show (på tysk)
  12. ^ 2013 Santa Fe long wheelbase (på engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]