Spring til indhold

Husbyskov

Koordinater: 54°45′22.49″N 9°36′39.898″Ø / 54.7562472°N 9.61108278°Ø / 54.7562472; 9.61108278
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Husbyskov (dansk) eller Husbyholz (tysk) er en landsby beliggende sydøst for Husby og Husbyris i Angel i Sydslesvig. Administrativt hører Husbyskov under Husby Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører landsbyen til Husby Sogn. Sognet lå i Husby Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark. Med under Husbyskov hører også udflytterstederne Gåsevad (på dansk også Gaas(e)vad), Snurom, Altona og Stålidt (også Staalidt)[1] samt Bagkleve, Grydager og Spydsholm. Gåsevad ligger ved vejen til Husby, hvor skoven støder op til Bisgaard[2]. Snorum er beliggende ved vejen til Lyshøj[3]. Nærmeste landsbyer er ellers Markerup i vest, Søgård i syd, Lyshøj i øst og Spang og Katbjerg i nord. Grænsen til Markerup følger den lille Tenebæk.

Husbyskov er første gang nævnt 1483 som Husbuschouw. På jysk / angeldansk udtales navnet Husbyskaw. Navnet referer til landsbyens skov[4][5]. Landsbyen ligger tæt på skoven Husbyris (Husby Ris), som er første gang nævnt 1662[6]. Stålidt er første gang nævnt 1776, Altona 1798, begge stednavn er hentet fra tidligere kroer[7]. Gåsevad er første gang nævnt 1819. På jysk / angeldansk udtales navnet Gåasvaj. Navnet er hentet fra gås og vad for et vadested (altså gæssenes vadested)[8][9]. Snurum (også Snurom) er første gang nævnt 1766. Stednavnet er afledt af verbum snurre. Navnet er meget almindeligt i det nordlige Sønderjylland[10].

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, s. 221
  2. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 193
  3. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.2, København 1948, s. 177
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 355
  5. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 174
  6. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 189
  7. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 177 og 171
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 278
  9. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 172
  10. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, København 1948, s. 177

54°45′22.49″N 9°36′39.898″Ø / 54.7562472°N 9.61108278°Ø / 54.7562472; 9.61108278