Spring til indhold

Hother Paludan (arkitekt)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hother Paludan
Personlig information
Født5. juni 1841 Rediger på Wikidata
Død22. april 1888 (46 år) Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hother August Paludan (født 5. juni 1841Alrø, død 22. april 1888 i Viborg) var en dansk arkitekt. En slægtning med samme navn var også arkitekt.

Hans forældre var sognepræst, senere stiftsprovst Janus August Paludan og Camilla Augusta Kipnasse. Paludan gik i skole i Horsens, stod i tømrerlære, blev optaget på Kunstakademiet i forberedelsesklasse 1857, fra 1864 til 1866 var han i arkitektur- og dekorationsskolen, men tog aldrig afgang. Han var ansat som konduktør hos N.S. Nebelong ved ombygningen af fængslet i Viborg 1863.

Med en solid håndværksbaggrund er Paludans huse typisk stilfærdig arkitektur med vægt på den robuste udførelse. Hans sygehus i Skive var funktionelt og fremsynet i sin plan.

Han blev gift 1. gang 10. oktober 1867 i Viborg med Elsigne Marie Topp (17. december 1847 i Viborg – 20. september 1885 smst.), datter af urmager Daniel Topp og Christine Cecilie Hauerbach. 2. gang ægtede han 5. november 1886 i Viborg Abel Topp (4. april 1856 smst. – 16. september 1921 smst.), søster til 1. hustru.

Han er begravet på Viborg Kirkegård. Gennem sønnen Aage Hjalmer Paludan blev han farfar til arkitekten Johannes Paludan.[1]

  • Den Brock-Bredalske Friskole, Nørrestræde, Randers (1867-68, nedrevet)
  • Randers Kjøbstads Sygehus (1869-70, nedrevet)
  • Håndværker- og Industriforeningen, Vestergade 15, Randers (1875-76, udvidet og ombygget)
  • Tvangsarbejdsanstalt, Viborg (1881-82, i 1958 forsorgshjem, Skottenborg)
  • Fattiggård, Viborg (1883-84)
  • Hovedbygning på Duelund, Kjellerup (1883)
  • Amtssygehus, Resensvej, Skive (1885-88, senere udvidet)
  • Kapel, Viborg Kirkegård (1887)

Kirkeombygninger

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]