Honda Accord (3. generation)
Honda Accord (3. generation) | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Honda |
Model | Accord |
Produktionsår | 1985−1989 |
Designer | Pininfarina |
Karrosseri og platform | |
Type | Stor mellemklassebil |
Karrosseriformer | 4-dørs sedan 3-dørs stationcar 3-dørs hatchback (kun USA) 2-dørs coupé |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,6−2,0 liter (65−118 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2600 mm |
Længde | 4335 mm |
Bredde | 1695 mm |
Højde | 1335 mm |
Kronologi | |
Forgænger | Honda Accord (2. generation) |
Efterfølger | Honda Accord (4. generation) |
Honda Accord er en stor mellemklassebil fra firmaet Honda. Denne artikel omhandler den tredje modelgeneration, som blev produceret mellem november 1985 og december 1989.[1]
Med dette modelskifte ændrede Honda modelfilosofien, så den klassiske sedan nu var i centrum. For første gang kunne Accord nu også leveres som sportsstationcar kaldet Aerodeck. Senere tilkom en coupé, mens hatchbacken var forbeholdt Nordamerika. Ved designet af denne modelserie deltog designfirmaet Pininfarina.
Karrosserivarianter
[redigér | rediger kildetekst]Sedan
[redigér | rediger kildetekst]For første gang i firmaets historie gik Honda med denne generation af Accord så vidt med regionaliseringen af deres modeller, at der i Europa blev markedsført en model, som optisk adskilte sig fra modellerne til resten af verden: Sedanen havde fra starten fastsiddende forlygter for at fremtone slægtskabet med Civic. Sportsstationcaren havde "soveøjne"-klapforlygter, som fremtonede slægtskabet med Prelude.
Dog kørte de nyudviklede 1,6- og 2,0-litersmotorer med 3-ventilteknik mere råt end hos forgængeren. Begge motorer kunne kombineres med enten femtrins manuel gearkasse eller firetrins automatgear.
I efteråret 1987 udvidede Honda det europæiske motorprogram med en 2,0-liters DOHC 16V-motor, som fra starten havde kunnet leveres i Japan. Denne motor fandtes dog kun med manuelt gear.
Fra 1987 blev den europæiske version også markedsført i Japan under navnet Accord type CA. På det japanske marked fandtes der også en søstermodel til Accord sedan med klapforlygter, Vigor, med mere udstyr.
Hatchback
[redigér | rediger kildetekst]I Nordamerika ville Honda også efter modelskiftet i år 1986 traditionen tro tilbyde en hatchbackudgave af Accord. Ligesom sedanen, som modellen delte platform med, var også Accord Hatchback større, komfortablere og stærkere i motoren, så derfor fandtes den kun med 2,0-liters SOHC-motoren med 3-ventilteknik fra den europæiske Accord − i Canada dog kun med karburator. På trods af dette gjaldt hatchbackversionen her − ligesom Aerodeck i Europa − som den sportslige model af den nye Accord-generation. Motoren kunne kombineres med enten femtrins manuel gearkasse eller firetrins automatgear.
Coupé
[redigér | rediger kildetekst]På basis af den tredørs hatchback udviklede Honda of America Mfg. en konventionelt designet todørs coupé, som fra 1988 blev solgt i Nordamerika og Japan. Bilen var udviklet og bygget eksklusivt i USA og var den første Honda-model, som blev importeret fra USA til Japan. Den eneste motorvariant var i Japan 2,0 SOHC-motoren med benzinindsprøjtning. I Nordamerika kunne den samme motor også leveres med karburator og tilsvarende lavere effekt. I Japan kunne modellen kun leveres med femtrins manuel gearkasse, hvor den i Nordamerika også kunne leveres med firetrins automatgear.
Aerodeck
[redigér | rediger kildetekst]Sammen med sedanen kom der i november 1985 en tredørs sportsstationcar på markedet: Accord Aerodeck. Navnet skulle hentyde til den i taget hængslede bagklap.
Karrosseriformen mindede om hatchbacken i den tredje Civic-generation, selv om målene var større end Civic. Også bagklappens størrelse var ikke nu. Den ligeledes til tredje Civic-generation hørende Shuttle havde ligeledes dette stilelement. Selv om pladsen som følge af det forlængede tag var større end i sedanversionen, kunne Aerodeck ikke regnes som rigtig stationcar. Dertil var bagoverhænget i forhold til sedanen for kort (ca. 200 mm kortere). Aerodeck blev ikke markedsført i Nordamerika, hvor der i stedet fandtes en tredørs hatchback. I Europa fandtes Accord Aerodeck med begge 2,0-litersmotorerne, hvor den andre steder også fandtes med 1,8-motor. I Europa gjaldt den som modelprogrammets sportslige variant. Ud over Prelude var Aerodeck den eneste model med klapforlygter i Hondas europæiske modelprogram.
Modeller
[redigér | rediger kildetekst]Modelkode | Variant(er) | Slagvolume | kW (hk) | Salgsland | Bemærkning(er) | Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|
BA | Sedan, hatchback | 1955 cm³ | 73 (99) | Canada, USA | BS | 1985 − 1986 |
81 (110) | BT PGM-FI | |||||
CA1 | Sedan, Aerodeck | 1830 cm³ | 80 (109) | Japan, Europa | A18A | 1985 − 1989 |
CA2 | 1834 cm³ | 97 (132) | Japan | B18A DOHC | ||
CA3 | 1958 cm³ | 118 (160) | B20A PGM-FI | |||
CA4 | Sedan | 1598 cm³ | 65 (88) | Europa | A16A | |
CA5 | Sedan, Aerodeck | 1955 cm³ | 75 (102) | Europa, Japan, USA | A20A med katalysator | 1986 − 1989 |
78 (106) | A20A | |||||
Sedan | 81 (110) | A20A PGM-FI | ||||
Sedan, Aerodeck | 85 (115) | A20A PGM-FI med katalysator | ||||
90 (122) | A20A PGM-FI | |||||
Hatchback | 72 (98) | Canada, USA | A20A | |||
81 (110) | A20A PGM-FI | |||||
Sedan, Aerodeck | 1958 cm³ | 98 (133) | Europa, Japan, USA | B20A DOHC PGM-FI med katalysator | 1987 − 1989 | |
101 (137) | B20A DOHC PGM-FI | |||||
Sedan | 1955 cm³ | 90 (122) | A20A PGM-FI | 1988 − 1989 | ||
Hatchback | Canada, USA | |||||
CA6 | Coupé | 72 (98) | Canada, Japan, USA | A20A | ||
88 (120) | A20A PGM-FI |
Sikkerhed
[redigér | rediger kildetekst]Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Accord i årgangene 1986 til 1993 klassificeret som følger:
- 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen[2]
- 2001: Mindst 20% bedre end middelbilen[3]
- 2003: Mindst 15% bedre end middelbilen[4]
- 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[5]
- 2007: Mindst 20% bedre end middelbilen[6]
- 2009: Mindst 20% bedre end middelbilen[7]
- 2011: Som middelbilen[8]
- 2013: Mindst 40% dårligere end middelbilen[9]
- 2015: Mindst 40% dårligere end middelbilen[10]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
- ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 3. februar 2016.
- ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 3. februar 2016.
- ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2009 Arkiveret 26. juni 2015 hos Wayback Machine Maj 2009 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 3. febrauar 2016, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 6. juli 2014 hos Wayback Machine September 2013 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 3. februar 2016, på svensk)