Hjalmar Hammarskjöld

Hjalmar Hammarskjöld
Hjalmar Hammarskjöld
Sveriges statsminister
Embedsperiode 17. februar 1914 – 30. marts 1917
Monark	Gustav 5.
Foregående	Karl Staaff
Efterfulgt af	Carl Swartz
Personlige detaljer
Født	4. februar 1862(1862-02-04) Väderum, Småland, Sverige
Død	12. oktober 1952 (90 år) Stockholm, Sverige
Gravsted	Uppsala gamle kirkegård
Fulde navn	Knut Hjalmar Leonard Hammarskjöld
Politisk parti	Högervilde
Ægtefælle(r)	Agnes Almquist
Børn	Bo Hammarskjöld Åke Hammarskjöld Sten Hammarskjöld Dag Hammarskjöld
Forældre	Knut Hammarskjöld og Maria Cöster
Mor	Maria Lovisa Cecilia Wilhelmina Cöster
Far	Knut Wilhelm Hammarskjöld
Søskende	Carl Gustaf Hammarskjöld
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet
Beskæftigelse	Embedsmand, politiker og professor
Medlem af	Institut de Droit international (fra 1906), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1913), Svenska Akademien (fra 1918), Kungliga Krigsvetenskapsakademien (fra 1917), Kungliga Örlogsmannasällskapet (fra 1914) med flere
Arbejdsgiver	Uppsala Universitet
Religion	Lutheranisme
Udmærkelser	Storkors af Æreslegionen *Vasaordenen *Serafimerordenen (1916) *Storkors af Sankt Olavs Orden (1916) *Storofficer af Leopoldsorden *Konung Gustaf V:s jubileumsminnestecken (1928) *Den røde ørns orden, 1. klasse *Storkorskommandør af Nordstjerneordenen (1905) *Storkorset af Sydkorsordenen *Storkors af Dannebrogordenen *Vasaordenen storkors (1911) *Æresdoktor ved Uppsala Universitet (1893) *Nordstjerneordenen
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Knut Hjalmar Leonard Hammarskjöld (4. februar 1862 – 12. oktober 1953) var en svensk embedsmand, retslærd og konservativ politiker, der var Sveriges statsminister fra 1914 til 1917. Han var far til Dag Hammarskjöld.

Biografi

Hammarskjöld blev født den 4. februar 1862 på Väderum, Kalmar Len i Småland. Han blev student i Upsala 1878, cand. jur. 1884, docent i Upsala 1886, ekstraordinær professor sammesteds 1891, medlem af "Nya lagberedningen" 1893, revisionssekretær 1896. Hammarskjölds udmærkede juridiske evner havde hurtig bragt ham frem i første linje, talrige officielle hverv blev ham overdragne — sekretær blandt andet ved Unionskomiteen 1895—98 —, men også uden for sit fædreland vandt han navn som en af Sveriges mest fremragende retslærde.

1901 udnævntes Hammarskjöld til justitsminister, men tog allerede afsked som sådan 1902, hvorefter han blev præsident for Göta Hofret, 1905 kultusminister i koalitionskabinettet Lundeberg, var en af de 4 svenske delegerede ved Unionskonferencen i Karlstad, 1905 minister i København, 1907 landshøvding i Upsala. I begyndelsen af 1914 blev Hammarskjöld statsminister — tillige fra 17. februar til 15. august samme år finansminister — og ledede som regeringens chef Sveriges politik i Verdenskrigens første år indtil sin afgang den 30. marts 1917. Medlem af det svenske Akademi blev han 1918.

I litteraturen debuterede Hammarskjöld med en meget lovende monografi Om fraktaftalet och dess vigtigsta rättsföljder (1886), der efterfulgtes af Om grufregal och grufegendom i allmänhet enligt svensk rätt (1891), Om inrättande af en administrativ högsta domstol eller regeringsrätt. Underdånigt betänkande (1907), mindre afhandlinger, anmeldelser, lovudgaver og lignende, samtlige særprægede ved skarphed i tanke og præcision i udtryk. Som diskussionsemne til 6. nordiske juristmøde i Kristiania (1887) forfattede Hammarskjöld Hvilken rätt at söka godtgörelse ur bolagsmännens enskilda tillgångar bör tilkomma ett s. k. handelbolags borgenärer?

Også i det fællesnordiske lovgivningsarbejde har Hammarskjöld deltaget, således som formand for de svenske delegerede i den skandinaviske obligationsretskomité af 1901 og 1910—14. Han var medlem af Institut de droit international og af den permanente voldgiftsdomstol i Haag, var Sveriges første delegerede på den anden fredskonference i Haag 1907 og var i kraft af sin europæiske anseelse meget benyttet som voldgiftsdommer i mellemfolkelige tvistemål — Casablanca-sagen mellem Frankrig og Tyskland 1909, spørgsmålet om Grisebåerne mellem Sverige og Norge 1909, sagen om "Carthago" og andre fartøjer mellem Frankrig og Italien 1913 —, han var delegeret ved de svensknorsk-russiske forhandlinger om Spitzbergen 1910 og 1912, formand for den permanente kinesisk-nordamerikanske undersøgelseskommission 1916 o. s. fr.

Hammerskjöld døde den 12. oktober 1953 i Stockholm.

Se også

• Sveriges statsministre
• Sveriges regeringer

Kilder

• Hammarskjöld, Knut Hjalmar Leonard i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)

Eksterne links

• Hjalmar Hammarskjöld på gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hjalmar Hammarskjöld

Foregående:	Sveriges statsminister 1914–1917	Efterfølgende:
Karl Staaff		Carl Swartz