Hjælpeudsagnsord
Et hjælpeudsagnsord (hjælpeverbum[1][2]) er et udsagnsord der benyttes sammen med et andet udsagnsord.
Dansk
[redigér | rediger kildetekst]For dansk er der blandt grammatikere forskellige opfattelser af hvad der er hjælpeudsagnsord.
Nogle grammatikere synes at kategorisere hjælpeudsagnsord og de såkaldte mådesudsagnsord i to kategorier hver for sig. Som hjælpeudsagnsord bliver da anset ordene blive, få, have og være, mens mådeudsagnsordene (modalverber) anses for at være burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville.[3][2] I Elementær Dansk Grammatik tilføjer Paul Diderichsen gide som et specielt mådeudsagnsord,[4] og hertil lægger Christian Becker-Christensen yderligere behøve.[1]
I Grammatik over det Danske Sprog bliver hjælpeudsagnsordene knyttet til fire undergrupper: De temporale hjælpeudsagnsord som er have og være, de "modale hjælpeverber" (mådeudsagnsord) hvor de centrale er burde, kunne, måtte og skulle, de kopulære hjælpeudsagnsord som er være, blive og komme og til sidst diatesehjælpeudsagnsordene som er være og blive. Her anses få ikke for at være et fuldt hjælpeudsagnsord.[5]
I et engelsk-sproget værk over dansk grammatik anses burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville for at være modale hjælpeverber ("modal auxiliary verbs") og behøve, få og gide for ikke at være fulde hjælpeudsagnsord (kun "semi-auxiliary verbs").[6]
To udsagnsord kan indgå i en sideordnet verbumforbindelse, for eksempel "sidder og læser" og "står og glor".[1] Denne konstruktion anses ikke for at indeholde et hjælpeudsagnsord. De er dog blevet kaldt "en slags hjælpeverber".[7]
Være med supinum eller perfektum participium
[redigér | rediger kildetekst]For være med et -et-ord kan der være usikkerhed om gruppen af ord skal anses som hjælpeudsagnsord med supinum eller som et kopulativt verbum med et ord i perfektum participium. Flertalsformenen af (perfektum participium kan have -ede, men i ental ubestemt er der altid et overlap i formen. Der er ingen kongruensbøjning for supinum.[8] Eksempler:
- Bilen er malet. — malet som supinum eller perfektum participium i ental
- Bilerne er malet. — malet som supinum
- Bilerne er malede. — malede perfektum participium i flertal
Eksempel af Lisa Holm Christensen og Robert Zola Christensen:
- Løfterne er afgivet. — supinum
- Løfterne er afgivne. — perfektum participium
De to Christensenerne angiver at det sidstnævnte tilfælde "synes gammeldags".[8]
Hjælpeudsagnsordsrække
[redigér | rediger kildetekst]Hjælpeudsagnsord kan sættes efter hinanden. Eksempel:
- "Mange beretter om at være blevet decideret shanghajet ved at have skrevet under på indmeldelsespapirer i fuldskab på diverse værtshuse."[9]
Her er være og blevet hjælpeudsagnsord til udsagnsordet shanghajet. Et længere eksempel er:[10]
- "Derimod mangler der et indeks, som ville kræves i en faglig udgivelse, mens den bredere appel ligeledes ville kunne være blevet forstærket af f.eks. et kort over Grønland, ..."
Her vil ville, kunne og være kunne blive anset som hjælpeudsagnsord. Blevet vil også blive hjælpeudsagnsord hvis forstærket anses som et udsagnsord i supinum.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Christian Becker-Christensen (2004), Nudansk syntaks, Politikens Forlag, ISBN 87-567-6869-9, OL 21074961M, Wikidata Q117442880
- ^ a b Henrik Galberg Jacobsen (1996), Grammatisk talt, Dansk Sprognævns skrifter, København: Dansklærerforeningen, ISBN 87-7704-406-1, OL 738520M, Wikidata Q58481274
- ^ Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), "Dansk Grammatik", University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 127+, Wikidata Q112898927
- ^ Paul Diderichsen (1962), Elementær Dansk Grammatik, København: Gyldendal, s. 62, ISBN 978-87-00-89131-9, OCLC 1075197502, OL 21137910M, Wikidata Q79241347
- ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (11. februar 2019), Grammatik over det Danske Sprog, Grammatik over det Danske Sprog, 2. udgave, vol. 1, Odense: Syddansk Universitetsforlag, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, s. 237-238, ISBN 978-87-7533-044-7, Wikidata Q61715426
- ^ Robin Allan; Philip Holmes; Tom Lundskær-Nielsen (1995), Danish, London, New York City: Routledge, s. 291-300, ISBN 978-0-415-08206-8, OL 1122494M, Wikidata Q54140873
- ^ Peter Skautrup (1947), Det danske Sprogs Historie, vol. 2, København: Gyldendal, s. 206, Wikidata Q131462163
- ^ a b Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), "Dansk Grammatik", University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 124-125, Wikidata Q112898927
- ^ Martin Villemos Klüwer (27. februar 2015), "Fra fronten til fængslet. En kvantitativ analyse af retsopgørets domme over danskere i tysk krigstjeneste 1939-45", Fra Krig og Fred (1): 168-216, Wikidata Q107806779
- ^ Anne Katrine Gjerløff (2004), "Christopher Jacob Ries: Retten, magten og æren. Lauge Koch sagen - en strid om Grønlands geologiske udforskning. København, Lindhardt & Ringhof, 2003.", Historisk Tidsskrift, Wikidata Q131148806