Hjælp:Infobokse
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp. |
En infoboks er en skabelon, der indeholder de vigtigste fakta om en artikels emne, for eksempel nationalitet, datoer og nøgletal. Det gør det muligt for læseren at få et hurtigt overblik uden nødvendigvis at skulle læse hele artiklen igennem.
Infoboksen placeres øverst i artiklen ved redigering. Dog under evt. topnoter om f.eks. flertydighed eller skabeloner, der foreslår sletning, flytning, sammenskrivning og deslige. Hvis infoboksskabelonen er øverst, kommer den i nogle browsere til at give et tomt hvidt felt til venstre for infoboksen, fordi de øvrige topskabeloner i disse browsere kommer efter infoboksen. Først herefter kommer brødteksten. Infoboksen befinder sig nemlig til højre i artiklen ved siden af selve artikelteksten, når den ses på en computerskærm. Ses den på en smartphone kommer den efter det første tekstafsnit.
Oversigt over infoboksskabeloner
[redigér | rediger kildetekst]Blandt de mest brugte infoboksskabeloner er den herunder eksemplificerede {{Infoboks Wikidata person}}, der benyttes i biografier. Der findes også et antal mere specialiserede infobokse for personer. For eksempel {{Infoboks fodboldbiografi}}, {{Infoboks leder}} (for politikere), {{Infoboks musiker}}, {{Infoboks skuespiller}}, som er tilpasset de oplysninger som er relevante for bestemte erhverv med videre. I de tilfælde hvor en person er kendt for flere forskellige ting, kan disse personinfobokse i en vis udstrækning kombineres med hinanden.
Andre hyppigt brugte infoboks-skabeloner er: Skabelon:Infoboks album, Skabelon:Infoboks by, Skabelon:Infoboks film og Skabelon:Infoboks virksomhed. Dyr, planter og andre organismer har en særlig infoboks med taksonomiske oplysninger som i stedet for infoboks hedder {{Taksoboks}}
Du kan se en oversigt over alle infoboksskabeloner i kategorien Kategori:Infoboksskabeloner. En anden metode til at finde en infoboks for en bestemt type artikel, er at kigge i koden for andre artikler indenfor samme område og se hvilke infoboks-skabeloner som de bruger. Hvis du ikke kan finde en relevant infoboks til en artikel, kan du spørge om hjælp på Nybegynderforum. Spørgsmål af teknisk karakter om brugen af infobokse kan også stilles på Teknisk forum.
Indsættelse
[redigér | rediger kildetekst]Som andre skabeloner aktiveres de via koden {{skabelon-navn}}
. Dog med den forskel, at infoboks-skabeloner tager parametre, der angiver, hvad der skal stå i infoboksen. Parametrene adskilles fra skabelonens navn og fra andre parametre af en lodret streg (|
). Værdien af parameterne skrives efter et lighedstegn (=
). Normalt skrives alle parametrene i en infoboks på en linje for sig. Det kan eksempelvis se sådan ud for at danne infoboksen til højre:
Eksempel | |
---|---|
parameter1 | indhold1 |
parameter2 | indhold2 |
parameter3 | indhold3 |
{{Skabelon-navn |navn = Eksempel |parameter1 = indhold1 |parameter2 = indhold2 |parameter3 = indhold3 }}
Hvis nogle af parametrene ikke er relevante, kan man undlade at skrive noget til højre for lighedstegnet. Alle infobokse vil nemlig ignorere parametre uden indhold.
Som et eksempel kan bruges {{Infoboks Wikidata person}}. Pr. 2023 kan man f.eks. indsætte følgende i artiklen, hvor man kan skrive de forskellige dele ind. Denne skabelon er dog forbundet med Wikidata, hvilket gør, at hvis en oplysning er skrevet ind dér, kan man nøjes med at indskrive eksemplet herunder. Man kan faktisk nøjes med at skrive {{Infoboks Wikidata person|wikidata=alle}}
(se nedenfor om wikidata
-parameteret), men fordelen ved at skrive parametrene ind i selve artiklen er, at infoboksens indhold kan korrigeres af personer, der ikke ved, hvordan man retter dem på Wikidata. Eller som ikke ved, at de kommer fra Wikidata. En mere erfaren bruger kan efterfølgende ændre eller tilføje oplysningerne til Wikidata og efterfølgende fjerne dem fra artiklen igen. Oplysninger, der er skrevet direkte ind i skabelonen på artiklerne har forrang for oplysninger, der er hentet på Wikidata. De konkrete parametre i den pågældende skabelon kan findes, hvis du går ind på selve skabelonen.
Parameteret wikidata = alle
indsætter de oplysninger fra Wikidata, der har parametre, der kan bruge dem. I stedet for værdien alle
, kan man også lave en liste adskilt med komma med de parametre som man ønsker at hente fra wikidata. Så hentes de parametre og ikke andre. Vær opmærksom på at navnene som angives efter wikidata =
ikke altid skrives på helt samme måde som de tilsvarende parametre. Du kan også angive wikidata=alle
og alligevel udelukke specifikke oplysninger via ingen_wikidata = (liste med udelukkede værdier)
, eller overskrive dem ved selv at udfylde feltet, da lokale oplysninger som nævnt har forrang over dem fra Wikidata.
Hvis man ikke har et wikidata=
-parameter, vil de fleste infobokse slet ikke bruge Wikidata. Der er dog undtagelser, blandt andre {{Infoboks leder}} som altid bruger Wikidata for nogle værdier (men ikke for alle som er mulige), medmindre man eksplicit slår det fra med ingen_wikidata =
{{Infoboks Wikidata person | wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder --> | ingen_wikidata = <!-- Fx : religion, politik, partner (der så udelades) --> | navn = <!--NB: For at rette navnet øverst i boksen--> | fulde navn = <!--P2561 kan hentes fra Wikidata --> | fødselsnavn = <!--P1477 kan hentes fra Wikidata --> | billede = <!--P18 kan hentes fra Wikidata --> | billedtekst = <!--P2096 og P585 kan hentes fra Wikidata --> | billedstørrelse = | imagealt = | fødselsdag = <!--P3150 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!--NB: Kun hvis fødselsdato ikke er kendt --> | fødselsdato = <!--P569 kan hentes fra Wikidata --> | fødested = <!--P19 kan hentes fra Wikidata --> | dødsdato = <!--P570 kan hentes fra Wikidata --><!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> | dødsted = <!--P20 kan hentes fra Wikidata --> | dødsmåde = <!--P1196 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dødsårsag = <!--P509 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | dræbt af = <!--P157 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | bopæl = <!--P551 kan hentes fra Wikidata --> | gravsted = <!--P119 kan hentes fra Wikidata --> | statsborgerskab = <!--P27 kan hentes fra Wikidata --> | sprog = <!--P1412 kan hentes fra Wikidata --> | religion = <!--P140 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | politik = <!--P102 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | far = <!--P22 kan hentes fra Wikidata --> | mor = <!--P25 kan hentes fra Wikidata --> | søskende = <!--P3373 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | ægtefælle = <!--P26 kan hentes fra Wikidata ɸ--><!-- Brug {{marriage}}, hvis muligt --> | partner = <!--P451 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | børn = <!--P40 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | uddannelsessted = <!--P69 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | kendt_for = | beskæftigelse = <!--P106 kan hentes fra Wikidata --> | beskrevet = <!--P1343 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | webside = <!--P856 kan hentes fra Wikidata ɸ--> | signatur = <!--P109 kan hentes fra Wikidata --> | signaturstørrelse = | andet = | noter = }}
Bemærk at {{Infoboks Wikidata person}} i eksemplet nogle gange vil hente oplysninger fra Wikidata som man ikke synes er vigtige nok til at stå i infoboks. Det kan for eksempel være personens højde, hvor personen har boet på forskellige tidspunkter, hvor vedkommende har gået i skole, lange lister med begivenheder som personen har deltaget i etc. Derfor anbefales det at kigge på den infoboks som dannes, og vurdere om nogle felter med oplysninger fra Wikidata bør fjernes eller overskrives manuelt med andet indhold fra infoboksen.