Hjælp-diskussion:Kildeangivelser for nybegyndere

Jeg ville gerne have hvis nogen på en pæn måde angav at skabelonen "Kilde mangler" lister artiklen i Kategori:Kilder mangler.

Iøvrigt tror jeg der er en oversættelsesfejl i afsnit 2.2, Når du kontrollerer indhold; "See Direkte citater kan indsættes" ser lidt forkert ud. G®iffen 23. feb 2007 kl. 15:54 (CET)

Pligtlæsning?

Denne artikel om kildehenvisninger er det absolut klogeste og væsentligste bidrag til den danske Wikipedia, jeg endnu har set.

Kan det ikke indskærpes, at den er pligtlæsning for danske redaktører, så man fremover slipper for:

• At relevante kildehenvisninger slettes fra artiklerne, fordi inkompetente redaktører anser kildehenvisninger for at være "uencyklopædiske". Et ord, det ville være interessant at se redaktionens definition af?
• At bidragydere (redaktører eller ej) 'morer' sig med at skrive artikler om emner, de absolut ingen forstand har på, artikler der sprogligt er så ubehjælpsomme, så fulde af misforståelser, anglicismer og grammatiske fejl, at de i betænkelig grad ligner maskinovetsættelser af den tilsvarende artikel i den engelske Wikipedia.

• At den danske redaktion accepterer sådanne artikler og lader dem stå uanfægtede i årevis.

Dorte Nielsen, 16.03.2010 (Skrev Dorte Nielsen (diskussion • bidrag) 16. mar 2010, 15:23. Husk at signere dine indlæg.)

Kære Dorte Nielsen. Jeg bliver nødt til at rette en misforståelse hos dig: Wikipedia har ingen redaktion - med mindre man regner alle bidragydere som redaktionen (og det er nok ikke det du mener). Alle bidrag foretages på rent frivillig basis, ofte af amatører, og der kan ikke pålægges nogen som helst at gøre noget ved problematiske artikler. Den helt overordnede ide er, at jo flere der bidrager, jo større chance er der for, at Wikipedias kvalitet som helhed øges (min fortolkning, se også Hjælp:OSS).

Der findes en mindre gruppe entusiastiske bidragydere (som bl.a. jeg tilhører), der bruger meget tid på at forbedre kvaliteten, men da der jo findes langt over 125.000 artikler, kan vi ikke overkomme at tjekke alle disse og langt mindre forbedre dem, som vi godt ved, de trænger til. Nogle gange kommer personer i denne gruppe (lige som alle andre) til at begå fejl, men da det er god tone i Wikedia at antage, at andre er i god tro, når de foretager ændringer, så må man - hvis man opdager uhensigtsmæssigheder - prøve at tale dem til fornuft ved at skrive om det på relevante diskussionssider.

Jeg formoder, at du har været ude for uheldige episoder angående dit første punkt; det er netop et eksempel på, at du nok skulle tage problemet op på de relevante artiklers diskussionssider. Mht. dit sidste punkt, så kan du jo tage sådanne artikler som en udfordring: Hvis du ved noget (mere) om emnerne, så er du mere end velkommen til at forbedre dem! --Arne (Amjaabc) 16. mar 2010, 16:45 (CET)

Rettelse

OK, jeg ændrer mit forslag:

Artiklen om Kildeangivelser bør gøres til pligtlæsning for administratorer af den danske Wikipedia.

Inden en person udnævnes til administrator, skal det dokumenteres, at vedkommende ikke alene har læst, men også forstået artiklen om kildeangivelser.

Enthusiasme alene gør det ikke.

Dorte Nielsen (Skrev Dorte Nielsen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej igen Dorte. Det lyder, som om du mener, at du er blevet udsat for en eller anden form for uretfærdighed i den anledning. Kunne du evt. konkretisere det?

Angående dit forslag om krav til administratorer, så vil jeg gerne henvise til Wikipedia-diskussion:Administratorer. Der er nok større chance for, at forslaget bliver set og diskuteret der.

PS. Kan man lokke dig til at signere dine diskussionsindlæg med ~~~~? Det gør kommunikationen lidt lettere. Mvh. Arne (Amjaabc) 17. mar 2010, 08:11 (CET)

Brug af online-kilder, der kræver login

Jeg synes at huske noget om, at vi ikke er glade for kilder, der kræver, at man logger ind på en hjemmeside. Er der nogen, der kan be- eller afkræfte det? Måske var det en ide at nævne denne problemstilling på selve siden, uanset hvad svaret er på førnævnte spørgsmål.

Hvis det ikke har været diskuteret, kunne jeg godt tænke mig, at vi gjorde det. Personligt er jeg imod login-krævende kilder. --Arne (Amjaabc) 20. jan 2011, 19:21 (CET)

Det ligger vist naturligt i forlængelse af Wikipedia:Eksterne henvisninger#Websteder der kræver registrering. Problemet er desuden, at man jo begrænser hvem som kan bekræfte kilden. Og det er temmelig meget i modstrid med flere grundlæggende koncepter her på stedet. --|EPO| ^COM: 20. jan 2011, 19:40 (CET)

Tak for henvisningen. Jeg mente jo nok, jeg havde set noget i den retning før. Og jeg er enig med dig i problemet med, at det begrænser muligheden for at tjekke kilden. Dermed er vi videre til mit næste ærinde: At vi bør skrive det ind her også, i hvert fald at det klart foretrækkes med alment tilgængelige web-links, hvis det overhovedet er muligt. --Arne (Amjaabc) 20. jan 2011, 22:34 (CET)

Jeg har i anden anledning kigget på en:Wikipedia:Verifiability#Access to sources, hvor der faktisk står det modsatte: At der ikke er krav om, at det skal være let at få adgang til kilder, og at kilder, der kræver betalt adgang, også er i orden, når bare de opfylder de normale krav til kilder. Det overraskede mig lidt, men man kan selvfølgelig også sige, at bøger jo i almindelighed kræver betaling, selv om de meget ofte vil være tilgængelige på offentligt tilgængelige biblioteker (på det punkt er vi yderst godt stillet i DK).

Jeg vakler nu en smule i min oprindelige holdning herover; jeg tror, at det vil være klogt, hvis vi så vidt muligt holder samme politikker som en-wiki. --Arne (Amjaabc) 24. jan 2011, 15:37 (CET)

At skulle logge ind er ikke anderledes end at skulle gå på biblioteket og hente bogen, og at man skal have lånerkort. Alle kilder der er udgivet og er offentligt tilgængelige skal kunne bruges. Ikke kun dem som er gratis tilgængelige på internet. Maunus 20. jan 2012, 01:25 (CET)

"At skulle logge ind er ikke anderledes end at skulle gå på biblioteket og hente bogen, og at man skal have lånerkort". Dette udsagn gælder kun, hvis det er gratis at oprette et login på den pågældende website (da det jo er gratis at benytte biblioteket). Kræver websiten en abonnementstjeneste er sagen væsentlig anderledes. Så afgøres adgangen nemlig af, hvor mange penge man har, og i øvrigt også om man finder det værd at købe adgang. Det kan alvorligt begrænse kildekontrollen.

Personligt finder jeg det bedst at bruge kilder, som alle har gratis adgang til. Primært via nettet, så det er nemmest muligt at kontrollere kilden, sekundært via biblioteket, hvor alle stadig har mulighed for at være med. Men derfor kan der godt stadig være situationer, hvor betalte kilder er bedst, fx hvis der ingen andre kilder er. Jeg mener dog det klart skal foretrækkes at bruge åbne kilder. På den anden side kan man sige det er godt, hvis Wikipedia offentliggør information, som ellers kun er beskyttet af en betalingsmur, således at alle kan få gratis indblik i den pågældende information; at de fleste så ikke kan kontrollere, om den pågældende kilde er korrekt citeret eller anvendt er dog stadig et problem. --Jhertel (diskussion) 15. dec 2015, 22:47 (CET)

Hvis det kræver et login for at finde kilden på en hjemmeside, så afskære man personer, som ikke har adgang til login. Derfor kan kilden ikke være offentligt tilgængelig (som er tilgængelig for alle mennesker) i begrebet egentlige forstand. Endvidere kunne man forestille sig, at nogle hjemmesider er ekskluderende og så har vi problemet med at frasortere kontra tilvælge mellem hjemmesiderne i forhold til kildepålideligheden, - et arbejde vi ikke kan overskue eller styre. --Kontoreg^{(Henvendelse)} 15. dec 2015, 23:03 (CET)

Flere detaljer om hvad kildekritik er

Det forekommer mig at være ønskeligt at afsnittet om kildekritik giver en beskrivelse af hvad kildekritik vil sige i praksis: Herunder at det indebærer en vurdering af en kildes ophav og indre perspektiv og risiko for problematisk bias, samt en vurdering af om den kan antages at repræsentere det gældende perspektiv blandt eksperter inden for et givet vidensfelt (udtrykker den for eksempel et mindretalssynspunkt, eller et synspunkt der er blevet forældet af nyere udviklinger inden for feltet). Det vil nok også vær en god idé at beskrive hvordan brugen af nyere sekundær og tertiær litteratur fra velrennommerede forelæggere kan hjælpe med at fastslå hvad status er inden for et givet vidensfelt - og at brugen af primær kilder generelt bør undgås da de generelt kræver en professionel grad af kildekritik. Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 15:16 (CEST)

Det lyder rimeligt, men teksten skal gerne skrives på en så klar og simpel måde at den er tilgængelig for alle. Har du et udkast til en sådan tekst, Maunus? Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. mar 2017, 23:34 (CEST)

Forslag:

Pålidelige kilder kan identificeres ved at man vurderer kilden ud fra forskellige parametre så som:

• Forfatter: Hvem har skrevet kilden, og er vedkommende ekspert i emnet? For videnskabelige eller akademiske emner er fageksperter de mest pålidelige kilder - dog skal man være klar over at der ofte er forskellige meninger blandt eksperter, derfor er det også vigtigt at en eksperts udsagn støttes af det bredere akademiske miljø - det kan man afgøre hvis kilden er udgivet af et velanskrevet forlag eller i et fagfællebedømt tidsskrift. For emner eller oplysninger der ikke er akademiske bør man stadig vurdere kildens forfatters troværdighed og ekspertise.
• Udgiver: Hvem har udgivet kilden, er det et medie der har et godt rygte og ry for at faktatjekke oplysninger. Er kilden bedømt af fageksperter (det er lærebøger, og tidsskrifter for eksempel). Hvis det er et nyhedsmedie er det så et medie der er er kendt for at udbrede upræcise, sansationaliserede eller utroværdige oplysninger, eller et der er respekteret for at viderebringe velunderstøttede informationer. Tekster der er udgivet af forfatteren selv, for eksempel på en blog eller på et selvudgiverforlag, er normalt ikke blevet bedømt af eksperter og kan ikke forventes at være faktatjekket - sådanne kilder bør sjældent benyttes.
• Alder: Er kilden ny eller gammel, er der grund til at tro at de oplysninger eller synskpunkter den viderebringer kan være blevet gjort forældede af nyere kilder? Nogle vidensfelter udvikler sig hurtigt hvorimod andre ikke gør, ligeledes er der oplysninger der ikke ændrer sig (f.eks. tidspunktet for en historisk begivenhed, eller den geografiske angivelse af et sted) og andre der gør (f.eks., indbyggertal, eller ).
• Kildetype: Hvor tæt er kilden på oplysningen? Er det en primær kilde (altså en der videre bringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt), er det en sekundær kilde (altså en der indeholder oplysninger og analyser af en eller flere primærkilder) eller er det en tertiær kilde (altså en der sammenfatter oplysninger fra flere primær kilder)? Wikipedia artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke ikke baseres på primære kilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater. Derimod bør artiklerne især bygge på sekundære kilder som opsummeres, og desuden eventuelt på andre tertiære kilder.

Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 09:50 (CEST)

For så vidt er jeg enig i ovenstående principper; mht. emner, der er "kontroversielle" mener jeg dog, at debattører med modsatrettede synspunkter kan citeres, selv om de pågældende ikke er omfattet af ovenstående. Vedrørende historiske emner kan der ligeledes være oplysninger, som kun bekræftes af én enkelt kilde, hvor det må være acceptabelt at anføre oplysningen med bemærkning om, at den kun understøttes af fx Plinius--Ramloser (diskussion) 28. mar 2017, 18:05 (CEST)

Naturligvis kan modsatrettede informaitoner citeres hvis det er relevant i en given konkekst, og ligeså historiske værker, dette er kun et sæt tommelfingerregler for hvordan man afgøre den relative kvalitet af forskellige kilder. Er der noget du gerne vil fjerne eller tilføje ti det jeg har skrevet?Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 18:20 (CEST)

Formelt er ovennævnte retningslinjer naturligvis helt i orden, men når det drejer sig om troværdighed, er det ganske andre spørgsmål, man bør stille til kildematerialet, fx:

- hvad er forfatterens forudsætninger? Er forfatteren fx kendt for et markant politisk ståsted eller politisk virksomhed?

- har forfatteren en tendens i sin fremstilling? Forsøger han eller hun at promovere en bestemt tilgang eller holdning til sit emne?

- kildens eget grundlag (det vil ses af bilag og noteapparat). Er der tale om original forskning eller er det X+1-forskning, hvor forfatteren blot refererer andres forskning men ikke selv har kontrolleret denne?

- hvad fremføres der af dokumentation? Er dokumentationen kontrollabel?

- læs anmeldelser (som regel skrevet af fagfolk. Her vil man enten kunne læse en kritisk analyse eller en skamrosning af forfatteren, og i sidstnævnte tilfælde kan man regne med, at den ikke er det papir værd, den er trykt på.)

Det er tips, som kunne anbefales at bruge ved kildekritik. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2017, 19:13 (CEST)

Jeg er ikke uenig i disse yderligere kritierier, men de nærmer sig meget original forskning i den måde de vurderer på. Den eneste jeg er direkte uenig i er din afvisende holdning til "x+1" som er det jeg vil kalde sekundære kilder, kilder der opsummerer tidligere forskning og beskriver den gældende status (på engelsk kaldes de "review articles") - det er faktisk den aller bedste slags artikel om et givet emne fordi de netop ikke giver udtryk for enenkelt forksers eget synspunkt men giver et overblik over et helt forskningsfelt og som oftest tilstræber at være neutrale i den måde de beskriver kontroverser og forskellige strmøninger inden for feltet på. Men jeg synes at disse tilføjelser er for detaljerede og for komplicerede til at de bør indføres i politikken. Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 19:23 (CEST)

Forstå mig ret: jeg siger ikke, at man ikke kan anvende sådanne kilder. Jeg siger, at man skal være opmærksom på, at man bruger en kilde med en "fordøjet" udlægning frem for den originale forskning. Det betyder, at der ikke er sikkerhed for, at originalen refereres fyldestgørende. Er der fx tale om en lærebog, har den som regel et pædagogisk formål, nemlig at eleven skal lære at forholde sig på en bestemt måde til et stof. Hvis forfatteren af fx en artikel er kendt for at have skrevet mere omfattende om samme emne, så kan man regne med, at en artikel, der måske fremstår som en sammenfatning af emnet, nok fagligt også er i orden. Og de omtalte forhold er vist ikke sværere at dømme end om fx en person er ekspert i et emne eller blot ved noget om det i almindelighed. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2017, 19:41 (CEST)

Hvis den opsummerende artikel er fagfællebedømt så borger det for at den ikke fejl-referer andres forskning.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 19:58 (CEST)

Bemærkning til Rmir2 "Stramninger": "når det drejer sig om troværdighed, er det ganske andre spørgsmål, man bør stille til kildematerialet, fx:

- hvad er forfatterens forudsætninger? Er forfatteren fx kendt for et markant politisk ståsted eller politisk virksomhed? OK

- har forfatteren en tendens i sin fremstilling? Forsøger han eller hun at promovere en bestemt tilgang eller holdning til sit emne? -Her er der ikke tale om "troværdighedstest", men om "pålidelighed"

::::- kildens eget grundlag (det vil ses af bilag og noteapparat). Er der tale om original forskning eller er det X+1-forskning, hvor forfatteren blot refererer andres forskning men ikke selv har kontrolleret denne? Fint at nævne forskellen, men det kan ikke være et kriterium, at der skal være tale om original forskning i hver kildeanvendelse. ::::- hvad fremføres der af dokumentation? Er dokumentationen kontrollabel?

- læs anmeldelser (som regel skrevet af fagfolk. Her vil man enten kunne læse en kritisk analyse eller en skamrosning af forfatteren, og i sidstnævnte tilfælde kan man regne med, at den ikke er det papir værd, den er trykt på.) Dette punkt er lidt uldent for mig. Mht. anmeldelser synes jeg at det er vigtigt at skelne mellem "smagsdomme" (der både kan være positive og negative, men som ikke er troværdige) og "referat af bogens indhold med anmelderens kommentarer", som jeg mener kan være relevante referencer." (Kommentar slut)--Ramloser (diskussion) 29. mar 2017, 14:00 (CEST)

Anmeldelserne var, ihvertfald fra min side, ikke ment som gode referencer til artikler, men gode måder at finde ud af om en bestemt bog eller værk er almindeligt accepteret og velanskrevet i det faglige miljø. Altså at lave kildekritik ved at se hvordan fagfolk har modtaget kilden - her er skamros ligeså relevant som sønderlemmende kritik - de viser noget om hvad fagfæller mener om værket.Maunus (diskussion) 29. mar 2017, 14:38 (CEST)

Jeg er principielt enig med Maunus. Normalt vil en anmeldelse netop være en faglig vurdering af, om en bog lever op til de krav, som gør den troværdig. Desværre er jeg gennem årene stødt på et par anmeldelser, der fik mig til at ryste på hovedet. Og husk, at der er afgørende forskel på at give en positiv kritik af en bog og på at skamrose den. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2017, 16:40 (CEST)

Forslag om ændring af formulering

Under kildekritik står der at for at sikre kvalitet "går vi ofte i dybden og laver grundigt research på suspekte artikler". Bør det ikke snarere være således at vi helt prøver at undgå suspekte artikler ved at have en forventning om at alle bidragydere laver grundig research om de emner de skriver om? Jeg ville skrive noget henad: "For at sikre en høj kvalitet af den danske Wikipedias artikler, forventes det at bidragydere benytter pålidelige kilder når de skriver bidrag til artikler, og at man sætter sig ind i emnet man skriver om ved hjælp af research og kildekritik."Maunus (diskussion) 27. mar 2017, 15:20 (CEST)

Jeg kan sagtens støtte denne formulering. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2017, 18:30 (CEST)

Jeg kan også støtte. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. mar 2017, 23:30 (CEST)

Må jeg spørge om man ikke kan være bange for at det kan skræmme nye skribenter væk?? Wikipedia under Bærende principper: Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst. ---Zoizit (diskussion) 27. mar 2017, 23:36 (CEST)

På andre wikier, fortolkes sætningen "som alle kan redigere" som en konstatering af det simple forhold at det er muligt for alle at skrive i leksikonnet på grund af wikiformatet, det forstås ikke sådan at alle bidrag er velkomne uanset deres kvalitet - at bidrage forudsætter et eller andet minimum af evner (f.eks. at man kan skrive rimelig korrekt dansk, at viden er korrekt, at man støtter den på kilder etc.). Men i sidste ende bør dette ikke holde nogle nye brugere væk, for de starter næppe med at læse politikken her, men det vil gøre det nemmere at forklare dem at de skal bruge ordentlige kilder når de redigerer, og dermed nemmere at læere dem hvordan man skriver artikler af høj kvalitet.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 06:15 (CEST)

Jeg er principielt enig med Maunus, men jeg støtter fuldt ud Zoizits bekymring. Wikipedia er åben for alle. Det kan virke afskrækkende på nye brugere, hvis de får indtryk af, at det kræver en form for professionalisme at deltage. Wikipedias styrke har tværtimod været originalitet, hvor ikke-eksperter har formået at inspirere. Et godt eksempel er en række artikler om Hadsund. Her lykkedes det at skabe nytænkning, som helt klart har bidraget til at højne kvaliteten af wikipedia. Vi skal ikke glemme, at problemer med fx kildedækning kan løses hen ad vejen (det er faktisk sådan, at wikipedia har udviklet sig). Selve kravet om at dokumentere oplysninger med kildehenvisninger er allerede dækket ind af andre retningslinjer, så en udpensling forekommer unødvendig. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2017, 09:46 (CEST)

Wikipedia er naturligvis åbent for at all kan bidrage, men ikke alle bidrag forbedrer encyklopædien (for eksempel indførslen af fejlagtige informationer, de gør faktisk encyklopædien dårligere og mindre troværdig) - derfor må man have retningslinjer for hvordan vi forbedrer kvaliteten af bidrag, og hæve forventningerne til bidrages kvalitet. Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 09:50 (CEST)

Ikke alle forstå sig på kildekritik eller bare det at sætte en kilde ind i en artikel, og nu vil man åbne op for at man uhæmmet kan slette kilder som man måske ikke lige synes om, ved at sætte nogle regler op som jeg synes meget nemt kan skræmme nye skribenter væk, hvilket jeg synes ville være rigtigt trist --Zoizit (diskussion) 28. mar 2017, 10:25 (CEST)

Det er muligt det er trist - men jeg tvivler stærkt på at vi skræmmer nye brugere væk af den årsag. Omvendt gør vi en større indsats for at forbedre kvaliteten på da.wiki. Og spørgsmålet er, vil vi have mange brugere på bekostning af kvaliteten, eller færre brugere og bedre kvalitet (og dermed også troværdighed)? Optimalt set sker flere brugere og højere kvalitet, men det er ikke det du, Zoizit, mener vil ske, så denne mulighed forholder jeg mig ikke til. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. mar 2017, 10:33 (CEST)

Zoizit rammer netop hovedet på sømmet: det handler om censur ad bagvejen. Når man betænker hvilke uhyrligheder såkaldte fagfolk lægger navn til, så vil det være katastrofalt, hvis vi begynder på samme politik. Der findes andre steder på internettet, hvor man kan se følgen af sådanne selektive sandheder, og det burde skræmme. Modsat Tøndemageren mener jeg, at både wikipedias troværdighed og kvalitet er vokset voldsomt og efterhånden langt overgår den, folk har til "autoritære sandheder", som de let gennemskuer som den propaganda, der reelt er tale om. Styrken har været wikipedias bredde, der netop sikrer, at vi aldrig vil blive et spejl af propagandaen. Den styrke skal vi fastholde. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2017, 10:51 (CEST)

En encyklopædi er per definition censureret, for den forventes kun at indeholde gyldig viden og ekskludere ugyldig viden. Der er ikke ytringsfrihed på wikipedia, og da slet ikke i artiklerne som skal ytre det som er gældende viden om et emne.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 13:26 (CEST)

jeg ser det som flere skridt tilbage, at der skal laves så det er muligt at skribenter at slette hvad de mener er utroværdige oplysninger/kilder, og at det vil skræmme folk væk, hvilket er trist, fordi det vil ødelægge hvad netop wikipedia er, et sted hvor alle kan være med --Zoizit (diskussion) 28. mar 2017, 10:59 (CEST)

At blande censuringen og kvalitetsforbedring sammen er skudt mere end almindeligt forbi målet - så det vil jeg ikke forholde mig til. Det er ikke muligt at slette utroværdige oplysninger og referencer sådan uden videre. Ikke referencebelagte oplysninger kan som altid "bare" slettes", men man bør altid argumentere for hvorfor man sletter oplysninger med tilhørende referencer. Det er bestemt ikke noget der skræmmer folk væk - bare se en.wiki hvor der er markant strammere krav, men der er stadig massere af mennesker. Hvad frygter du Zoizit helt præcis vil skræmme brugere væk, som ville være kommet i dag, hvor kravene er stort set de samme? mvh Tøndemageren (diskussion) 28. mar 2017, 11:10 (CEST)

Tøndemageren jeg frygter at nye skribenter løber ind i en gammel skribent som ikke er særlig hensigtsmæssig i sin omgangstone, det ville give nye skribenter noget af en ubehagelig overraskelse. Og yder mere synes jeg at Maunus forslag "lugter" lidt af sådan her kan jeg gå efter alt det jeg synes er forkert ved Rmir2 redigeringer ---Zoizit (diskussion) 28. mar 2017, 11:19 (CEST)

Wikipedia, er ikke og skal ikke være en blog, hvor alle uden dokumentation, kan sprede mere eller mindre uhyrlige påstande uden kilder. Wikipedia er først og fremmest en encyklopædi, der er "en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden". Det bærende ord er viden. Platons definition lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". Her er det bærende ord "begrundet", dvs. kildebelagt. Hvis vi ikke kildebelægger vore påstande med troværdige kilder, er det ikke en encyklopædi, vi redigerer, men en hyggeblog, hvor det vigtigste er at alle kan deltage. Jeg mener vores mål må være at stille den mest præcise kildebelagte viden til rådighed for de flest mulige menesker. Communitiet, om alle kan indsætte deres mere eller mindre seriøse betagtninger, kan aldrig blive det vigtigste på wikipedia. Så har vi smidt barnet ud med badevandet, og har prioriteret kvantitet over kvalitet. mvh Per (PerV) (diskussion) 28. mar 2017, 11:28 (CEST)

Så vil jeg forslå at diskussionen om troværdige kilder tages først, altså diskussionen om hvad, hvem, bøger, digitale, hvilke forfatter med videre, der er troværdige kilder og hvad ikke er --Zoizit (diskussion) 28. mar 2017, 11:36 (CEST)

PS jeg synes ikke at have læst nogen steder at der er nogen som mener at Wikipedia skal være en blog, men der nævnes Wikipedia under Bærende principper: Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst --Zoizit (diskussion) 28. mar 2017, 11:41 (CEST)

Det er en encykolpædi der benytter wikiteknologi. Alle kan skrive hvis de bidrager konstruktivt til encyklopædien.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 13:26 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Der kan sagtens være noget omkring Rmir2's redigeringer som bagtanke i forslaget - men det er i og for sig underordnet, og ikke noget vi bør bekymre os over. Hvis der er problemer i Rmir2's redigeringer (såvel som i vores andres), så skal det undgås. Så hvis hele problematikken består i, at vi vil undgå at Rmir2 ikke kan lave problematiske redigeringer (ikke at jeg siger at han gør btw), så er det en meget forfejlet problematik at hive frem :) Og mht til gammel skribent-problematikken, så er den der allerede nu (og vil altid være der), så det bør heller ikke være et argument. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. mar 2017, 11:45 (CEST)

Og alle kan redigere - men der må også gerne stilles krav til redigeringer Zoizit :) mvh Tøndemageren (diskussion) 28. mar 2017, 11:46 (CEST)

jeg siger ikke at der ikke må stilles krav, men at lave reglerne så man bare lige kan fjerne hvad man personligt ikke mener er en troværdige kilde, fremmer ikke forståelsen eller samarbejdet mellem skribenter nye så vel som dem der har været her længe ---Zoizit (diskussion) 28. mar 2017, 11:58 (CEST)

Jeg kan ikke se hvordan du kan få den ændring jeg foreslår her til at blive et carte blanche til at fjerne påstande eller kilder. Forslaget handle om at skrive at vi forventer af bidragydere at de har sat sig ind i emnet i en sådan grad at de kan støtte deres påstande med en pålidelig kilde - istdet for at skyde ansvaret for bidragets kvalitet over på andre bruger der så må tjekke "suspekte" artikler. Så er det da bedre at lægge ud med at forklare at vi frabeder os suspekte artikler.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 15:40 (CEST)

<udryk>Ja du har ret, alle skal kunne indsætte "viden", mens hvis du lægger mærke til i artiklen om Wikipedia, er det første der nævnes netop viden. Alle skal ikke kunne redigere wikipedia, hvis de ikke bibringer kildebelagt viden, det er derfor vi dagligt blokerer bidragsydere. Hvilke kilder "bøger, digitale, hvilke forfatter med videre, der er troværdige" kan man overhovedet ikke svare på generelt. I artiklen Dupsko fandt jeg en kilde, der klart viste at en kompressionsfitting ikke indeholder dupsko, kilden var vvs-eksperten.dk. I den artikel havde den oprindelige skribent bygget på en wiki, og dansk "dupsko" er ikke nødvendigvis det samme som en:Ferrule. I redigeringen underkendte jeg en kilde, som skribenten havde sat på, en blog om bla. hvordan man farver sin t-shirt, og "hvordan du tilslutter en kobber vand rør til en flex slange og vand filter til ismaskinen". Det er kun ved at tilgå hvert emnet seriøst, og søge de mest annerkendte og mest opdaterede kilder til et emne, vi kan være med til at sprede "viden". Vi kan umuligt lave en liste over troværdige kilder, der dækker alle emner, de må vægtes fra emne til emne. mvh Per (PerV) (diskussion) 28. mar 2017, 12:11 (CEST)

Grundkravet er, at der er en ekstern kilde, som man ikke selv har ansvaret for, som regel en bog eller en artikel (det afhænger dog af emnet). Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke. I langt de fleste tilfælde, er det en eller flere sagkyndige, der er forfattere til kilden. I nogle tilfælde er de sagkyndige ikke enige, og det må man så gøre opmærksom på. Hvad man ikke må, er at fjerne (læs: censurere) oplysninger med sådanne kilder. Vil man hævde, at nyere forskning er kommet til andre resultater, så må man skrive netop det og dokumentere det, men uden at fjerne det, som man betragter som forældet. I princippet svarer det til at give en forskningshistorisk redegørelse. Dette er målet. Men vi må indstille os på, at ikke alle bidragydere har forudsætninger for at opfylde dette, og så må vi efter evne hjælpe dem til at opfylde målet. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2017, 12:21 (CEST)

Det "grundkrav" sætter niveauet for inklusion så lavt at der næppe længere er tale om en encyklopædi hvis det var det eneste krav. Det er simpelthen ukorrekt at en en encyklopædisk artikel også skal inkludere synspunkter eller oplysninger der ikke længere anses for at være korrekte - en encyklopædi er ikke et arkiv for alt hvad folk har troet og skrevet igennem historien, det er en kilde til viden der anses for gældende i det samfund der bruger encyklopædien. Når sagkyndige ikke er enige så skal encyklopædien skrive det. Når det store flertal af sagkyndige er enige om at et bestemt synspyunlkt er forkert og modvebist så behøver man ikke længere skrive det, så skriver man det som sagkundskaben nu mener er rigtigt.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 13:31 (CEST)

To kommentarer:

1. "Når sagkyndige ikke er enige så skal encyklopædien skrive det." - det er vi enige om.
2. "Når det store flertal af sagkyndige er enige om at et bestemt synspunkt er forkert og modbevist, så behøver man ikke længere skrive det, så skriver man det som sagkundskaben nu mener er rigtigt." (min fremhævelse) - det er vi ikke enige om. "Det store flertal" er en abstrakt størrelse, og det er ikke en flertalsafgørelser, der afgør videnskabelige sandheder. I sidste ende handler det om bevisets art og tyngde, hvilket gør det svært entydigt at sige noget herom generelt. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2017, 14:55 (CEST)

Ah, jeg ved ikke om jeg er helt enig i det ræsonnement Rmir. Se f.eks. en:Global_warming#Scientific_discussion og en:Scientific opinion on climate change. Der erkendes at en meeeeget lille minoritet måske er uenige, men "99%" af artiklen handler om det videnskabelige konsensus, det er ikke så svært at vurdere. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 28. mar 2017, 15:05 (CEST)

Ja, det kan være svært, men sådan er det nu en gang med viden. I de allerfleste tilfælde kan man dog finde ud af hvad det store flertal af fageksperter mener om et emne ved at konsultere et fagfællebedømt sekundær eller tertiær kilde fra en velrennomeret udgiver, så som en lærebog på universitetsniveau eller en faghåndbog eller et fagleksikon - de er nemlig specialiseret i at viderebringe det gældende videnskabelige konsensus. Men emnet her er en specifik ændring af en formulering, der gør det tydeligt at det forventes at en bidragyder til wikipedia har sat sig nok ind i det emne de skriver om til at den viden de bidrager med kan forventes at være korrekt og støttet af kilder. DMaunus (diskussion) 28. mar 2017, 15:15 (CEST)

Selv om jeg er enig i grundtanken bag forslaget, bekymrer to af begrundelserne, Maunus benytter, mig. "Forslaget handle om at skrive at vi forventer af bidragydere at de har sat sig ind i emnet i en sådan grad at de kan støtte deres påstande med en pålidelig kilde" og "en encyklopædi er ikke et arkiv for alt hvad folk har troet og skrevet igennem historien, det er en kilde til viden der anses for gældende i det samfund der bruger encyklopædien." Mange rutinerede brugere, inklusive administratorer, oversætter artikler fra fx engelsk uden at have checket alle kilder, som er anvendt, blandt andet i de julekonkurrencer, hvis fremtid vel er usikker. Hvis afkræftet viden, som man tidligere troede var videnskabelig sandhed skal ekskluderes, er det umuligt at skrive om historiske emner, der ligger langt tilbage i tiden. (Som historiker kan jeg bekræfte dette!)--Ramloser (diskussion) 28. mar 2017, 18:42 (CEST)

Personligt synes jeg at det er helt forkert at oversætte artikler fra andre sprog uden at tjekke kilderne, og det er en meget risikabel kilde til at indføre fejl i encyklopædien. Jeg siger ikke at man skal have tjekket alle kilder nødvendigvis, men have tilstrækkeligt kendskab til emnet til at man ikke indfører klart fejlagtige ting fra andre encyklopædier (det står faktisk i poltikken allerede at man skal være ekstremt forsigtig med oversættelser). Mit andet argument er at man ikke behæøver at nævne og beskrive alle de nu modbeviste teorier om grundelementer fra flogiston til unundecium i artiklen om "kemi" (det kan man derimod gøre i en artikel om kemiens historie for eksempel - men så skriver man ikke artiklen baseret på kemibøger fra 1600-tallet men derimod på bøger om kemiens historie).Det samme med Plinius som du nævner længere oppe, hvis man skriver om Vesuv's udbrud er plinius en brugbar primær kilde til udbruddet, men han skal vel helst citeres i et moderne værk i oversættelse. På samme måde er herodot vel interessant som primær kilde hvis man beskriver historiens historie, men ikke så interessant som sekundær kilde til egypternes tidlige historie. Altså skal man ikke bygge artiklem om vesuv på Plinius (men han kan bruges) eller aritklen om det gamle gypten på Herodot eller Bibelen. I begge tilfælde skal der benyttes nyere historiske værker.Maunus (diskussion) 28. mar 2017, 18:54 (CEST)

Det ovenstående indlæg fra Maunus er jeg helt enig i. Det, der bekymrede mig, var et tidligere indlæg, som kan læses således, at kun personer med fagkundskab har tilstrækkelig viden til at skrive eller omskrive artiklerne. Sådan har jeg i alt fald fortolket denne sætning:"I de allerfleste tilfælde kan man dog finde ud af hvad det store flertal af fageksperter mener om et emne". Endvidere er der jo forskel på emnerne. Nogle kræver måske nok den særlige indsigt, Maunus nævner, men fx omtaler af litteratur og film samt biografier af "kendte" kræver næppe indsigt i forskningstraditioner. Endelig er der indenfor en række videnskaber udviklet et fagsprog, som nødvendigvis må omskrives, hvis det skal formidles til en bredere kreds af læsere. "I en substantiel diskurs er Saussures strukturelle lingvistik baseret på en tese om, at sproget kun kan fastlægges som en rammesætning for et system af arbitrære relationer mellem begreber og sociale relationer. I Laclau og Mouffes semiotik udvikles denne strukturforståelse til en omfangslogik, hvor sproget dissekeres i en strategisk reformulering af aktørernes definition af sociale praksisser, indenfor hvilke sproget anvendes som et centralt politisk værktøj i realiseringen af visioner og strategier for etableringen af alliancer, der kan revitalisere strukturernes udviklingspotentiale." Denne type formuleringer vil efter min opfattelse føre til en ganske betydelig reduktion i antallet af læsere.--Ramloser (diskussion) 29. mar 2017, 12:02 (CEST)

Meningen med sætningen "I de allerfleste tilfælde kan man dog finde ud af hvad det store flertal af fageksperter mener om et emne" var såmænd bare at selv om eksperter ofte er uenige om detaljer er der normalt et bredt konsensus om mere fundamentale ting, og at lægfolk nemt kan finde ud af hvad eksperterne er enige om hvis bare de har adgang til tilstrækkelig god litteratur såsom lærebøgere, oversigtsartikler eller artikler i fagencyklopædier.Maunus (diskussion) 29. mar 2017, 12:52 (CEST)

Automatiske kildeangivelser ud fra URL

På engelsk Wikipedia benytter jeg mig meget af deres mulighed for at lave automatiske referencer givet en URL (webadresse), hvorefter jeg lige tilretter eventuelle fejltagelser i automatikken. Det er langt nemmere end at skulle skrive hele referencen selv med alle felter.

Er der nogen, der ved, hvorfor vi ikke har det på dansk Wikipedia? Jeg savner det gang på gang, og det kan få mig til at droppe at lave en reference (fx droppe at tilføje en manglende reference til en eksisterende tekst), fordi det bare er unødigt besværligt manuelt at skulle udfylde alle felterne, når langt de fleste af felterne kunne fanges automatisk ud fra webadressen. --Jhertel (diskussion) 7. jun 2017, 01:18 (CEST)

Er den at finde her: en:Help:Citation_tools#Tools ?
-- Mvh PHansen (diskussion) 7. jun 2017, 07:58 (CEST)

Udvidelse med praktisk vejledning

Jeg har lavet en udvidelse til siden, fordi jeg synes der har manglet noget mere konkret vejledning i at indsætte kildehenvisniger og helt specifikt behandling af citater, foranlediget af et forsøg på at hjælpe en anden bruger. Foreløbig kan udvidelsen kun ses i en sandkasse som jeg har arbejdet på i en uges tid. Jeg har simpelthen kopieret fra engelsk, svensk og norsk wikis tilsvarende sider samt fra de to engelske en:Help:Referencing for beginners og en:Help:Footnotes. Derefter er det hele rettet til efter, hvad jeg mener er praksis på dansk wikipedia. Jeg har også medtaget de idéer, der tidligere er kommet her på diskussionssiden, inklusiv de ændringer hertil som andre har foreslået.--Weblars (diskussion) 15. mar 2018, 14:46 (CET)

Næsten perfekt. Jeg vil gerne vide mere om overættelsen fra fx NOWP til DAWP. Der skrives Materiale på Wikipedia, artikler eller andet materiale på andre sprogversioner af Wikipedia eller andre danske Wikipedia-artikler accepteres normalt ikke i kildehenvisninger. Ved oversættelser skal kilderne fra den oversatte artikel medtages eller erstattes af danske, se Hjælp:Oversættelser. Det er korrekt og tydeligt. Men selvom Wikipedia i sigselv ikke er en troværdig kilde skal den Wiki krediteres da dens brugere har krav til det (CC-BY-SA-3.0) selvom vi er alle Wikipedianer, er hver sprogsversion et eget projekt. Når du opretter den nye artikel eller tilføjer nye afsnit så husk at skrive i beskrivelsesfeltet under redigeringsvinduet hvilket sprog, der er oversat fra og eventuelt også hvilken version af den. - Det sidste mener jeg fortjener også en plads i denne norm. Især i lyset at de problemer vi netop lige nu har mener jeg at man også skal huske at skrive at alt man kopierer fra gamle værker, først kan anvendes når selve forfatteren er død 70 før dags dato fra den 1. januar efter dens død. (så er der en død i 1946, tæller man fra 1. januar 1947) for at respektere ophavsretten.

Men jeg vil takke dig for dette flotte arbejde.  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 🖖 15. mar 2018, 16:44 (CET)

Tak for at du gad kigge på det. Det eneste jeg tog med fra no.wiki er tabellen med de fire eksempler i afsnittet Kildeskabeloner. Jeg prøver at få det med som du synes mangler, i morgen.--Weblars (diskussion) 15. mar 2018, 20:11 (CET)

Helt i orden  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 🖖 15. mar 2018, 20:50 (CET)

Jeg synes, det ser rigtig godt ud. Det ser ud til, at alle situationer er dækket. Min eneste lille kommentar er, at jeg egentlig troede, at vi generelt forsøger at undgå <references />. Det vil under alle omstændigheder også forsimple beskrivelsen en anelse. Mvh. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 15. mar 2018, 21:09 (CET)

Igen tak for de gode input, som jeg nu har forsøgt at tage med i sandkasse-versionen.--Weblars (diskussion) 16. mar 2018, 12:12 (CET)

Umiddelbart tænker jeg at ref-generatoren også kan nævnes i teksten længere oppe (opfangede jeg ikke den blev) - ellers fint arbejde :) mvh Tøndemageren (diskussion) 16. mar 2018, 13:05 (CET)

Nu har jeg rykket den op over den store tabel med eksempler på udfyldelse af kildeskabeloner.--Weblars (diskussion) 16. mar 2018, 13:33 (CET)

Jeg er med på holdet, der synes, at forslaget er en klar forbedring af den eksisterende vejledning---Ramloser (diskussion) 16. mar 2018, 17:55 (CET)

Generelt har jeg sympati over for udspillet. Der er dog to steder, hvor jeg ikke er enig.

1. Teksten "Sommetider – når for eksempel en artikel omhandler et ukontroversielt eller simpelt emne eller baseres på få, bredt accepterede kilder – er det nok med et afsnit kaldet "Kilder" i slutningen af artiklen med en liste over generelle kilder (som bøger og avisartikler). I de fleste tilfælde anbefales det..." bør udgå og erstattes af "Det anbefales..." Begrundelsen er, at vi lever i en tid, hvor praktisk talt intet er "ukontroversielt" og hvor ingen kilde er "bredt accepteret".

2 Vedrørende citater: jeg vil anbefale, at citater altid bør være oversat til dansk i selve teksten (af hensyn til helheden og mindre sprogkyndige), mens originalteksten bør stå i en note af hensyn til muligheden for sammenligning. Hvis et oversat citeret tekststykke stammer fra et værk, hvor teksten er oversat af forfatteren, bør dette værk angives i noten. Dette fordi selv velkendte tekststykker undertiden ændrer oversættelse med tiden.

Forhåbentlig er ingen af disse forslag for kontroversielle. Rmir2 (diskussion) 16. mar 2018, 18:50 (CET)

Angående punkt 1, så er det ikke noget jeg har tilføjet. Det står allerede i det nuværende afsnit "Hvordan citeres kilder". Derfor kan det selvfølgelig godt slettes, men jeg synes det vil være en stor ændring, hvis kun inline-referencer fremover kan accepteres, fordi alt bedømmes at være kontroversielt. Angående dit andet punkt så tror jeg godt der kan være tilfælde hvor det vil være bedst med et citat på originalsproget (og måske oversat til dansk i parentes). Jeg giver dig i øvrigt ret i, at selv velkendte tekststykker undertiden ændrer oversættelse med tiden.--Weblars (diskussion) 16. mar 2018, 21:28 (CET)

Angående punkt 1: Det er et vedtaget NORM! om du er enig i det eller ej, er ligegyldigt her. Hvis du vil have det ændret, skal du lave en afstemning om det Rmir.  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 🖖 17. mar 2018, 14:22 (CET)

Angående punkt 2: Jeg mener at også dette først skal på brønden for at se om der er konsensus om dette. Det tror jeg ikke der er endnu. •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 🖖 17. mar 2018, 14:33 (CET)

Konsensus

SÅfremt der ønskes ændringer af "kildeangivelser", bør der kun tilrettes de specifikke områder, der er blevet diskuteret. Det er ikke i orden, at bruger(e) tager sig den frihed, at ændre politikken uden der forinden er konsensus for ændringerne. For eksempel er der ikke konsensus for ændring af første afsnit: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia%3AKildeangivelser&type=revision&diff=9446871&oldid=9442903 --Kontoreg^{(Henvendelse)} 24. mar 2018, 12:31 (CET)

[redigeringskonflikt]  (der er redigeret i ovenstående indlæg i mellemtiden) - Det stemmer da fuldstændigt overens med Wikipedia:Konsensus (illustreret udemærket ved den tilhørende grafik). Man må gerne være dristig og lave redigeringer man anser som forbedringer. Hvis de ikke omgøres er der ikke noget problem, men det skal selvfølgeligt respekteres hvis folk har kritikpunkter og omgør dem igen. Spørgsmålet er derfor hvad der er galt med den redigering der hentydes til (eg. Speciel:PermanentLink/9446871)? -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 24. mar 2018, 12:36 (CET)

For eksempelvis har man fjernet, citat: "Det betyder, at tekst og materiale uden kilde, som der rejses indvendinger imod, kan fjernes af øvrige bidragsydere." --Kontoreg^{(Henvendelse)} 24. mar 2018, 12:40 (CET)

Nej, det står der stadigvæk, blot et andet sted. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 24. mar 2018, 12:42 (CET)

Sorry, jeg havde overset denne flytning af teksten, der er et meget centralt element. Jeg har derfor genindsat ændringerne. --Kontoreg^{(Henvendelse)} 24. mar 2018, 12:49 (CET)

No harm no foul, fortsat god dag. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 24. mar 2018, 12:49 (CET)

Fjernelse af nogle afsnit

Denne side hed tidligere "Wikipedia:Kildeangivelser", men fik i forbindelse med oversættelsen af den engelske en:Wikipedia:Citing sources navnet "Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere", for at bevare indholdet. I en sammenligning med en forløber til den nye Wikipedia:Referencer (samt med Wikipedia:Verificerbarhed#Pålidelige_kilder) i Wikipedia-diskussion:Referencer#Sammenskrivning eller ny selvstændig side, nævnte jeg at nogle afsnit overlappede hinanden, så noget kunne undværes. Derfor har jeg tænkt mig (med mindre der er indvendinger) at fjerne hovedparten af de tre første afsnit. På den måde kommer siden mere til at leve op til sit navn ("for begyndere"). Muligvis sætter jeg noget af teksten ind her på diskussionssiden, så den eventuelt nemmere kan genbruges på andre sider.--Weblars (diskussion) 6. apr 2019, 17:03 (CEST)

For min skyld kan du bare gå i gang :) mvh Tøndemageren (diskussion) 6. apr 2019, 18:25 (CEST)

Her er en del af den tekst som blev fjernet, men som måske kan genbruges andre steder (klik på "vis" yderst til højre, for at se den):

Måske genbrugelig tidligere tekst

Hvorfor skal der være kilder? Kilder skal angives: for at sikre, at den enkelte artikel er troværdig, og at enhver læser eller skribent kan kontrollere indholdet. for at forbedre Wikipedias overordnede troværdighed og autoritative karakter. for at vise, at dit bidrag ikke er førstehåndsforskning, dvs. original forskning. for at mindske risikoen for redigeringskrige eller for at bidrage til at løse dem, såfremt de skulle opstå. for at kreditere en kilde for at have leveret nyttig information og for at undgå beskyldning for plagiering. for at give yderligere information eller anbefaling om yderligere læsning. Hvornår kilder? Hvornår kilder skal angives, kan oplistes således: Når man opretter en ny artikel. For at godtgøre at artikelemnet er velkendt og opfylder Wikipedias kriterier for hvad som er relevant for en egen artikel. Når der er sat spørgsmålstegn ved et udsagn, ekempelvis med skabelonen {{kilde mangler}}. Når tal/statistik angives. Tal er ofte forskellige i forskellige værker, især om kontroversielle emner. På den måde ved andre læsere, hvorfra din oplysning kommer og kan tilføje alternative oplysninger. Når noget vurderes. Når du skriver, at solsorten er Danmark almindeligste ynglefugl, vil læseren vide hvem som har foretaget denne vurdering. Når noget tolkes. Wikipedia er ikke stedet for din tolkning af kunstværker og statistik. Når vigtige tolkninger præsenteres, bør den som står for tolkningen angives. Når man skriver om en levende person. Det er vigtigt at tænke på den personlige integritet og ikke publicere information om nogens privatliv, der ikke allerede er offentligt kendt. Se også Biografier af levende personer. Obskur information. Alt som er uventet og ikke almindeligt kendt bør styrkes med en kildehenvisning. Ellers er risikoen stor for at informationen slettes. Ved citater for at kreditere ophavsmanden og undgå krænkelse af ophavsretten. Bemærk at teksten ofte ændres med tiden og til sidst kan adskille sig fra hvad som står i originalteksten, hvorfor et citat anbefales som en del af kildehenvisningen. Hvor artiklen indeholder modstridende information. Inden for eksempelvis videnskab og politik er det ikke usædvanligt med modstridende oplysninger og påstande. Den vigtigste regel: Når din egen mavefornemmelse siger dig, at det du skriver kan blive betvivlet eller slettet. Artiklen skal opgive kilder for størstedelen af dens indhold, og helst anvende referencer i løbende tekst for tydeligt at knytte specifikke oplysninger i artiklen til deres kilder. Visse undtagelser kan tænkes, specielt fra kravet om specifikke referencer: I indledningen er det ikke nødvendigt med kildehenvisninger, hvis teksten er en sammenfatning af kildebelagt tekst senere i artiklen. Indledningen bør være lettilgængelig for en bred skare, og kildehenvisninger kan forstyrre læseligheden for personer med læsevanskeligheder. Typer af kilder Der findes mange forskellige killder, for eksempel: Bøger, især lærebøger og monografier udgivet på et akademisk forlag. Meget smalle studier og studier der er pålagt et krav om at præsentere ny forskning bør man forholde sig kritisk til. Opslagsværker er anvendelige, men skal næsten altid suppleres med andre kilder – vi må af ophavsretsmæssige årsager ikke kopiere deres artikler. Videnskabelige publikationer. Nye såkaldte metastudier, som sammenfatter et større antal studier, er mere troværdige end enkelte studier. Studier som refereres i mange andre studier anses som betydningsfulde. Ældre studier kan være forældede og kan senere have fået status som pseudovidenskab. Avisartikler er brugbare til at vise hvad som har offentlighedens interesse og hvad som er relevant for Wikipedia, men er ikke altid troværdige som faktakilder. Wikipedia bør undgå oplysninger om nulevende personer som kan betragtes som usaglig sladder. Journalister arbejder under tidspres og har sjældent tid til nøjere granskning, og skriver ofte om ting de ikke har specialviden om og kan misforstå eksempelvis hvad som egentligt er blevet vist i et videnskabeligt studie. Internet, overvej udgiverens hensigt, objektivitet og troværdighed. Blogge og private hjemmesider accepteres sjældent som troværdige kilder til andet end information om ophavsmanden selv. For avisers hjemmesider gælder det samme som for aviser, nævnt ovenfor. Materiale på Wikipedia, artikler eller andet materiale på andre sprogversioner af Wikipedia eller andre danske Wikipedia-artikler accepteres normalt ikke i kildehenvisninger. Ved oversættelser skal kilderne fra den oversatte artikel medtages eller erstattes af danske og man skal i beskrivelsesfeltet huske at skrive hvilken sprogversion der er oversat fra, se Hjælp:Oversættelser. Krav til kilder For at sikre en høj kvalitet af den danske Wikipedias artikler, forventes det at bidragsydere benytter pålidelige kilder, når de skriver bidrag til artikler, og at man sætter sig ind i emnet man skriver om ved hjælp af research og kildekritik. Finder du oplysninger i en artikel, som du har en mistanke om ikke er rigtige, så gør opmærksom på det på artiklens diskussionsside, eller, endnu bedre: Undersøg selv sagen, ret artiklen, og angiv i artiklen en god kilde til rettelsen. Både bøger og vedligeholdte hjemmesider kan som ovenfor nævnt bruges som kilder. Vær især opmærksom på fejl ved oversættelser. Det kan for eksempel være vanskeligt at oversætte fagsprog korrekt. Hvis man ikke har den nødvendige indsigt i artiklens emne, skal man være forsigtig med at oversætte. Det er bedre at udelade passager, man ikke helt forstår, end at forsøge at oversætte dem. Kildetekst kan fjernes fra brødteksten For at gøre brødteksten af wikikoden mere læselig under redigeringen, kan man placere kildehenvisningernes fuldstændige tekst i afsnittet Referencer. Dér hvor henvisningen til kilden skal være i artiklen skriver man blot <ref name="kildenavn"/>, og den fuldstændige kildehenvisning placeres i afsnittet Referencer: {{reflist|refs= <ref name="kildenavn">...</ref> }} Noter

Dele af teksten kan måske alligevel bruges her, hvis nogen synes.--Weblars (diskussion) 20. apr 2019, 17:39 (CEST)