Himation
Himation var hos oldtidens grækere betegnelsen for overklædningen, der som en løs kappe blev båret over chitonen og var ens for begge køn. Den bestod af et temmelig stort, aflangt firkantet stykke tøj, der i den ældste tid blev båret som en slags sjal, idet det væsentlig dækkede ryggen, medens snipperne kastedes frem over skuldrene og hang løst ned foran legemet (jf. chlamys). Kvinderne drog ofte overklædningen helt op over baghovedet.
I tiden før perserkrigene forandres i væsentlig grad den måde, hvorpå kappen bæres, og i den klassiske tid anlægger manden himation således, at det ene hjørne bagfra lægges over venstre skulder og dér fastholdes af venstre hånd, medens højre hånd fører tøjet over ryggen og derefter over eller under højre arm; endelig kastes et hjørne tilbage over venstre skulder eller venstre arm.
Der fremkom herved ejendommelige foldekast, hvis rette fald yderligere fremmedes ved små metalvægte syet ind i hjørnerne. God tone krævede, at man i det offentlige liv og i det hele taget uden for huset ikke færdedes uden himation, der helst skulle bæres så begge arme var dækkede og knæene skjulte. I Sparta bar man dog en kortere kappe.
Den dannede mand kendtes på den smag, hvormed han bar sin himation. Unge mennesker (efeber) og ryttere bar som overklædning sædvanligvis den lettere chlamys.
Kvindernes himation var væsentlig kun i stof- og farvevalg forskellig fra mændenes, men måden den blev båret på varieredes stærkt, oftest sådan at hele hovedet (undtagen ansigtet) var dækket af den.
- Klassisk tid
Himation var i den klassiske tid altid af uld, dog at man til sommer- og vinterbrug havde den af lettere eller sværere stoffer. Farven var oftest hvid. Tidligt vandt dog brogede farver indpas navnlig hos kvinderne, især den blålige purpurfarve. Indvævede og broderede prydelser blev ret almindelige, og ofte var himation udstyret med en broget bort.
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- "Himation" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921) bind 11, side 468 af museumsinspektør H.A. Kjær
