Himalayahavtorn

Himalaya-Havtorn
Himalaya-Havtorn
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie	Elaeagnaceae (Sølvblad-familien)
Slægt	Hippophaë (Havtorn)
Art	H. salicifolia
	Hjælp til læsning af taksobokse

Himalayahavtorn (Hippophaë salicifolia) er en løvfældende busk eller et lille træ. Væksten er smal og opret. Veddet er både hårdt og sejt.

Beskrivelse

Barken er først gylden på grund af de mange stjernehår, men snart bliver den blank og rødbrun. Gamle grene og stammer kan få en grå, opsprækkende bark. Knopperne er spedtstillede og bronzefarvede. På nogle af planterne ses yderst nogle særligt tykke knopper, som indeholder næste forårs rakler. Arten har nemlig individer, som udelukkende bærer hanlige blomster, og andre, som udelukkende bærer hunlige (og derfor bær).

Bladene er smalt elliptiske med meget langt udtrukket spids og hel rand. Oversiden er mat og grågrøn, mens undersiden er lysegrå. Blomstringen sker i april. Frugterne er små, bærlignende stenfrugter, som modner i oktober.

Rodnettet er kraftigt og dybtgående. Planten lever i symbiose med strengbakterier (strålesvampe), som skaffer den kvælstof fra luften. Ældre planter danner masser af rodskud.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 4 m (50 x 10 cm/år).

Hjemsted

Arten er hjemmehørende i Tibet, Nepal og Nordindien, hvor den er tilpasset voksesteder i fuld sol og med en jord, som er løs og humusfattig, og som bevarer fugtigheden. I Sikkims bjergskove findes den sammen med bl.a. Valnød, Alnus nepalensis, Berberis umbellata, Berberis wallichiana, Gaultheria fragrantissima, Himalaya-Birk, Rododendron-arter, Rubus macilentus, Skærm-Sølvblad, Viburnum erubescens og Zanthoxylum oxyphyllum (en Tandved-art).^[1]

Anvendelse

Frugterne kan bruges, ligesom man bruger frugterne af Havtorn. På grund af rodskuddene kan planten bruges til at binde løse skråninger med – ligesom den almindelige Havtorn. Veddet er både hårdt og sejt, og det kan bruges i sammenhænge, hvor der er meget slid (rivetænder f.eks.).

Planten er modstandsdygtig overfor Honningsvamp, og den er fuldstændigt vindfast.