Spring til indhold

Hikaru Nakamura

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hikaru Nakamura
2016
Personlig information
Født9. december 1987 (37 år) Rediger på Wikidata
Hirakata, Japan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkakspiller, Kick streamer[1], youtuber, twitch-streamer Rediger på Wikidata
Deltog iSkakolympiaden 2018,
Skakolympiaden 2016,
Skakolympiaden 2010,
Skakolympiaden 2006,
U.S. Chess Championship 2018 med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsstedWhite Plains Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Hikaru Nakamuras hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hikaru Nakamura (ヒカル・ナカムラ (i katakana), 中村 光 (i kanji) Nakamura Hikaru, født 9. december, 1987) er en japanskfødt amerikansk skakstormester.

Han har har vundet det amerikanske skakmesterskab 5 gange,[2] og har repræsenteret USA ved fem skak-olympiader hvor han vandt en holdguldmedalje og to holdbronzemedaljer. Han har også skrevet en bog om bullet-skak kaldet Bullet Chess: One Minute to Mate.[3]

Hans højeste USCF-rating var 2900 i august 2015.[4] I oktober 2015 nåede han sit højeste FIDE-rating på 2816, som da var den næsthøjeste i verden. I maj 2014 da FIDE begyndte at offentliggøre officielle hurtig- og blitz-skak-rangeringer, var Nakamura nummer et i verden på begge lister.[5]

Nakamura blev født i Hirakata, Osaka, Japan, af en amerikansk mor, Carolyn Merrow Nakamura, en klassisk uddannet musiker og tidligere skolelærer og japansk far, Shuichi Nakamura.[6][7] Da han var to år, flyttede hans familie til USA. Nakamuras forældre blev skilt i 1990, da han var tre år gammel.[8] Han begyndte at spille skak i en alder af syv år og blev trænet af sin srilankanske stedfar, FIDE Master og skakforfatter Sunil Weeramantry.

Skakvidunderbarn

[redigér | rediger kildetekst]

Som skakvidunderbarn blev Nakamura den yngste spiller til at opnå titlen som skakmester fra United States Chess Federation i en alder af 10 år, idet han slog rekorden, som Vinay Bhat tidligere havde sat. Nakamuras rekord bestod indtil 2008, da Nicholas Nip opnåede mestertitlen i en alder af 9 år og 11 måneder.

I 1999 vandt Nakamura Laura Aspis-prisen, der hvert år blev givet til den øverste USCF-klassificerede spiller under 13 år. I 2003, i en alder af 15 år og 79 dage, befæstede Nakamura sit omdømme som skakprotege, idet han blev den yngste amerikaner til at opnå stormestertitlen. (Nakamuras rekord blev derefter brudt af Fabiano Caruana i 2007, efterfulgt af Ray Robson i 2009 og yderligere sænket af Samuel Sevian i 2014).

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Nakamura, Krush Crowned 2015 U.S. Chess Champions".
  3. ^ Scimia, Edward. "Review: Bullet Chess by Nakamura and Harper". About.com. Arkiveret fra originalen 7. april 2015. Hentet 19. april 2015.
  4. ^ "USCF MSA - member details (Rating supplement history)", United States Chess Federation, august 2015, hentet 2015-10-04
  5. ^ "FIDE Publishes Rapid and Blitz Rating Lists. Nakamura Heads Both". Arkiveret fra originalen 19. maj 2014. Hentet 14. juni 2014.
  6. ^ Jeff Pearlman (2001-12-17). "Only 14, Hikaru Nakamura is the best young U.S. player - 12.17.01 - SI Vault". Sportsillustrated.cnn.com. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 2014-02-02.
  7. ^ https://www.myheritage.dk/names/carolyn_nakamura
  8. ^ Kelsey Whipple (2011-07-21). "Hikaru Nakamura is the next Bobby Fischer - and the reason St. Louis is suddenly the epicenter of American chess - - News - St. Louis". Riverfront Times. Arkiveret fra originalen 29. april 2015. Hentet 2014-02-02.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]