Hersbøl
Udseende
Hersbøl (også Heresbøl, på tysk Hersbüll) var en landsby på den nordfrisiske ø Strand i det vestlige Sønderjylland/Slesvig. Landsbyen gik under ved den anden store manddrukning i oktober 1634. Den var beliggende i øens sydøstlige del nord for Heveren i Edoms Herred. I 2008 blev resterne af den tabte by fundet i vadehavet syd for den nuværende halvø Nordstrand. En del af landet kunne 1693 genvindes, da den Nye Kog på Nordstrand blev inddiget.
Byen blev første gang nævnt i 1198 og var sogneby for det sydøstlige Strand. Det ca. 340 hektar store sogn skal i løbet af 1500-tallet tre gange have lagt sine diger tilbage. I 1600-tallet bestod byen af 49 bygninger samt kirken[1].
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Robert Brauer (o. fl.): Rungholt und die Insel Strand, Husum 2009, ISBN 978-3804212855
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |