Henry Addington, 1. viscount Sidmouth

Henry Addington 1. viscount Sidmouth
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Embedsperiode 17. marts 1801 – 10. maj 1804
Monark	George III
Foregående	William Pitt den yngre
Efterfulgt af	William Pitt den yngre
Personlige detaljer
Født	30. maj 1757 Camden, Storbritannien
Død	15. februar 1844 (86 år) White Lodge, Storbritannien
Gravsted	St Mary the Virgin, Mortlake
Nationalitet	Engelsk
Politisk parti	Tory
Ægtefæller	Ursula Mary Hammond (fra 1781) Marianne Scott (fra 1823)
Børn	William Leonard Addington, 2. viscount Sidmouth, Frances Addington, Henry Addington, Charles Anthony Addington, Charlotte Addington, Henrietta Addington, Mary Anne Ursula Addington, okänd Addington
Mor	Mary Hiley
Far	Anthony Addington
Uddannelses­sted	Winchester College Cheam School Reading School Brasenose College
Beskæftigelse	Politiker
Religion	Den anglikanske kirke
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Henry Addington, viscount Sidmouth (født 30. maj 1757, død 15. februar 1844) var en engelsk statsmand.

Formand for Underhuset

Addington var præstesøn og valgtes 1783 som Mr. Addington til Underhuset, sluttede sig ivrigt til sin barndomsven William Pitt den yngre og blev 1789 Husets formand. Han understøttede vel 1799 loven om Irlands union med Storbritannien, men var en afgjort modstander af katolikkernes ligestilling og blev derfor særlig yndet af Georg III.

Premierminister

Efter Pitt’s afgang marts 1801 blev S. førsteminister og sluttede n. å. Freden i Amiens; men da krigen med Frankrig udbrød på ny 1803, viste han kun liden kraft i sine rustningsbestræbelser og blev derfor fortrængt i maj 1804.

Finansminister

Henry Addington var også finansminister fra 1801 til 1804.

Formand for Geheimerådet

Derimod blev han 1805 ophøjet til peer som viscount S. og var en kort tid Formand for Geheimeraadet under Pitt samt paa ny i Grenville’s ministerium febr. 1806—marts 1807.

Indenrigsminister

Endelig blev han juni 1812 indenrigsminister, viste stor strenghed i udøvelsen af de politiske tvangslove, men opgav jan. 1821 indenrigsministeriet og trak sig juli 1824 helt tilbage, fordi han misbilligede Cannings godkendelse af de nyspanske staters uafhængighed.

Bibliografi

E. Pellew udgav 1847 hans Liv og Brevveksling (3 bind).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Spire Denne artikel om en britisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.