Henrik Overgaard-Nielsen
Henrik Overgaard-Nielsen | |
---|---|
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra North West England | |
Embedsperiode 2. juli 2019 – 31. januar 2020 | |
Personlige detaljer | |
Født | 2. august 1959 (65 år) Frederiksberg, Danmark |
Politisk parti | The Brexit Party |
Andre politiske tilhørsforhold | Folkebevægelsen mod EF JuniBevægelsen |
Far | Poul Overgaard Nielsen |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Tandlæge |
Links | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Henrik Overgaard-Nielsen (født 2. august 1959 på Frederiksberg[1]) er en dansk født britisk tandlæge og politiker. Henrik Overgaard-Nielsen var medlem af Europa-Parlamentet fra juli 2019 til brexit i januar 2020. Han var aktiv i JuniBevægelsen i Danmark før han i 1996 flyttede til England.[2]
Tiden i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Overgaard-Nielsen er søn af Poul Overgaard Nielsen som var folketingsmedlem for Radikale Venstre og en ledende skikkelse i nej-kampagnen op til Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972.[3] Selv var Henrik Overgaard-Nielsen aktiv modstander af EF og EU siden slutningen af 1970'erne, først i Folkebevægelsen mod EF og senere i JuniBevægelsen.[4] Han var en af lederne af den succesfulde nej-kampagne op til Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.[2] Han flyttede til Storbritannien i 1996.[3]
Tandlæge
[redigér | rediger kildetekst]Overgaard-Nielsen er uddannet tandlæge i København i 1993.[5] Sammen med sin britisk fødte kone, Sharon Bierer, startede han en tandlægepraksis i London-bydelen Fulham i 1999.[6]
Politisk arbejde i Storbritannien
[redigér | rediger kildetekst]Da Overgaard-Nielsen havde markeret sig i som brexit-fortaler, blev han i foråret 2019 tilbudt at stille op til Europa-Parlamentsvalget 2019 i Storbritannien for The Brexit Party, hvilket han takkede ja til.[2] Resultatet var at han blev valgt og sad i Europa-Parlamentet som løsgænger fra 2. juli 2019 til 31. januar 2020.[1]
Overgaard-Nielsen blev britisk statsborger i oktober 2020.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Henrik OVERGAARD NIELSEN, Europa-Parlamentet
- ^ a b c Michael Alsen (25. januar 2020), "Nu kan Brexit-danskeren endelig rejse hjem fra EU: »Jeg har faktisk ikke noget positivt at sige«", Berlingske, hentet 24. februar 2023
- ^ a b Britta Søndergaard (23. maj 2022), "Dansk tandlæge og Brexit-forkæmper: En dansk skatteyder føler ikke samhørighed med en græsk olivenbonde", Kristeligt Dagblad, hentet 24. februar 2023
- ^ Malte Bruhn (30. juni 2019), "Dansker skal sidde i EU-Parlamentet med Farage: "Vi har jo ikke fået så mange stemmer, fordi vi er virkelig dygtige"", Altinget.dk, hentet 25. februar 2023
- ^ "NHS Dentist Team", nhsdentist.com, arkiveret fra originalen 2020-09-26, hentet 2023-02-24
- ^ Carvel, John (21. februar 2007), Nice dentists, shame about the quotas, hentet 27. maj 2019 – via www.theguardian.com
- ^ "Citizenship", Twitter (engelsk), 21. oktober 2020, hentet 2020-10-29