Spring til indhold

Henrik Caspar Wegener

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henrik C. Wegener
259. rektor for Københavns Universitet
Nuværende
Overtaget embede
1. marts 2017
ForegåendeRalf Hemmingsen
Personlige detaljer
Født23. oktober 1958 (66 år)
Danmark Glostrup, Danmark
Fulde navnHenrik Caspar Wegener
Uddannelses­stedDen Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
Copenhagen Business School
BeskæftigelseRektor
Medlem afSAM High Level Group[1] Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDanmarks Tekniske Universitet (til 2017), Københavns Universitet (fra 2017) Rediger på Wikidata
UdmærkelserChevalier des Palmes académiques (2016)
*Ridder af 1. grad af Dannebrog (2023) Rediger på Wikidata
Links
Henrik C. Wegeners hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Henrik Caspar Wegener R.1   (født 23. oktober 1958) er rektor ved Københavns Universitet. Han efterfulgte Ralf Hemmingsen, der var rektor fra 2005 til 2017.

Wegener er kandidat i fødevarevidenskab (1988) og ph.d. i mikrobiologi (1992) fra Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, som fusionerede med Københavns Universitet i 2007. Han har en mastergrad i offentlig ledelse (MPA) fra CBS (2007).

Efter sin ph.d.-grad har Wegener bl.a. været forskningsgruppeleder, professor, centerdirektør ved Danmarks Veterinærinstitut, forskningschef ved Danmarks Fødevareforskning samt institutdirektør og prorektor på Danmarks Tekniske Universitet. Han fungerede som formand for EU Kommissionens øverste forskningsrådgivere fra 2015-17. Den 1. marts 2017 blev Henrik Caspar Wegener Københavns Universitets rektor nr. 259. Han fik 1,8 mio. kr. i løn dette år.[2]

Wegener er en internationalt anerkendt forsker inden for fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens og bakterielle zoonoser, dvs. bakterier, som overføres fra dyr til mennesker. I en årrække var han rådgiver for EU og Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Hans forskning og rådgivning har bidraget til udvikling af nationale og internationale programmer til kontrol af fødevarebårne sygdomme, og den har medvirket til en markant reduktion i antallet af sygdomstilfælde fra fødevarebårne sygdomme og til et forbud mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmere til husdyr i Europa.

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

I 2015 blev han Ridder af Dannebrog, i 2016 Chevallier, Ordre des Palmes Academiques, Republique Francaise, og i 2023 Ridder af 1. grad af Dannebrog.[3]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ DE 20 HØJESTE LØNNINGER PÅ KU I 2017. Uniavisen. Hentet 18/9-2020
  3. ^ Rektor for Københavns Universitet modtager ridderkorset af første grad - Altinget: Forskning

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
2017 -
Efterfølgende:
Ralf Hemmingsen -