Helsted (Randers)
- For alternative betydninger, se Helsted. (Se også artikler, som begynder med Helsted)
Helsted er en bydel i Randers, der ligger i byens nordvestlige del. Størstedelen af Helsted hører til Enghøj Sogn, mens en mindre del hører til Borup Sogn. Området er blevet udbygget kraftigt siden 1970'erne og domineres af parcelhus- og tæt-lav-bebyggelse. De ældste huse i Helsted ligger i gamle landsby vest for Hobrovej.
Helsted var indtil kommunesammenlægningen i 1970 en del af Nørre Borup Kommune og har siden hørt til Randers Kommune (fra 2007 den nye Randers Kommune).
Arkæologiske udgravninger viste i 1988, at der har været beboelse på stedet siden vikingetiden.[1]
Området rummer foruden en børnehave, enkelte butikker og rekreative områder også fodboldklubben Helsted Fremad IF. I 2013 fik Helsted Fremad sin egen kunstgræsbane. Siden 1994 har området haft egen kirke, Enghøj Kirke, der er tegnet af Henning Larsens tegnestue.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Allan Berg Nielsen: Randersbiografi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 13. juni 2007. Hentet 8. februar 2010.
Denne artikel om lokaliteten Helsted (Randers) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |