Helena Benaouda
Helena Benaouda | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. maj 1959 (65 år) Finland |
Barn | Safia Benaouda |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Helena Benaouda (født 22. maj 1959 i Haukipudas, Finland) er talsmand for Sveriges muslimske råd. I danske sammenhænge blev hun kendt efter hendes svigersøn, den 29-årige mand omtalt som MA, blev anholdt og sigtet i forbindelse med terrorsagen mod Jyllands-Posten i december 2010.[1]
Helena Benaouda, født Fagerdin, stammer fra Haukipudas ved Rovaniemi i Finland. Hun flyttede i 1979 til Sverige og har studeret sociologi, idéhistorie og økonomi. I juli 1999 døde hendes mand i en drukneulykke.
Hendes datter, Safia, er sammen med Safias mand MA to gange blevet fængslet i udlandet. Første gang i 2007 i Addis Abeba, Etiopien. Helena Benaouda iværksatte kampagnen, Release My Child, i medier og på Internettet for løsladelse af datteren. Safia berettede om tortur i fængslet. Hun var da gravid. Ifølge organisationen CagePrisoners var der tale om et af CIA's hemmelige fængsler.[2] Anden gang Helena Benaoudas datter og MA blev fængslet var i 2009 i Pakistan omkring Dera Ghazi Khan og ifølge pakistanske myndigheder var de på vej til Waziristan. Dera Ghazi Khan er området omkring de pakistanske kernevåbenlagre og Safia og MA var i en gruppe på 12 personer da de blev pågrebet. I gruppen var også Mehdi Ghezali der har siddet to et halvt år fængslet i Guantanamo. I gruppen var også Helena Benaoudas to-årige barnebarn.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Aaron Israelson (31. december 2010). "Misstänkte terroristens svärmor muslimsk bas". Nyheter24. Arkiveret fra originalen 2. januar 2011. Hentet 6. januar 2011.
- ^ Andreas Lindqvist (6. januar 2011). "Terrorsigtet i Danmark taler ud: Tæsk, psykisk tortur og CIA-fængsler". Politiken.dk.