Heinrich Holtzmann
| Heinrich Holtzmann | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 17. maj 1832  Karlsruhe, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Død | 4. august 1910 (78 år) Baden-Baden, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Far | Karl Julius Holtzmann |
| Søskende | Adolf Holtzmann |
| Børn | Friedrich Holtzmann, Robert Holtzmann, Adelheid Steinmann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin |
| Medlem af | Heidelberger Wingolf, Berliner Wingolf |
| Beskæftigelse | Teolog, universitetsunderviser, bibelforsker, evangelistiske teologer |
| Fagområde | Evangelistisk teologi, studier i Nya testamentet[1] |
| Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg |
| Arbejdssted | Heidelberg |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich Julius Holtzmann (født 17. maj 1832 i Karlsruhe, død 4. august 1910 i Baden-Baden) var en tysk teolog.
Efter Studier i Heidelberg og Berlin og nogle Aars præstelig Virksomhed blev han 1858 Privatdocent i Heidelberg; 1861 udnævntes han her til ekstraordinær og 1865 til ordinær Prof.; 1874 forflyttedes han til Strassburg, hvor han virkede i 30 Aar, indtil han 1904 tog Afsked. H. er en af de betydeligste nytestamentlige Forskere fra nyere Tid; hans Hovedværker er »Historisch-kritische Einleitung in das Neue Test.« (1885; 3. Opl. 1892) og »Lehrbuch der neutestamentlichen Theologie«, I—II (1897, 2. Opl. 1911), der begge vidner om, at Forf. paa ganske enestaaende Maade behersker hele den herhen hørende Litt.; og et yderligere Bevis for hans udstrakte Belæsthed afgiver den uoverskuelige Mængde Recensioner i videnskabelige Tidsskr og de Oversigter over det videnskabelige Arbejde paa nytestamentligt Omraade, som han i mange Aar leverede til »Theologischer Jahresbericht«. Banebrydende Bet. fik hans Skrift »Die synoptischen Evangelien, ihr Ursprung und geschichtlicher Character« (1863), hvori han førte et meget grundigt Bevis for den saakaldte Tokildehypoteses (se Bd VII, S. 596) Rigtighed; senere udformede han sine Anskuelser herom nærmere i den »Hand-Commentar zum Neuen Test.«, som han udgav i Forening med Lipsius, Schmiedel og v. Soden, og hvori han selv behandlede de synoptiske Evangelier, Apostlenes Gerninger og den johannæiske Litt. Endnu i sin høje Alderdom vedblev han med levende Interesse at følge det videnskabelige Arbejde, og i »Das Messianische Bewusstsein Jesu« (1907) leveskningen om Jesu Liv. I teol. Henseende tilhørte han den liberal-kritiske Retning, og for Udbredelsen af dennes Kristendomssyn virkede han ved talrige populære Foredrag og Smaaskrifter samt ved Artikler i Schenkel’s og Guthe’s forsk. Bibelleksika og det af ham selv og Zöpffel udgivne Lexikon für Theologie und Kirchenwesen (1882; 3. oplag 1895). I denne Forbindelse fortjener yderligere at nævnes hans Prædikener, hans praktiske Udlægning af 1. Thessalonicenserbrev og Hebræerbrevet samt en række afhandlinger om pastoralteologiske Emner, og hans ualmindelige Alsidighed affødte nu og da Foredrag og Studier ogsaa på kunst- og kirkehistoriske områder.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |