Spring til indhold

Heinrich Ernst zu Stolberg-Wernigerode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Heinrich Ernst zu Stolberg-Wernigerode
Personlig information
Født7. december 1716 Rediger på Wikidata
Wernigerode, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
Død24. oktober 1778 (61 år) Rediger på Wikidata
Halberstadt, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
FarChristian Ernst zu Stolberg-Wernigerode Rediger på Wikidata
MorSofie Chalotte, grevinde til Leiningen-Westerburg Rediger på Wikidata
SøskendeJohann Martin zu Stolberg Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCristiana Anna di Anhalt-Köthen (fra 1742) Rediger på Wikidata
BørnChristian Frederick of Stolberg-Wernigerode[1],
Countess Luise Ferdinande zu Stolberg-Wernigerode[2] Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSalmedigter, forfatter, digter, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Heinrich Ernst rigsgreve af Stolberg-Wernigerode (født 7. december 1716 i Wernigerode, død 24. oktober 1778 i Halberstadt) var en tysk greve, provst og salmedigter.

Han var den ældste overlevende søn af grev Christian Ernst zu Stolberg-Wernigerode. Både faderen og hans moder, Sophie Charlotte født grevinde af Leiningen-Westerburg var stærkt påvirkede ar pietismen og opdrog sønnen i denne ånd. Heinrich Ernst studerede ved universiteterne i Halle (Saale) og Göttingen og fik allerede i 1739 bestalling som præbende ved stiftet i Halberstadt og modtog samtidig Dannebrogordenen af kong Christian 6. af Danmark. Kong Frederik 2. af Preussen gav ham desuden udnævnelse til provst over stiftet St. Bonifatius og St. Mauritius i Halberstadt.

Grev Heinrich Ernst tog tidligt del i regeringen og tog fra 1742 del i regeringsmøderne. Således var han med til at etablere en tørvegrav ved bjerget Brocken i 1743, der fik navnet Heinrichshöhe.

I 1763 bestilte greven hos maleren Johann Georg Ziesenis et knæstykke af kong Frederik 2. af Preussen.

Efter faderens død i 1771 overtog den 55-årige greve regeringsmagten i grevskabet Wernigerode, hvor han fortsatte den pietistiske atmosfære. Han digtede selv hele 400 salmer og samlede på salmer til biblioteket i Wernigerode. Han understøttede desuden folkedigteren Anna Louisa Karsch.

  • Geistl. Gedichte, hrsg. v. Siegmund Jakob Baumgarten, 4 Bde., Halle 1748-52.
  • Der sel. u. sichere Glaubensweg eines ev. Christen in gebundene Rede gebracht, Wernigerode 1747
  • Neue Sammlung geistlicher Lieder, Wernigerode 1752 [udgiver], heriblandt hans salme: Fort, fort, mein Herz, du mußt stets aufwärts steigen.

Heinrich Ernst ægtede 11. december 1738 i Sorau en datter af grev Erdmann II. von Promnitz, Marie Elisabeth. Hun døde efter at have født sin anden datter 29. juli 1741 i Wernigerode.

  • Auguste Charlotte (9. oktober 1740 – 20. september 1741)
  • (datter) (1741)

Efter et sørgeår indgik han i Köthen sit andet ægteskab med Christiane Anna, prinsesse af Anhalt-Köthen, datter af fyrst August Ludvig af Anhalt-Köthen og dennes anden gemalinde Emilie grevinde af Promnitz. Sønnen født i dette ægteskab, Christian Friedrich overtog i 1778 grevskabet og regeringen.

  • Christian Friedrich (1746-1824) ∞ Auguste Eleonore zu Stolberg-Stolberg (1748-1821)
  • Auguste Friederike (4. september 1743 – 9. januar 1783)
∞ 5. december 1767 Gustav Friedrich zu Ysenburg und Büdingen (7. august 1715 – 12. februar 1768)
∞ 24. september 1768 Ludwig Casimir zu Ysenburg und Büdingen (25. august 1710 – 15. december 1775)
∞ 26. juni 1777 Friedrich von Wendt (død 24. september 1818)
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.