Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971)
Der er flere personer med dette navn, se Heinrich Carl von Schimmelmann.
| Heinrich Carl Schimmelmann | |
|---|---|
| Født | 13. juni 1890  |
| Død | 21. februar 1971 (80 år) |
| Nationalitet |  Dansk |
| Politisk parti | Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti |
| Far | Carl Gustav Ernst, Greve Schimmelmann |
| Mor | Elisabeth Catharina Skeel |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich Carl lensgreve Schimmelmann (13. juni 1890 på Ahrensburg Slot – 21. februar 1971) var en dansk-tysk godsejer og nazist.
Godsejer og politisk virke
[redigér | rediger kildetekst]Han var søn af lensgreve Carl Gustav Ernst Schimmelmann og Elisabeth (Betty) Catharina Skeel og arvede 1922 grevskabet Lindenborg, det Wandsbeckske Fideikommis og Mylenberg
Heinrich Carl Schimmelmann meldte sig i 1934 ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti[1] [2] og blev et fremtrædende medlem af partiet, herunder stabsleder for særlige anliggender, medlem af Storrådet og Partirådet[3], og formand for det nazistiske dagblad Fædrelandets bestyrelse. Han støttede også avisen økonomisk. Efter grev Werner Schimmelmanns død arvede han i 1941 Hellebækgård, som han overlod til Schalburgkorpsets brug. Godsejeren lod sig udpege som præsidiemedlem af C.F. von Schalburg's Mindefond, som blev stiftet efter Christian Frederik von Schalburgs død i 1942 af hans enke, Helga Schalburg, og det nazistiske danske parti, DNSAP. Mindefonden blev tvangsopløst efter besættelsen i 1945.
Han havde i december 1940 SS-general Reinhard Heydrich som gæst ved et jagtselskab på Lindenborg Gods.[4]
Han var kandidat for DNSAP ved folketingsvalget i 1943.[5]
Retsopgøret efter besættelsen
[redigér | rediger kildetekst]I 1947 idømtes han to års fængsel for landsforræderi ved Københavns Byret, og Østre Landsret skærpede dommen 12. august 1947 til tre års fængsel, og kommunisterne i Folketinget fremsatte krav om, at hans danske indfødsret skulle fratages ham, og hans danske besiddelser skulle konfiskeres. Det endte med, at Det Schimmelmannske Fideikommis' besiddelser, inklusive Hellebækgård, blev konfiskeret af staten i 1946 som "tysk ejendom", mens greven fik lov at beholde sine personlige besiddelser som Lindenborg Gods. Sagen om konfiskationen af hans formue gik til Højesteret, der fradømte ham den halve formue 28. januar 1948, og som desuden forlængede fængselsstraffen til fire år.[6] Efter fængselsdommen blev han slettet fra Kraks Blå Bog.
Ægteskaber
[redigér | rediger kildetekst]Han var gift tre gange: 9. januar 1925 i Berlin med Louise Demuth (10. februar 1903 i Ahrensburg – ?), 29. juli 1937 med Margrethe van der Aa Berthelsen (23. juni 1919 i København – ?) og 10. november 1940 i Tågerup med Birthe Marie Markersen (11. juni 1913 i Rødby – ?), datter af proprietær H.M. Markersen.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Slægtsforskernes Bibliotek på bibliotek.dis-danmark.dk
- ^ Lauridsen, John T. “Dansk nazisme 1930-45 – og derefter”, side 539
- ^ Lauridsen, John T. “Dansk nazisme 1930-45 – og derefter”, side 539-540
- ^ Sehested, Jørgen: Broholm-mødet og andre erindringer fra besættelsestiden, side 171, Stig Vendelkærs Forlag 1973, ISBN 87-416-7573-8
- ^ Lauridsen, John T. “Dansk nazisme 1930-45 – og derefter”, side 566
- ^ Lauridsen, John T. “Dansk nazisme 1930-45 – og derefter”, side 415
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Undertrykkere og undertrykte: Et Hans Kirk-udvalg, København: Gyldendal 1977, s. 240.
- »Noget nyt kan jeg ikke meddele, da jeg kun lever for min Sag« Frits Clausens breve fra fængslet 1947 (Webside ikke længere tilgængelig)
