Havregrød

Havregrød er en grød af havregryn kogt i vand eller mælk med lidt salt. Man kan variere opskriften med forskellige andre ingredienser som for eksempel rosiner, æbler i tern, kanel, syltetøj eller frugtsaft. Grøden spises nogle gange med mælk (især hvis den er kogt med vand) og/eller med sukker på.
Danskerne begyndte først omkring år 1900 at spise havregrød til morgenmad, da man begyndte at valse havre og markedsføre grynene.[1] Indtil da havde havre primært været hestefoder, og det blev næsten kun brugt som menneskeføde i mangel- og nødår.
Forbruget toppede omkring 1950 og er fortsat stort i Danmark, men er med tiden faldet noget i takt med udbuddet af flere morgenmadsprodukter som cornflakes og yoghurt.[kilde mangler]
Havre er generelt blevet anset for sundt og nærende. Da havren indeholder fytin, som kan give nedsat optagelse af mineraler, bør kosten ikke være alt for ensidigt baseret på havre.
![]() |
Se opskrift på Havregrød i WikiKogebogen |
![]() |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Boyhus, Else-Marie (1996), Grønsager - en køkkenhistorie, Gyldendal, ISBN 87-00-23168-1 s.17
Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |