Spring til indhold

Harriet Førslev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harriet Førslev
Født4. august 1906 Rediger på Wikidata
Mølholm, Danmark Rediger på Wikidata
Død11. september 1971 (65 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedSøllerød Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleChristian Førslev (1930-1959) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedNiels Brock (til 1925) Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePilot Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harriet Maybell Førslev f. Bertelsen (4. august 1906 i Mølholm - 11. september 1971 i København) var Danmarks første kvindelige flyver.

Forældre og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Harriet var datter af grosseren Anders Lassen Bertelsen (1862-1942) og Kornelia Bertelsen (1872-1931).

Hun var handelsuddannet på Niels Brock Handelsskole i 1925.

Ægteskab og flyverkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Den 24. december 1930 giftede hun sig med den danske officer og flyver Christian Førslev. Ægteskabet vagte hendes interesse for flyvning og i 1932 tog hun flyvercertifikat som privatflyver i England, da det ikke var muligt for kvinder at gøre det i Danmark. Derved blev hun Danmarks første kvindelige flyver.

I 1937 og 38 blev hun uddannet som svæveflyver i Grunau, Tyskland og herefter blev hun stor fortaler for denne sport. Hun skrev artikler om sporten, holdt foredrag og gav opvisninger.

Imellem 1940-45 var hun sekretær i Dansk svæveflyver union. I samme tidsrum var hun medlem af Kongelig dansk aeroklubs bestyrelse. Hun blev æresmedlem af Norsk Aeroklub og fik Danske flyveres sølvplakette

I 1953 blev hun æresformand i Kvindeligt flyverkorps, som hun havde bidraget til at få oprettet.

Efter hendes mand trak sig tilbage fra sin stilling i 1956 fik de kun 3 år til at nyde deres otium. I januar 1959 forsvandt Christian og blev først fundet druknet i Furesøen to måneder senere.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]