Harder
Harder | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Branche | Beklædning |
Grundlagt | 24. oktober 1895 |
Grundlægger | Marius Ditlev Harder |
Hovedsæde | Søndergade 1, Aarhus, Danmark |
Nøglepersoner | Flemming Heine Jensen og Henrik Faurholt Jensen (ejere) |
Produkter | Tøj, sko |
Organisation | |
Ejer | Flemming Heine Jensen og Henrik Faurholt Jensen |
Eksterne henvisninger | |
www.harder.dk | |
CVR-nummer | 78908114 |
OpenCorporates | dk/78908114 |
Harder er en privatejet dansk tøjbutik i Aarhus som har eksisteret siden 1895, og den er dermed Danmarks ældste herretøjsforretning.[1][2] Den blev grundlagt af Marius Ditlev Harder.[3]
Siden 1950'erne har butikken solgt studenterhuer.[4] I 1982 solgte man omkring 600 om året, mens det i 1992 var omkring 1.500.[5]
Butikken har desuden landets ældste kasseapparat, der stadig er i brug. Det stammer fra 1917 og af mærket National.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Herretøjsbutikken er opkaldt efter Marius Ditlev Harder (født den 21. juli 1870 i Skive), der åbnede sin forretning den 24. oktober 1895 på Store Torv i Aarhus centrum.[6] Den lille tøjforretning fik navnet Århus Cravat-magasin og Skjortefabrik, og solgte fortrinsvis løse kraver, skjorter, hatte og manchetter. Året efter blev den første medarbejder ansat. Medarbejderen nåede at have 50 års jubilæum i butikken.[7] I 1909 flyttede butikken til mere moderne lokaler på Store Torv 1 i 1909.
Den 1. juli 1940 blev Alban Knudsen medejer af herreekviperingen Harder.[3] Han overtog senere forretningen. Efter en længere tids sygdom døde Ditlev Harder januar 1954. Tre år senere, i 1957, flyttede Alban Knudsen butikken ca. 200 meter fra Store Torv til den nuværende adresse på Søndergade 1.
Den nuværende ejer, Flemming Heine Jensen, blev i 1969 ansat som ekspedient hos Alban Knudsen. I 1977 overtog han butikken, der i 1986 både blev udvidet og moderniseret.
I 1998 startede Henrik Faurholt Jensen, søn af Flemming Heine Jensen, hos Harder. I 2006 indtrådte Henrik Faurholt Jensen i ejerskabet af Harder. Dette år købte man også lejemålet. Nogle år senere udvidede man butikken til også at inkludere 1. sal.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Aarhus har Danmarks ældste herretøjsforretning, fylder 120 år. AtvDenmark. Hentet 19/12-2015
- ^ Harder Arkiveret 23. december 2015 hos Wayback Machine. VisitDenmark. Hentet 19/12-2015
- ^ a b Danmarks ældste Forretninger s. 227. Krak. Hentet 19/12-2015
- ^ a b Herretøjsbutik fejrer 120-års jubilæum Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine. Aarhusportalen.dk. Hentet 19/12-2015
- ^ Harder. Aarhuswiki. Hentet 19/12-2015
- ^ Harder og andre herretøjsbutikker i Aarhus. Den Velklædte Mand. Hntet 11/9-2020
- ^ Harder Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine. Harder. Hentet 19/12-2015