Spring til indhold

Harald Böhling-Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Böhling-Petersen
Født30. november 1939 Rediger på Wikidata
Død19. januar 2001 (61 år) Rediger på Wikidata
GravstedSolbjerg Parkkirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Böhling-Petersen (født 30. november 1939, død 19. januar 2001) var en dansk maler og kunstner. Han var uddannet maler og gik på Teknisk skole hvor han fik sølvmedalje i 1960[1]. Han har haft udstillinger over hele verden, heriblandt USA, Finland, og Belgien[1], samt udsmykket Kjøbenhavns Boldklubs (1971) anlæg og KB-Hallen (1988). Böhling-Petersen rejste til Grækenland 3-4 måneder hver sommer siden 1978, og mange af kunstværkerne forestiller og trækker inspiration fra den græske natur. Det er ikke kendt hvor mange malerier Harald Böhling-Petersen nåede at male i sine omtrent 45 år som aktiv kunstner.

Han havde i mange år et tæt samarbejde med historikeren og forfatteren Hans Mølbjerg. Deres samarbejde kan blandt andet ses i digtsamlingen "Græsk dag" (1982) af Hans Mølbjerg, med illustrationer af Böhling-Petersen.[2] Et af digtene i samlingen, "Græsk landskab", er endda inspireret af et af hans malerier. [3]

Harald Böhling-Petersen blev uddannet som maler og gik på Teknisk skole hvor han fik sølvmedalje i 1960. Han foretog studierejser til Stockholm i 1961 og 1962, og var siden 1978 i Grækenland 3-4 måneder hver sommer.

Liv som kunstner

[redigér | rediger kildetekst]

Harald Böhling-Petersen havde sin første separat-udstilling allerede som 22-årig.[4] Som 28-årig blev han medstifter af kunstnergruppen Pol 66.

Harald en flittig udstiller, og udstillede oftest sine værker hvert andet år, i Den frie Udstillingsbygning. Desuden plejede Böhling-Petersen sine grafiske interesser, i kunstnergruppen "18. november". Han lavede adskillige udsmykningsopgaver i både ind- og udland. Han er mest kendt var udsmykningen af Kjøbenhavns Boldklubs anlæg. I 1998 udkom bogen Hellas[5], en samling af Böhling-Petersens akvareller fra Grækenland og egne digte, hvor det lyriske sind kom til udtryk i både billeder og ord.

Kunstnerisk inspiration

[redigér | rediger kildetekst]

Harald Böhling-Petersens maleri og grafik var i 1970'erne inspireret af planteformer, der senere abstraheredes til mere generelle former. Omkring 1980 flyttede Böhling-Petersen interessen i retning af naturalistiske landskabsbilleder, i olie og akvarel. Motiverne blev hentet i den græske natur, hvis skiftende lys og milde farver han omsatte til sværmeriske og sarte billeder. Var udpræget landskabsmaler og især havet havde en stor plads i hans hjerte, hvad enten det var Middelhavet eller Vesterhavet.

  1. ^ a b Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  2. ^ Digtsamlingen "Græsk dag" af Hans Mølbjerg
  3. ^ Avisudklip
  4. ^ Hellas - Akvareller og Digte fra Grækenland
  5. ^ Forsiden af bogen "Hellas - Akvareller & Digte fra Grækenland"


Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]