Hans Thybo
Hans Thybo | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. februar 1954 (70 år) Aarhus, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Medlem af | Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, Academia Europaea, Det Norske Videnskaps-Akademi og Danmarks Naturvidenskabelige Akademi |
Beskæftigelse | Professor, Geolog |
Fagområde | Geofysiker |
Arbejdsgiver | Istanbul Tekniske Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | 1000 Talents Award fra Kina, Fellow ved Royal Astronomical Society, London og Geological Society of America |
Eksterne henvisninger | |
Hans Thybos hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Thybo (født 19. februar 1954 i Aarhus, Danmark)[1] er en dansk geolog, tidligere ansat som professor i geologisk anvendt geofysik ved Københavns Universitet. Han er professor ved Eurasia Institute of Earth Sciences ved Istanbul Tekniske Universitet og ved Center for Earth Evolution and Dynamics ved Universitetet i Oslo, samt æresprofessor ved China University of Geosciences, Wuhan.[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Thybo var ansat på Geologisk Institut på Københavns Universitet (KU) siden 1986, først som adjunkt, senere lektor og siden 2001 som professor.[2] Frem til fusionen i 2007 var han ansat som institutleder ved Geologisk Institut og var bestyrelsesmedlem i Geocenter København. Efter to institutfusioner var han fra 2013 professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, indtil han i 2016 blev afskediget fra sit professorat på basis af uverificerbare påstande fra institutledere[3]. Afskedigelsen blev senere kendt overenskomststridig af en faglig voldgift, der tilkendte Thybo en erstatning, men den faglige voldgift kunne ikke pålægge Københavns Universitet at genansætte ham.[4][5]
Thybo har tidligere bestridt stillinger ved Technische Hogeschool Delft og som gæsteprofessor ved Stanford University.[6] Han har ledet en lang række geovidenskabelige forskningsprogrammer og har været leder af feltekspeditioner til bl.a. indlandsisen i Grønland, Østafrika og Sibirien. Han tog initiativ til oprettelsen af en række fælleseuropæiske forskningsprogrammer og øst-vest samarbejde i kølvandet på den kolde krig. Thybo har bestridt en lang række tillidsposter indenfor sit felt og modtaget en række videnskabelige hædersbevisninger i ind- og udland.
Forskning
[redigér | rediger kildetekst]Thybos forskning har ledt til en række geovidenskabelige opdagelser, f.eks. deltog Thybo i opdagelsen af 2 milliarder år gamle pladetektoniske strukturer, den fundamentale midt-litosfæriske diskontinuitet,[7] eksistensen af smeltede bjergarter ved kerne-kappe-grænsen i ca. 3000 km dybde, en ny model for dannelsen af de økonomisk vigtige, hydrokarbonbærende sedimentære bassiner, eksistensen af en hidtil ukendt type af jordskorpe i Tibet, og nye bidrag til, hvorledes magma spiller en pladetektonisk rolle.[8]
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]- 1998: Indvalgt som medlem af Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab
- 2004: Fellow ved Royal Astronomical Society, London
- 2004: Indvalgt som medlem af Academia Europaea (det europæiske videnskabsakademi)
- 2010: Indvalgt some medlem af Det Norske Videnskapsakademi
- 2012: Indvalgt som medlem af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
- 2014: Fellow ved Geological Society of America
- 2016: Æresredaktør for tidskriftet Tectonophysics
- 2018: 1000 Talents Award, China
- 2020: Editor-in-Chief for EPSL (Earth and Planetary Science Letters)
- 2021: Distinguished Professor ved SinoProbe Laboratory, Chinese Academy of Geological Sciences
Udvalgte tillidsposter
[redigér | rediger kildetekst]Thybo har bestridt en række forskellige tillidsposter[6]
- 2002-2007: Præsident for seismology divisionen i European Geosciences Union (EGU)
- 2004-2008: Eksternt medlem af Det Naturvidenskabelige Fakultetsråd ved Universitetet i Oslo
- 2006-2017: Dansk repræsentant i ICSU (International Committee of Scientific Unions)
- 2007-2012: Generalsekretær for European Geosciences Union (EGU)
- 2010-2016: Bestyrelsesmedlem i European Plate Observatory System (EPOS)
- 2010-: Bestyrelsesmedlem i International Lithosphere programme (ILP)
- 2011-2017: Vicepræsident for Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab
- 2013-2017: Overseas Expert for Chinese Academy of Sciences (CAS)
- 2013-: Medlem af komiteen for Albert Einstein Award from World Cultural Council (post Nobel Laureate)
- 2014-: Bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
- 2014-2016: Præsident for European Geosciences Union, Vicepresident 2013 & 2017
- 2017-: Præsident for International Lithosphere Program (ILP), President-elect 2015-17
- 2017-: Chair, Inge Lehmann Foundation
- 2018-21: Formand for 5 paneler under det portugisiske forskaningsråd FCT
- 2019-: Videnskabelige rådgivningskomite for programmet Deep-time Digital Earth of IUGS, fra 2023 formand.
- 2019-: Medlem af Committee for Freedom and Responsibility in Science for International Science Council.
- 2021-: Redaktør af Earth and Planetary Science Letters (EPSL).
Medlem af en række udenlandske forskningsråd og rådgivningskomiteer i bl.a. USA (NSF), Sverige (VR), International Continental Drilling Program, Holland, Kroatien, Frankrig, Spanien, Canada, og Kina.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ COSIS Elections
- ^ a b Curriculum Vitae, Professor Hans Thybo. Academia Europaea, 17. juni 2021. Hentet 11. september 2021.
- ^ "Sacking of prominent geoscientist rocks community".
- ^ "KU's fyring af Hans Thybo var usaglig. Men professoren bekymrer sig mere om, at seismografisk udstyr for 25 millioner kroner nu står og samler støv". Dagbladet Information. 4. december 2017.
- ^ "Sacking of top geologist Hans Thybo was unjustified".
- ^ a b "CV for Hans Thybo fra Academia Europaea".
- ^ Thybo H, Perchuc E. The Seismic 8o Discontinuity and Partial Melting in Continental Mantle. Arkiveret 11. september 2021 hos Wayback Machine Science. 1997 Mar 14;275(5306):1626-9. doi: 10.1126/science.275.5306.1626.
- ^ Thybo H, Nielsen CA. Magma-compensated crustal thinning in continental rift zones. Arkiveret 28. januar 2022 hos Wayback Machine Nature. 2009 Feb 12;457(7231):873-6. doi: 10.1038/nature07688.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Institut for Geografi og Geologi Arkiveret 17. august 2011 hos Wayback Machine
- European Geosciences Union
- International Council for Science Arkiveret 11. november 1998 hos Wayback Machine
- Royal Astronomical Society
- Academia Europaea