Hans Stille
Udseende
Hans Stille | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. oktober 1876 Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
Død | 26. december 1966 (90 år) Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
Gravsted | Neuer St.-Nikolai-Friedhof |
Nationalitet | Tysk |
Søskende | Karl Stille |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi (1933-1945), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Det kongelige spanske videnskabsakademi, Tysk Videnskabsakademi i Berlin, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, geolog |
Fagområde | Geologi |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin (1932-1950), Georg-August-Universität Göttingen, Leipzig Universitet, Leibniz Universität Hannover |
Arbejdssted | Leipzig |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Eduard Suessmedaljen[1] (1952), Gustav-Steinmann-Medaille (1951), Leopold-von-Buch-Plakette (1946), æresdoktor ved universitetet i Sofia med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Stille (født 8. oktober 1876 i Hannover, død 26. december 1966 sammesteds) var en tysk geolog.
Han knyttedes i 1900 til Geologische Landesanstalt i Berlin og virkede 1908 til 1912 som professor i mineralogi og geologi ved den tekniske højskole i Hannover og derefter et års tid som professor i geologi og palæontologi ved universitetet i Leipzig. Fra 1913 var han professor ved universitetet i Göttingen. Stille, som blandt andet undersøgte geologiske forhold i Andesbjergene i Sydamerika, beskæftigede sig navnlig med det mesozoiske tidsrums geotektonik.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Stille, Hans i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927), forfattet af J.P.J. Ravn