Spring til indhold

Hans Kjær

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Kjær
Hans Kjær 1929
Personlig information
Født12. oktober 1873 Rediger på Wikidata
Oustrup, Danmark Rediger på Wikidata
Død29. september 1932 (58 år) Rediger på Wikidata
Jerusalem, Kongeriget Juda/Hasmonæerne/Romersk Palæstina/Byzantinske Rige/Tidlig islamisk periode i Palæstina/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Mamluk Sultanate/Osmanniske Rige/Besat fjendeterritoriumsadministration/Mandatområdet i Palæstina/Israel/Jordan/Staten Palæstina Rediger på Wikidata
GravstedEgtved Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFredericia Gymnasium (til 1891) Rediger på Wikidata
Medlem afDanmarks Idrætsforbund (1911-1927) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkæolog, museumsinspektør Rediger på Wikidata
FagområdeArkæologi i Israel Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverVestre Borgerdydskole (fra 1909), Nationalmuseet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedShilo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1923) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Hans Kjær ved sit skrivebord, ca. 1896

Hans Andersen Kjær (født 12 oktober 1873 i Oustrup, Egtved, død 29. september 1932 i Jerusalem)[1] var en dansk arkæolog, museumsinspektør og idrætsleder.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Hans Kjærs forældre var landpost Christian Christiansen (1829-85) og Karen Hansen (1840-1921).[2] Faren døde tidligt og hans mor blev alene om at forsørge ham og fire søskende.[3] En indsamling af penge, mad og klæder i Egtved Sogn blev organiseret af skolelæreren og præsten, så Hans Kjær efter skolen kunne læse teologi for at blive sognepræst.[4][5]

Hans Kjær blev 1891 student fra latinskolen i Fredericia.[2] Efter at være begyndt på teologi skiftede han studieretning og blev i 1898 cand. mag. med græsk som hovedfag fra Københavns Universitet. Samme år blev han ansat på forhistorisk afdeling ved Nationalmuseet og i 1909 blev han desuden lærer i latin og oldgræsk ved Vestre Borgerdydskole. I 1916 blev han museumsinspektør.[2]

Udgravninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kjær ledede mere end hundrede udgravninger,[6], bl.a. 1920 i Hoby på Lolland, der er blandt Nordeuropas rigeste gravfund fra den romerske jernalder, i tre omgange ved Limfjorden i Vesthimmerland, hvor der blev fundet spor af kystjægere fra Ertebøllekulturen, og i Nydam Mose ved Sønderborg,[7] hvor Nydambåden og mange våbenofringer fra jernalderen tidligere var blevet fundet.[8]

Hans Kjær skrev i begyndelsen af 1900-tallet afhandlinger og artikler om Danmarks oldtidsminder, men ofte ikke i sit eget navn; flere artikler var efter den tids praksis signeret af museumsdirektøren eller blot Nationalmuseet.[4][9]

I slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne ledede han udgravninger i Shilo i Palæstina. Han udgav 1931 bogen I det hellige Land.[2]

Andre aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Hans Kjær var populær formidler af dansk historie og oldtidskundskab,[10] og skrev bl.a. om arkæologi i Berlingske Tidende og holdt foredrag om arkæologiske emner i Folkeuniversitetsforeningen, nu Folkeuniversitetet.[2] Han gjorde også en stor indsats for de danske gravhøjes bevarelse.[11]

Kjær var medstifter af Dansk Hockey Union og formand 1919-1926[2] samt bestyrelsesmedlem i Danmarks Idræts-Forbund 1911-27 og i Københavns Idrætspark. Han var holdleder for det danske sølvhold i landhockey ved OL 1920.

Kjær blev 1923 Ridder af Dannebrog.[2]

Død

[redigér | rediger kildetekst]

I 1932 pådrog han sig dysenteri og døde i Jerusalem. Kjær døde ugift og ligger begravet på Egtved Kirkegård.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Hans Kjær på gravsted.dk .
  2. ^ a b c d e f g Hans Kjær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave af Karsten Friis Johansen, P. V. Glob
  3. ^ Breve til Hans Kjær fra lærer Søren Hovgaard og pastor Sofus Brummer opbevares, sammen med andre breve til Hans Kjær og hans nærmeste i Håndskriftsamlingen på Rigsarkivet. Kopier af breve fra hans mor, Karen Hansen, ligger på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.
  4. ^ a b Schovsbo, Per Ole (2019) Lokal Historie fra Sydøstjylland 2019. historie-online.dk, december 2019. Hentet 15. september 2022.
  5. ^ Ungdomsdagbogen (fra november 1891 til december 1893): Egtved Lokalhistoriske Arkiv.
  6. ^ Andersen, Bjørn: "Arkæologen og museumsinspektøren Hans Kjær" I: "Lokal Historie fra Sydøstjylland" side 21 - 80, udgivet af Historisk Samfund for Sydøstjylland (2019).
  7. ^ Kjær, Hans (1902) Et nyt fund fra Nydam Mose (Nordiske Fortidsminder I, 4.; 1902)
  8. ^ Friis, Holger (17. 11. 1975): "Guldhorn finder man altid". Kronik i Politiken (1975).
  9. ^ Hans Kjærs dagbog 1900-1912 I: Andersen (2019).
  10. ^ Hans Kjærs dagbøger fra 1900 til 1932, med indlæg af sedler og udklip. Det kgl. Biblioteks Håndskriftsamling. I Egtved Lokalhistoriske Arkiv findes udskrift af samtlige dagbøger.
  11. ^ Thorvildsen, Knud: "Det Oldnordiske Museum" I: Wormiranum 1981. Christensen, Lars Bjarke: "Nationalmuseet og storstensgravene 1890 - 1950. Mennesker, fortidsminder og museale forhold" (2018).

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hans Kjær
  • Karsten Friis Johansen, P. V. Glob (2011), "Hans Kjær", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), Gyldendal, hentet 6. maj 2018
  • Hans Andersen Kjær, 1897 hos Natmus.dk. Om Jellingprojektet
  • Hans Kjær på gravsted.dk
  • Materiale om Hans Kjær hos Arkiv.dk


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hans_Kjær&oldid=11250089"