Hans Jakob Møller
- Ikke at forveksle med Hans-Jacob Møller.
Hans Jakob Møller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. september 1839 Grinderslev, Danmark |
Død | 18. januar 1923 (83 år) Frederiksberg, Danmark |
Far | Jens Møller |
Søskende | Erik Høyer Møller |
Barn | Bent Helweg-Møller |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Viborg Katedralskole (til 1858) |
Beskæftigelse | Bankier |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1911), Kancelliråd (1892) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Jakob Møller (25. september 1839 i Grinderslev – 18. januar 1923 på Frederiksberg) var en dansk sparekassedirektør, bror til Erik Høyer Møller og far til Bent Helweg-Møller.
Han var søn af stænderdeputeret, provst Jens Møller og Cæcilie Gjessing Leth, blev 1858 student fra Viborg Katedralskole, 1865 cand.jur. og fra samme år frem til 1871 byfogedfuldmægtig i Odense. 1871 blev Møller kasserer i Fyens Stifts Sparekasse i Odense, 1892 kancelliråd, 1895 1. kasserer og fra 1899 direktør og tog afsked i 1919. 4. september 1911 blev han Ridder af Dannebrog.
1878-84 var han formand for Ligningskommissionen i Odense, 1892-1915 medlem af forretningsudvalget for Menighedsplejen i Odense; fra 1896 overligningskommissær og 1901-1919 medlem af repræsentantskabet for Fyens Disconto Kasse.
Møller ægtede 28. juli 1869 i Sankt Knuds Kirke Anna Sophie Heltveg (Helweg) (16. maj 1844 i Odense – 23. oktober 1920 på Frederiksberg), datter af stadslæge Heinrich Christian Heltveg og Jacobine Sophie Saxtorph.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Danske Jurister 1736-1936.