Hans Geiger
For alternative betydninger, se Geiger. (Se også artikler, som begynder med Geiger)
| Hans Geiger | |
|---|---|
1928 | |
| Personlig information | |
| Født | Johannes Wilhelm Geiger  30. september 1882 Neustadt an der Weinstraße, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
| Død | 24. september 1945 (62 år) Potsdam, Brandenburg, Tyskland |
| Gravsted | Neuer Friedhof Potsdam, Waldfriedhof Grünwald |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
| Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1936), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1932), Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1935), Tysklands atomvåbenprojekt (fra 1939) |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, opfinder, laboratoriedirektør (fra 1936), videnskabsmand |
| Fagområde | Fysik |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen (fra 1929), Christian-Albrechts-Universität (fra 1925), Manchester Universitet (fra 1907), Physikalisch-Technische Bundesanstalt, Technische Universität Berlin (fra 1936), Physikalisch-Technische Reichsanstalt (fra 1912) |
| Kendte værker | Geigertæller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gabor Medal and Prize (1937), Hughes-medaljen (1929) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes ("Hans") Wilhelm Geiger (født 30. september 1882 i Neustadt an der Weinstraße, død 24. september 1945 i Potsdam) var en tysk fysiker. Han er kendt for geigertælleren, som han og kollegaen Walther Müller udviklede.
Levnedsbeskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Geiger studerede fra 1902 fysik og matematik i Erlangen, hvorfra han også fik sin eksamen i 1906. I 1907 blev han ansat på instituttet i Manchester hos Ernest Rutherford, hvis atommodel fra 1911 delvis bygger på Geigers undersøgelser vedrørende radioaktivitet.
I 1912 flyttede Geiger til det tyske riges fysisk-tekniske anstalt i Berlin-Charlottenburg, og i 1925 flyttede han derfra til universitetet i Kiel. Der udviklede han sammen med sin kandidat, Walther Müller, i 1928 den senere kendte geigertæller.
I 1929 blev han ansat i Tübingen og sluttede sin karrière med – i 1936 – at blive direktør for det fysiske institut i Berlin. Han var medlem af den såkaldte Uranverein (Uranklubben) i det nazistiske Tyskland, dvs. gruppen af tyske forskere, som arbejdede under den 2. verdenskrig på at skabe en atombombe. Forsøget mislykkedes, men endnu i dag ved man ikke, om det skyldtes fejlslagne forsøg eller bevidst nølen på grund af etiske anfægtelser.
Geigers loyalitet overfor nazistpartiet fik ham til at forråde sine jødiske kolleger, hvoraf mange havde hjulpet ham i hans forskning, før han blev medlem af partiet.[1]
Efter 2. verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]På 60-års dagen for hans død, bragte WDR den 24. september 2005 en udsendelse om Geiger. Der blev det nævnt, at de allierede beslaglagde hans bolig efter krigens afslutning, og at han døde i fattigdom på et nødasyl. Det står dog stadig åbent, om dette kan have haft forbindelse med hans ansættelsesforhold under nazitiden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Historien om Manhattan-projektet. Her refereres bl.a. følgende: "Hans Bethe, the then young theoretical physicist, was at Tubingen (Germany) and first heard of his dismissal from one of his students. At the time, Hans Geiger was professor of experimental physics at Tubingen and had, early on, been friendly to the young Bethe. Learning of his dismissal, Bethe wrote to Geiger for advice. Geiger wrote back a very cold letter saying that with the changed situation it would be necessary to dispense with Bethe's services – period. There was no kind word, no regrets – nothing."". Arkiveret fra originalen 13. maj 2008. Hentet 10. september 2008.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- The shoulders on which we stand (festskrift til Hans Geiger) Arkiveret 16. marts 2007 hos Wayback Machine