Spring til indhold

Hans Christian Andersen Airport

Koordinater: 55°28′36″N 10°19′51″Ø / 55.47667°N 10.33083°Ø / 55.47667; 10.33083
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Christian Andersen Airport
Odense Lufthavn
Generel information
IATAODE
ICAOEKOD
TypeOffentlig
Drives afOdense Lufthavn S.m.b.a.
AdresseLufthavnvej 131, 5270 Odense N, Danmark
ByOdense
Højde i moh.17
Koordinater55°28′36″N 10°19′51″Ø / 55.47667°N 10.33083°Ø / 55.47667; 10.33083
Websidewww.hca-airport.dk
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
06/242,0006,562Asfalt
13/316952,880Græs

Hans Christian Andersen Airport, (tidligere Odense Lufthavn) (IATA: ODEICAO: EKOD), også kendt som Beldringe Lufthavn, er en mindre lufthavn ved landsbyen Beldringe, 10 km nord-nordvest for Odense.

Lufthavnen blev anlagt af tyskerne under besættelsen i 1940'erne, men nåede aldrig at blive taget i brug af Luftwaffe. Dog bevogtede den tyske værnemagt lufthavnen, hvilket førte at danske modstandsfolk (ført an af danske politimænd under jorden) i januar 1945 sprængte store dele af lufthavnen i luften og dermed gjorde den ubrugelig.[kilde mangler]

Indtil 1997 drev Mærsk Air (oprindeligt Falck Air) ruteflyvning mellem København og Odense. Ruten indstilledes umiddelbart efter åbningen af Storebæltsforbindelsen.[kilde mangler]

I 1998 blev det besluttet ikke længere at drive lufthavnen i rent statsligt regi, og denne blev derfor overtaget af et S.m.b.a. ejet af Bogense, Otterup, Søndersø, Odense og Munkebo kommuner samt Fyns Amt.

I 2000 blev der indgået en forpagtningsaftale med Plane Station Denmark A/S, men denne blev senere ophævet igen fra Fyns Amts side pga. samarbejdsproblemer. Opgaven med at drive lufthavnen gik derefter tilbage til amtsligt og kommunalt regi. I oktober 2007 blev det besluttet, at sælge lufthavnen gennem et EU-udbud,[1] men et år senere måtte sælgerne konstatere, at der ikke er købere til lufthavnen.[2]

I 2006 startedes internationale flyruter til Norditalien, og i 2007 blev der oprettet en rute til Sydfrankrig. Tyrkiet Eksperten havde planlagt flyvninger til Tyrkiet og Apollo Rejser havde planlagt flyvninger til Burgas i Bulgarien men begge planer blev opgivet, da selskabernes fly behøvede en længere landingsbane. I 2008 gennemfører Apollo Rejser flyvninger fra Odense til ChaniaKreta.[3]

I 2007 blev landingsbanen forlænget til sin nuværende længde på 2.000 meter.[kilde mangler]

Lufthavnen blev i maj 2013 opkaldt efter H.C. Andersen og skiftede navn til Hans Christian Andersen Airport.

Flyselskaber og destinationer

[redigér | rediger kildetekst]
BRA Charter: Bari [4]
Sunclass Airlines Charter: Palma de Mallorca [5]

Øvrige aktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Udover ruteflyvning er der flere virksomheder, som har aktiviteter med udgangspunkt i Odense Lufthavn.

Selskabet Air Alpha har en række aktiviteter. De er forhandlere og reparatør af fly og helikoptere. De tilbyder taxaflyvning og uddanner helikopterpiloter.[kilde mangler]

Danish Aircraft Painting maler fly.[kilde mangler]

Fyns Flyveklub, der er Danmarks ældste motorflyveklub og stiftet i 1927, er hjemmehørende i lufthavnen.[kilde mangler]

Odense Faldskærmscenter (tidligere kendt som Center Jump) holder desuden til på lufthavnen.[kilde mangler]

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Pressemeddelelse: Odense Lufthavn sælges ved EU-udbud, Odense Kommune, 11. oktober 2007". Arkiveret fra originalen 29. januar 2008. Hentet 6. februar 2008.
  2. ^ fyens.dk, 30. oktober 2008 – Lufthavns-salg falder til jorden Arkiveret 2. november 2008 hos Wayback Machine
  3. ^ "Book billige rejser, afbudsrejser, hoteller, fly, charterrejser, rundrejser, pakkerejser – Velkommen til apollorejser.dk". Arkiveret fra originalen 2. november 2008. Hentet 29. maj 2008.
  4. ^ Framtidens flygresor - BRA - Braathens Regional Airlines
  5. ^ Rejser med Spies - Oplev ferieeffekten - Bestil din rejse her