Spring til indhold

HMS Ocean (1862)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Ocean
HMS Ocean i 1868
HMS Ocean i 1868
Klasse
TypePanserskib
KlassePrince Consort-klassen
SøsterskibePrince Consort, Caledonia
Historie
VærftDevonport flådeværft
Påbegyndt1860
Søsat19. marts 1862
Taget i brugJuli 1866
UdgåetSolgt 1882
SkæbneOphugget
Tekniske data
Deplacement6.832 t
Længde83,2 m
Bredde17,8 m
Dybgang7,6 m
FremdriftMaskineri: 3.750 HK, otte kedler, én skrue.
Sejl: Barkrigget.
1866: Fuldrigget
Fart12,7 knob
Rækkevidde(550 t kul)
Panser114 mm (max) sidepanser af jern
Besætning605
Artilleri24 styk 17,8 cm forladere
1867:
4 styk 20,3 cm forladere
20 styk 17,8 cm forladere

Panserskibet HMS Ocean var planlagt som et traditionelt træbygget linjeskib med dampmaskineri. Skibet blev påbegyndt i 1860 på et tidspunkt, hvor man i både i Frankrig og Storbritannien allerede var begyndt at bygge panserskibe, men hvor deres overlegenhed i forhold til linjeskibene endnu ikke var almindelig anerkendt. I maj 1861 stod det imidlertid klart for den britiske flådeledelse, at man var ved at blive overhalet af det franske byggeprogram, og derfor blev der truffet beslutning om at færdigbygge skibet som som panserskib. Navnet "Ocean" har samme betydning som på dansk, og skibet var det tredje af seks i Royal Navy med dette navn.

Ocean kom ved afleveringen i 1866 til Kanalflåden, men blev kort efter overført til Middelhavsflåden. Blev i 1867 udkommanderet til tjeneste i Fjernøsten og forlod Gibraltar i juni 1867. Gjorde tjeneste i Kina 1867-72, og vendte derpå tilbage til Storbritannien. Var i reserve indtil salget i 1882. Ocean levede op til sit navn i kraft af, at det i sin seks år lange aktive tjeneste aldrig ankrede op i engelsk farvand. Det skete først, da skibet kom retur i 1872. De seks års udstationering uden dokning tærede hårdt på skibet og var medvirkende til den korte aktive tjenestetid. Skibene af Prince Consort-klassen var generelt ikke de bedste sejlere, og på grund af deres lave tyngdepunkt krængede de meget for vinden. Alligevel satte Ocean en rekord for sejlførende panserskibe, da det den 26. august 1867 tilbagelagde 243 sømil på 24 timer under en storm i "de brølende 40'ere" på vej til Østasien. Det svarer til et gennemsnit på godt 10 knob.

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X
Spire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.