Spring til indhold

HMS Imperieuse (1883)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Imperieuse
Imperieuse som ny med to master
Imperieuse som ny med to master
Klasse
TypePanserkrydser
KlasseImperieuse-klassen
SøsterskibeHMS Warspite
Historie
VærftPortsmouth Dockyard
Påbegyndt10. august 1881
Søsat18. december 1883
Taget i brugSeptember 1886
UdgåetBlev depotskib i 1905
SkæbneSolgt 1913 og ophugget
Tekniske data
Deplacement8.500 t
Længde96,0 m
Bredde18,9 m
Dybgang8,2 m
FremdriftMaskineri: 8.000 HK, 12 kedler, to skruer.
Sejl: Brigrigget
Fart16,0 knob
Rækkevidde6.500 sømil ved 10 knob. (1.130 t kul)
Panser254 mm compound (max) sidepanser
102 mm (max) panserdæk
Besætning555
Artilleri4 styk 23,4 cm,
10 styk 15,2 cm, erstattet med hurtigtskydende i 1890'erne
4 styk 57 mm hurtigtskydende,
Torpedoer6 styk 45 cm torpedoapparater

Den engelske panserkrydser Imperieuse var konstrueret med kraftig skelen til det franske slagskib Marceau. Der var valgt et tilsvarende arrangement med fire kraftige kanoner i hvert sit drejetårn. Skibet var meget kraftigt armeret i forhold til sin størrelse, og undervejs i konstruktionsprocessen løb der endnu mere ekstra vægt på, og det endte med at ligge så lavt i vandet, at sidepanseret lå under vandlinjen, hvilket gjorde det nærmest værdiløst. Imperieuse var det femte af seks skibe i Royal Navy, med dette navn. Den første var en fransk fregat, erobret i 1793, og englænderne lod den beholde navnet Imperieuse ("bydende nødvendigt"), sikkert fordi det lå tæt på det engelske "imperative", der har samme betydning.

Allerede på prøvetogtet stod det klart, at rigningen på Imperieuse var nærmest ubrugelig, fordi skibet var særdeles svært at manøvrere under sejl. De to master blev derfor taget ned og erstattet af en enkelt militærmast midtskibs. Imperieuse var flagskib for eskadren i Kina 1889-94 og derefter stationsskib i Stillehavet 1896-99. Blev depotskib i 1905 og fik navnet Sapphire II, men fik sit gamle navn tilbage i 1909. Solgt i 1913.

Plantegning over Imperieuse-klassen. De fire kraftige kanoner står i hvert sit tårn på øverste dæk, mens 15,2 cm (6 in) kanonerne er på dækket under.
  • Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN 0-8317-0302-4
  • Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X