Højere forberedelseseksamen
For alternative betydninger, se HF. (Se også artikler, som begynder med HF)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Højere forberedelseseksamen (i daglig tale hf eller HF) er en studieforberedende ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau. HF-eksamen er en gymnasial uddannelse, der (ligesom stx, hhx og htx) giver adgang til de højere videregående uddannelser.
Som led i en reform af ungdomsuddannelserne i Danmark i februar 2025 besluttede et folketingsflertal at afskaffe hf og i stedet indføre en anden toårig gymnasial uddannelse i form af epx, som ifølge intentionen med reformen skal tiltrække en større målgruppe. Ændringen er dog først planlagt at træde i kraft fra august 2030.[1]
Opbygning af hf
[redigér | rediger kildetekst]HF kan tilrettelægges som fuldtidsuddannelse over 2 år eller som enkeltfag. En hel hf består af en række obligatoriske fag og faggrupper og nogle valgfag. På mange enkeltfagskurser[bør uddybes] findes endvidere kortere forberedelseshold som pakker af enkeltfagsundervisning til visse mellemlange videregående uddannelser (MVU),[kilde mangler] f.eks. pædagog, politibetjent og sygeplejerske. Endvidere findes der særlige 3-årige og SU-berettigede forløb som for eksempel søfart.
En reform af hf trådte i kraft i 2005 og har tilført uddannelsen to nye faggrupper kaldet Kultur- og samfundsfag, samt Naturfag. Førstnævnte er et særligt hf-fag, der er en sammenslutning af fagene Historie (B-niveau), Religion (C-niveau), og Samfundsfag (C-niveau), hvor forskellige temaer tages under behandling af de forskellige fag. Faget afsluttes med en tværfaglig synopsiseksamen. Naturfaggruppen er på samme måde en sammenslutning af Biologi (C-niveau), Geografi (C-niveau) og Kemi (C-niveau), som har til formål at give de studerende en almen naturvidenskabelig basisviden.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Uddannelsen blev oprindelig oprettet som afløser for "præparandklassen", som - foruden studentereksamen - var adgangsgivende til læreruddannelsen på lærerseminarier.[kilde mangler] Denne præparandklasse var en blindgyde, hvis man alligevel ikke ønskede at blive lærer. Uddannelsen[hvilken?] blev oprettet under undervisningsminister K.B. Andersen, der ønskede, at få "manden bag ploven" ind i uddannelsessystemet igen.
I mange henseender har hf vist sig at være en uddannelsesmæssig succes og fungerer i dag både som et alternativ til de tre øvrige gymnasiale uddannelser og som en slags "mellemting" i uddannelsessystemet, hvor mange unge og voksne får en "ny chance".[kilde mangler] Tidligere har kvaliteten af en hf-eksamen dog været kritiseret, fordi nogle af eleverne klarede sig dårligere end gymnasieelever.[kilde mangler] Men der er forskellige populationer blandt hf'erne, og disse klarer sig forskelligt. Nyere forskning peger på, at hf spiller en central rolle for at skabe større samfundsmæssig lighed.[kilde mangler]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Børne- og Undervisningsministeriets materiale om den politiske aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), 18. februar 2025.
- ^ Lov nr. 236 af 8.juni 1966 - Lov om højere forberedelseseksamen - underskrevet af Kong Frederik dem 9. og undervisningsminister K.B. Andersen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- UddannelsesGuidens information om højere forberedelseseksamen (hf)
- "Nyhed – DPU". Arkiveret fra originalen 2. marts 2009. Hentet 20. marts 2009.