Spring til indhold

Gustav Westring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav Westring
Født9. januar 1834 Rediger på Wikidata
Død9. marts 1909 (75 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDyrlæge Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustav Frederik Westring (født 9. januar 1834 i København. død 9. marts 1909Frederiksberg) var en dansk veterinær, Han var søn af Carl Jacob Westring og Magdalene Westring, F. Rasmussen.

Efter konfirmationen i 1848 måtte han klare sig selv, og var i 4 1/2 år smedelærling hos regimentsdyrlægen på Husarkasernen. Han fik, efter at have været "på valsen" som smedesvend fra 1853-54, økonomisk hjælp af en ældre bror til at læse til præliminæreksamen, som han bestod i 1855. To år senere tog han dyrlægeeksamen med udmærkelse og blev straks kandidat på skolen. I 1858 blev han blev han assistent ved den nyoprettede Veterinær- og Landbohøjskoles klinikker. Samtidig forberedte han sig til Artium, og tog dens første del i 1862, men samme år blev han ansat som forstander for højskolens smedje og docent i beslagkunst. Han udgav en bog i 1869 om beslaglære. I 1874 blev Westring ansat som beslaglærer ved den Militære Ride- og Beslagskole, først som korpsdyrlæge, siden ( i 1895 ) som overdyrlæge indtil sin afsked i 1904.

I 1860'erne benyttedes han meget af Landhusholdningsselskabet ved ordningen af kvægudførslen til Storbritannien, og han oplyste jævnligt i tale og skrift ( tidsskrift for Landøkonomi ) landmændene om vigtige veterinærspørgsmål. Han gavnede landbruget ved i 1870 at udgive en ny bearbejdelse af Abilgaards "Heste- og kvæglæge". I "Tidsskrift for Veterinærer" offentliggjorde han afhandlinger om forskellige sygdomme, bl.a. hundegalskab, oksens ondartede lungesyge og kvægpesten. Han beskæftigede sig også med hesteavlsspørgsmål, i 1896 udgav han en bog om rationel avl af lettere heste.

Westring var i forbindelse med sit virke på en del udenlandsrejser, bl.a. i 1865 til Tyskland, Wien, Paris og London, i 1866 til England og Skotland, i 1883 til de russiske stepper for at studere kvægpest, og i 1893 til Tyskland og Ungarn for at studere avl af orientalske heste.

Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.